Læsetid: 6 min.

Den spinkle stemme og de store spørgsmål

6. december 1997

Lisa Ekdahl på hjemmebane

INTERVIEW
Den svenske sangfugl vil bortom det blå med sine viser. I Sverige er det nye album udråbt til Lisas hidtil bedste. På mandag giver hun den første af fem koncerter i Danmark. Information mødte Lisa Ekdahl i hendes hjemby, til en snak om den spinkle stemme og de store spørgsmål.
En almindelig mand må dukke hovedet, når han træder inden for i Restaurant Creperie på Södermalm i Stockholm. De gulorange vægge er pyntet med små sort/hvid billeder og store strengeinstrumenter. Her er ikke meget plads til ukontrollerede bevægelser, mellem de lave træborde. Og de 20-25 småsnakkende gæster er nok til næsten at overdøve jazz-tonerne fra et lille musikanlæg. Helt inde i det inderste hjørne, er der bestilt bord til os.
Et kvarter efter aftalt tid, står en ung, køn kvinde i døren og spejder undersøgende efter noget, der kunne ligne en ventende journalist. Hun behøver ikke dukke hovedet for at komme ind. 26-årige Lisa Ekdahl måler fuldt udstrakt 154 centimeter.
Storsmilende rækker hun hånden frem og sætter sig uden at tage frakken af.
"Hej, jeg er Lisa, hvad hedder du?"
Ligefremheden i spørgsmålet er genkendelig fra Ek-
dahls lettilgængelige viser med de umiddelbare, men personlige tekster. I den retning har det nye album, Bortom Det Blå, ikke medført nogen nyskabelse. En vise indledes karakteristisk: "Lägg din hand på mitt hjärta/ kom känn hur det brinner."
"Vil du spise, eller skal vi bare nøjes med noget at drikke," smiler den lille kvinde med et ledende tryk på den sidste del af sætningen. Vi nøjes med noget at drikke.

Enkel formidling
Den samme umiddelbare nærhed er gældende, når Lisa Ekdahl er på scenen. En fællesnævner for de svenske og norske anmeldelser af den første halvdel af Ekdahls Scandinavien-tour har atter engang været, hvordan intet af hvad den lille sangerinde foretager sig er forstilt. Selv mener Lisa Ekdahl at denne side af hendes form også giver bagslag:
"Det er derfor, at jeg ofte bliver anklaget for at være naiv," forklarer hun. "Folk ser en lille munter pige med en barnlig stemme, fremføre enkle tekster om store emner. Og så falder dommen. Men det er meget bevidst, at jeg skriver så ukomplicerede tekster. Jeg kommer fra et intellektuelt hjem, og kunne sagtens skrive mere intellektuelt, hvis det var det, jeg ville. Det smukke for mig er den enkle formidling af noget, der måske er meget kompliceret.
Og enkelt er det i titelsangen fra det nye album, hvor en replik lyder: "jeg går dit benen bär mig/ Det ska inte va' svårare än så."
Lisa Ekdahl fortsætter på Bortom Det Blå, hvor hun begyndte med debutalbummet fra '94, der solgtes i næsten 500.000 eksemplarer. Også det let filosofiske perspektiv er intakt. Ligesom de attraktive melodier og fusionen af visemusik og pop er tilbage.

Kærlighed som fænomen
En tjener serverer to café au lait og en kande isvand for os. Lisa takker ham med hovedet på skrå og et af de smil, som man vist nok kun får, når man serverer på en af hendes favoritsteder.
De fleste temaer er også set før. Som for eksempel sangene om 'det at være sammen', kærlighed og glæde:
"Ja det er rigtigt, at meget går igen. Men det er jo det, som interesserer mig. Jeg er vældig optaget af kærligheden. Ikke så meget selve relationen mellem mennesker, men af kærlighed i sig selv. Kærligheden som fænomen."
Først nu afklæder Lisa sig jakke og halstørklæde. Hun fortsætter mens hun hænger tøjet over stoleryggen:
"Jeg tror, at der findes noget i os, ligesom en grundstamme, som man forelsker sig med, eller forelsker sig i. Og de gange hvor det er så smukt, at kortene passer med en anden person, tror jeg på evig kærlighed."
Hun ser smilende ud for sig og pointerer næsten triumferende, at for hende er selve troen vigtig, hvis kærligheden skal fungere lykkeligt.
"Mennesket har brug for en tro. Jeg er ikke kristen. Jeg tror, at man må gøre alting selv. Gud kan ikke række ud efter os, men vi kan række ud efter en slags Gud. Nu og da falder jeg på knæ, men jeg ber ikke sådan med foldede hænder."
Emnet har frembragt en alvorlig mine i Lisa Ekdahls fine ansigt. Men hver gang hun har afsluttet en lille talestrøm, lyser hun op i et smil eller en smittende latter, som om hun selv er overrasket over, hvad hun har sagt. For så atter at komme tilbage til emnet.

Den enkle sammenhæng
Lisa Ekdahl søger sandheden andre steder. På alle tre plader som Lisa Ekdahl selv har komponeret, finder man sange, der ved et nyt livsperspektiv, søger adgang til en alternativ sindstilstand.
På det første album synger hun om at have en fugls vinger for derved at flygte. Ikke videre originalt, men det fungerer; Lisa fremkalder nynnende visen og synger undersøgende, mens vi begge lytter:
"Flyg villa fågel/ flyg du som kan/hade jag dina vingar/ dä flög jag min väg ock försvann/ för att besinna vad jag i mitt hjärta vill/ (...)/ fjärran från disharmoni."
Efter en kort pause siger hun: "Ja, jeg længes efter en anden, mere enkel sammenhæng. Ofte gennem hengivelse til noget oprindeligt. Naturen."
I titelsangen fra Kroppen mot Jorden, Lisas andet album, findes et udpræget eksempel på dette: "Med kroppen mot jorden/ og blicken i den eviga blå/ är jag bortom tankarna och orden/ der finns inget jag måste forstå."
Den ofte intuitive drift mod en stemning af afslappet tomhed, findes også flere steder på Lisa Ekdahls nye album. Ind imellem udpenslet. Som i pladens sidste, smukke vise: "Tänk inte mera min äl-skling/ (...) / Låt tankerne fly, låt tiden stå still/ (...) / Då tanken är luddig är känslan konkret."

Tæt på sandheden
Lisa har siddet med koppen løftet i hånden i mindst ét minut, uden at drikke af den.
"Og så kan du i øvrigt ellers glemme alt, hvad du har læst og hørt," insisterer hun. "Kundskab er magt, men magt er for dem uden tillid og uden tro."
Lisa smiler eftertænksomt da hun citerer én af sine sange.
"Det handler om at komme helt tæt på sandheden ved at give slip. Man kan sammenligne lidt med zenbuddhismen, hvor det hedder, at man opnår nirvana. Jeg har nogle gange oplevet dette som noget helt nært. Det er det, jeg skriver om i den første vise på mit nye album:
"Det var som om jag plötsligt förstod/ Att vi är många som talar om havet/ Men få har havet i sin blick/ (...) / Och vi är många som talar om himlen/ Men få kan förstå en evighet/ Jeg såg en man, han bar himmelen inom sig.""
Under samtalen overrasker det flere gange, hvordan Lisa Ekdahl med den bly lillepigestemme, så ubesværet bevæger sig rundt i store emner.
"Men det er svært at fastholde tilstanden. Og det er vemodigt, når den tilgang til sandheden, man havde skabt, forsvinder mellem fingrene på én."
Manden med himmelen i sig, kan heller ikke fastholdes. Teksten slutter eftergivende: "Han så bortom det blå på himmelen/ Då han gick föll en tår på min kind".
Til gengæld kan Lisa Ek-dahl glæde sig over, at de svenske kritikere næsten enstemmigt, har kåret Bortom Det Blå til at være hendes bedste album indtil nu. "Det holder stilen, og har flere musikalske nuancer end de forrige. Takket være den meget anerkendte svenske producer Jojje Wadenius," hed det i Svenska Dagbladet.
Bortom Det Blå er også en salgssucces. Pladeselskabet BMG, regner med at albummet vinder guld i Sverige allerede den kommende uge. Det betyder at 40.000 svenskere er blevet ejere af Lisas nye sange.
På mandag tager Lisa Ekdahl hul på en serie af fem koncerter i Danmark. De første to i Århus og siden tre i København. Der er udsolgt til alle koncerter.

*Nikolaj Venge er journaliststuderende i Göteborg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu