Læsetid: 6 min.

Slagsmålet om designer-maden

24. december 1997

Danske myndigheder og industrien står i hver sin lejr, når det gælder funktionelle fødevarer - men de er enige om, at det handler om at tjene penge

Varm rødkål tilsat C-vitamin, kirsebærsovs med fibre, chips friteret i fedterstatter eller juice med kalk til tømmermændene dagen efter. Lyder det ikke som slaraffenland for en juleglad dansker, der er ved at blive kvalt i tanken om klidboller og dårlig samvittighed over overvægten?
Den designede julemad kan formentlig blive virkelighed om nogle år, og juicen med kalk findes faktisk allerede på hylden i supermarkedet, så man kan slippe for den daglige mælk.
Stadig flere fødevarer, som er tilsat noget ekstra for at forbedre vores sundhed, kan købes herhjemme - varer som brød med fiskeolie, yoghurt med særlige bakterier eller tyggegummi med C-vitamin. Funktionelle fødevarer, designermad eller pharma-food, hedder de og er en gråzone mellem mad og medicin.
Funktionelle fødevarer er almindelige levnedsmidler, som industrien har været inde og pille ved, så de har fået en sundhedsfremmende eller sygdomsforebyggende virkning.
Tanken bag er, at når nu forbrugerne eksempelvis ikke vil spise fisk og heller ikke drikker levertran, så skal de kunne få de gode egenskaber fra fisken gennem andre almindelige fødevarer.
"En intelligent måde at få sine vitaminer på," mener Lars Poulsen, der er projektkoordinator for funktionelle fødevarer hos MD-Foods.
Der er grobund for et nyt marked - og det er vel i forbrugernes egen interesse, mener industrien.

Marked i vækst
De funktionelle fødevarer er allerede nu genstand for slagsmål mellem dem, der vil sælge, og dem, der bestemmer. Kampen handler dybest set om ideologier, lyder vurderingen fra parterne.
Den danske lovgivning på området er meget restriktiv, og gør det næsten umuligt for producenterne at fortælle forbrugerne, at netop deres vare er sundere end konkurrenternes. Det betyder, at der indtil videre ikke er det store udvalg af de nye fødevarer i de danske butikker.
Alligevel er det funktionelle fødevareområde i hastig vækst, konstaterer en konsulent på området. Op mod fem procent af det samlede marked hos de vestlige, udviklede lande vil om få år udgøres af funktionelle fødevarer, lyder profetierne. I 1997 nåede det europæiske marked op på et salg af funktionelle fødevarer for ca. 10 mia. kroner - og det er primært mejeriprodukter, der sælges.
Mere end halvdelen af de største danske virksomheder i fødevarebranchen planlægger at introducere den slags madvarer i løbet af de kommende år, viser en undersøgelse.
Funktionelle fødevarer er opfundet af japanerne, som traditionelt tillægger fødevarer helbredende egenskaber - siden midtfirserne er det japanske marked eksploderet i fiberdrikke, vitaminmælk og energibarer.
Det er bedre end en vitaminpille, siger industrien. Det er unødvendigt eller må-ske ligefrem skadeligt, siger myndighederne.
"Det er en syg tankegang og er udtryk for, at vi har fjernet os for langt fra naturgrundlaget," mener kokken og madskribenten Camilla Plum.
Det eneste, de stridende parter er enige om, er, hvad hvad der er motivet til at sende de nye fødevarer på markedet:
"Producenterne skal tjene nogle penge - det er det, det handler om," fastslår Heddie Mejborn, lic.agro. fra Veterinær- og fødevaredirektoratet under Fødevareministeriet.
Ja, industrien ønsker at udvide, det er det, den er sat i verden for, mener MD-Foods' projektkoordinator, Lars
Poulsen og Dansk Industris fødevarechef, Anne Busk-Jen-sen samt en konsulent på fødevareområdet.
"Fødevareindustrierne i de udviklede lande leder hele tiden efter at kunne skabe en værditilvækst på produkterne. Herhjemme og i EU har vi jo ikke behov for flere fødevarer, fødevareforbruget stagnerer og derfor er industrien selvfølgelige interesseret i at differentiere sig for at forøge indtjeningen," siger Tage Affertsholt, der er partner i det rådgivende firma FødevareGruppen.

Slippe nemt
Anne Busk-Jensens argumenter for at industrien skal kunne sælge funktionelle fødevarer er, at danskerne ikke spiser sundt nok, og at det ville være bedre for forbrugerne, hvis de fik de vitaminer, mineraler og fibre, de mangler, i form af den nye type fødevarer.
At danskerne langt fra spiser sundt nok, er de danske myndigheder godt klar over. Mange af danskernes vel-færdssygdomme kan føres tilbage til for dårlig kost. Men sundheden skal ikke komme via funktionelle fødevarer, mener Heddie Mejborn fra Veterinær- og fødevaredirektoratet.
"Man kan ikke rette op på en dårlig kost ved at spise funktionelle fødevarer," siger Mejborn.
Heddie Mejborn mener, at industrien appellerer til de folk, som allerede i forvejen interesserer sig for sundhed, "og det er ikke dem, der har brug for den slags fødevarer, for de spiser ordentligt."
"Men så er der dem, der trænger til det. Der er en gruppe, som overhovedet ikke reagerer på den slags, og som industrien ikke kan nå. Dernæst er der dem, der gerne vil slippe nemt over det ved at spise lidt funktionelle fødevarer, så de kan fortsætte deres iøvrigt usunde vaner. Men det er en stor misforståelse, for det er ikke det enkelte produkt, der gør noget ved sundheden - det er den samlede kost," siger Mejborn.
Hun er bange for, at funktionelle fødevarer vil "fastholde forbrugerne i dårlige kostvaner".
Anne Busk-Jensen derimod mener, at når det netop har vist sig, at forbrugerne ikke får de næringsstoffer, de skal have, så er det bedre, at industrien hjælper til med eksempelvis kalk i juicen og fiske-olie i brødet.
Dén køber direktoratet ikke.
"Det er et skråplan. Det er direkte frastødende, når man i nogle lande kan købe vingummibamser med vitaminer i. Det er at bilde folk ind, at det er sundt at spise vingummi," siger Heddie Mejborn.
Hun tror, de nye varer kan flytte fokus og være med til at undergrave den officielle ernæringspolitik.
Ifølge industriens folk er det dog ikke vingummi med vitaminer, som er det interessante område.
Blandt de stoffer, som industrien typisk interesserer sig for at berige allerede kendte fødevarer med, er forfinede fiberstoffer, bakteriekulturer samt stoffer, der findes i rødvin, frugt og grønt. Stoffer som - måske - virker forebyggende mod kræft og hjerte-karsygdomme.

Kan være farligt
Den danske restriktive holdning til de funktionelle fødevarer bygger også på, at der kan være en fare i at få for mange vitaminer og mineraler. Og for mange fibre i kosten kan omvendt betyde, at man ikke får mineraler nok.
Derudover kan det være svært for den enkelte at gennemskue præcis, hvor mange vitaminer man har indtaget, hvis det bliver muligt at tilsætte dem til mange forskellige ting. Det er en af grundene til, at også Forbrugerrådet har en meget skeptisk holdning til de funktionelle fødevarer.
"Der vil måske være nogle mennesker, der får for meget af nogle bestemte vitaminer. Nogle vitaminer kan man få for mange af, hvad der kan gøre det svært at optage andre," siger ernærings- og husholdningskonsulent i Forbrugerrådet, Karin Andresen.
Hun vil hellere anbefale en vitaminpille, så folk er klar over, hvad de indtager. Og Forbrugerrådets officielle holdning til funktionelle fødevarer lyder, at de kun skal tillades, hvis det kan dokumenteres, at en stor del af befolkningen har et fælles problem, som kan løses ad den vej.
Forbrugerrådet støtter dermed den danske lovgivning på området - en lovgivning som ikke ser ud til at blive ændret radikalt de nærmeste år. Imens fortsætter kampen mellem dem, der mener de nye fødevarer har stor betydning, og dem, der mener de ingen betydning har.
"Det er noget, man kan tærske meget langhalm på. Det er desværre en overfladisk diskussion præget af religion og ideologi - på samme måde som diskussionen om økologi," siger Tage Affertsholt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her