Læsetid: 4 min.

Et skud i foden

5. december 1997

Japan kalder det uretfærdigt, at EU har et ekstra redskab til at leve op til skærpede klimamål

KYOTO DAG FOR DAG
De har mange måder at sige det på fra konferencecentret i Kyoto, hvor klimaforhandlere fra 160 lande summer rundt mellem hinanden, lobbyister og fagfolk i uanede mængder.
"Der er ikke noget som helst, vi er enige om," sagde en græsk talsmand torsdag til nyhedsbureauet Reuter om status for forhandlingerne om en ny FN-klimatraktat.
"Der er fortsat enorme områder af uenighed, eftersom der er så mange brikker, der er i bevægelse," lød formuleringen fra et medlem af den amerikanske forhandlingsdelegation.
"Folk har haft frygteligt travlt, men jeg er ikke i stand til at rapportere om nogen heroiske resultater," meddelte danskeren Jørgen Henningsen, leder af EU's forhandlingsdelegation, indtil miljøkommissæren selv dukker op.
Torsdagens første markering af den fortsatte uenighed blev den japanske delegations angreb på EU for den såkaldte 'boble-strategi' for CO2-nedskæringer, som EU-landene har aftalt indbyrdes.
Det er strategien om, at EU som helhed forpligter sig til at nedskære udledningerne af drivhusgassen med 15 procent i år 2010, men deler byrden internt i 'boblen', så nogle lande - f.eks. Danmark - skærer meget ned, mens andre - f.eks. Portugal - får lov til at øge udledningerne.
Japans forhandlingsleder Toshiabi Tanabe kalder det uretfærdigt, at EU sådan har et ekstra redskab til at leve op til skærpede klimamål i forhold til et land som Japan, der ikke tilsvarende har nogen at dele smerten med.

Blottet for angreb
Tanabes angreb skal naturligvis ses i lyset af, at boble-strategien er dét punkt, hvor EU har blottet sig for angreb. For ellers er det jo Japan, der - sammen med stærke allierede som USA - er trængt i deres fortsatte afvisning af mærkbare nedskæringer i i-landenes CO2-udledninger. Japan vil således kun gå med til fem procents CO2-reduktion, hvor EU sammen med u-landene altså siger 15.
Men EU har skudt sig selv i foden med den interne aftale om at lade nogle medlemslandes udledninger stige, mens andre skærer ned. For ud over blottelsen på Kyoto-mødet kan man bare tænke på, hvad der vil blive sagt, når landene om nogle år på en ny klima-konference skal til at diskutere reduktioner i u-landenes udledninger af drivhusgasser. For hvordan pokker skal EU kunne forlange noget som helst af fattige udviklingslande, når man internt har givet et i-land som Portugal lov til at forøge sine CO2-udledninger med hele 40 procent frem til 2010? Foruden 30 procent til Grækenland. 17 til Spanien. 15 til Irland. Og 5 til super-industrilandet Sverige.
EU's interne gavmildhed over for nogle medlemslande blev sat i relief onsdag, da den tyske regerings rådgivende panel om klimaændringer anbefalede endnu skrappere CO2-nedskæringer end det fælles EU-mål på 15 procent.
Skal klimatiske amokløb afværges, så hedder det 11 procent nedskæringer i i-landene allerede i 2005, 23 procent i 2010 og 43 procent i 2020, siger det tyske ekspertpanel.
Fremme ved midten af det ny århundrede skal tre fjerdedele af i-landens udledninger af drivhusgasser være bragt til ophør, lyder formaningen.
Skal man tro nyhedsbrevet ECO, der dagligt distribueres på Kyoto-mødet, så er der nu ankommet et hold herrer med en løsning i diplomat-mappen. "Ældre herrer i jakkesæt", som ECO skriver.

Jakkesætslobby
Herrerne har for så vidt været ude allerede inden slagsmålet startede i Kyoto. I breve sendt til - må man formode - mange indflydelsesrige chefredaktører i denne verden - således bl.a. Informations - har herrerne som repræsentanter for lobbyorganisationerne European Atomic Forum og The Uranium Institute meddelt, at installation af et passende antal atomkraftværker vil kunne bringe i-landene ud af deres CO2-knibe.
"Hvis vi vil skabe den økonomiske vækst, der er nødvendig for at kommende generationer kan opleve en acceptabel livsstil, så er den eneste løsning en fortsat og udvidet brug af atomenergi", foruden energibesparelser og vedvarende energi, hedder det i en appel til chefredaktørerne.
I prognoser for atomkraftens bidrag til verdens elforsyning i år 2050 spår World Energy Council alt fra et bidrag, der er en smule mindre end dagens, til et bidrag der er mere end fem gange så stort. Usikkerhed råder om atomkraftens leveringsdygtighed i det nye århundrede, kan man roligt fastslå.
Derfor skal de ældre herrer i jakkesæt nok heller ikke forvente, at Kyotomødet i panik over den rådende uenighed vender sig til dem og påkalder sig atomreaktorerne som vej ud af dilemmaet.

Heroiske resultater
I realiteten er det måske sådan, at fraværet af "heroiske resultater", som EU's Jørgen Henningsen talte om torsdag, er en del af drejebogen for den slags globale forhandlinger. Og måske sker de afgørende samtaler på den anden side af kloden, fjernt fra mylderet af forhandlere og lobbyister i Kyoto.
I hvert skal Europa-Kommissionens formand Jacques Santer og den nuværende formand for EU's Ministerråd, Luxembourgs premierminister Jean-Claude-Juncker sent torsdag mødes med hovedfjenden, USA's præsident Bill Clinton.
På dagsordenen står klodens klima.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her