Læsetid: 7 min.

Sproget er et skarpladt våben

23. december 1997

Sproget fuld af magtkampe og der er masser af billige tricks at lure af, hvis man gerne vil slå igennem på den verbale slagmark

Hvad betyder udtrykket "sprogets magt" egentlig? Er det en kliché? Hvem får magt gennem sproget, og er nogle former for sprog mere magtfulde end andre?, spurgte Information Kristian Koch, der er lektor på Institut for retorik ved Københavns Universitet.
På hans kontor hober amerikanske tidsskrifter om sprog sig op blandt bøgerne på reolerne, gulvet og skrivebordet. Kristian Koch griber fat i et tidsskrift, der refererer en stor interviewundersøgelse af etniske gruppers sammenstød i amerikanske bykvarterer.
Målet med undersøgelsen var at finde ud af, om spændinger mellem etniske grupper er forårsaget af, at reelle sociale problemer i de pågældende kvarterer, eller om sproget faktor spiller en rolle:
"Resultatet er meget tydeligt. Den sproglige faktor er langt mere afgørende end forekomsten af sociale problemer så som tyverier og narkokriminalitet i de pågældende kvarterer."
"Dermed ikke sagt, at der ikke er sociale problemer. Men racemæssige spændinger synes i høj grad at være forårsaget af sproget. Det kunne vi nok lære noget af," siger Kristian Koch.
- Siger du, at hvis man taler tilstrækkeligt meget om problemer med indvandrere, så skal problemerne nok komme?
"Lige præcis. Den amerikanske undersøgelse stemmer helt overens med danske undersøgelser fra Århus Universitet. Angstpræget og fjendlig holdning til indvandrere er i høj grad affødt af mediernes reportage om sociale spændinger, snarere end det omvendte. Vi har en forestilling om, at medierne spejler omverden - men spejlet virker også den modsatte vej. Sproget er et skarpladt våben."

Bevidst manipulation
I George Orwells roman 1984 er det officielle sprog 'nysprog' karakteriseret ved en uafladelig strøm af nydannelser - som vel at mærke ikke bare er uskyldige navne for nye fænomener, men et led i den diktatoriske stats strategi for at bevare sit greb om borgerne.
Den retoriske videnskab har overtaget Orwells begreber om nysprog og dobbeltsprog: "Sproghistorikere er vandt til at antage, at forandringerne kommer fra folkedybet. En stor kollektiv mekanisme som i kraft af uudgrundelige kræfter hele tiden fornyer sig. Sådan forandrer sproget sig stadig både med hensyn til ordforråd og udtale."
"Men i dag ser vi i højere og højere grad, at store stærke organisationer foretager en bevidst sprogmanipulation for at fremme deres dagsorden. Meget nysprog kommer fra stærke organisationer af meget forskellig karakter - fra ministerier, store virksomhed og faglige organisationer," siger Kristian Koch.
Han fremhæver USA som det land, hvor dobbeltsprog og nysprog hærger mest voldsomt.

Tvetydighed
Men det er også dér, man har den mest organiserede modstand og de mest begavede kritikere. En af de mest fremtrædende forskere, professor Lutz's pointe er, at magthavernes strategier at gøre ordene er tvetydige:
"For at begynde med de latterlige eksempler - elevatorførere i en stor bygning, bliver kaldt "det vertikale transportkorps". Det er en måde at få ikke-attraktive jobs til at lyde mere interessante. Denne form for nysprog er forholdsvis let af gennemskue. Man besmykker det simple og jævne, så det for den naive virker mere fornemt."
- Ser du de samme mekanismer i politik?
"Partier og regeringer benytter sig ofte af at give noget, som ingenting er, et fint navn, eller hæfte det rene ingenting op med roser. Alle amerikanske præsidenter har talt om 'the new'. Roosevelt var den første med 'new deal' - og der lå en hel del bagved. Siden er indholdet forsvundet, men alle har haft et slagord med ordet 'new'. Lige efter, at Clinton blev tæsket tilbage til square one af republikanerne efter midtvejsvalget, trak han "den ny pagt" op af hatten. Et langt og fint ord med reference til biblen, der dækkede over, at han havde tabt et slag."
"Herhjemme har Nyrup med karakteristisk fladhed forsøgt sig med en 'ny start'. Den forfladigelse fuldender traditionen. Har du nogensinde set en start, der ikke var ny?", spørger Kristian Koch.

Det farlige sprog
En anden form for nysprog er når arbejdsløse pludselig bliver kaldt arbejdsledige eller folk, der bliver fyret bliver fritstillede:
"De er jo ledige og frie til at gøre lige, hvad Fanden de vil. Her bevæger vi os over mod de varianter af dobbeltsprog, hvor magthaverne bruger dobbeltsprog til at sløre deres dagsorden."
Strategien har altid eksisteret. Den absolutte magt som Romerriget havde over den vestlige verden kaldte de selv Pax Romanum - den romerske fred. Og i det gamle Rom betød vendingen "Han har levet", at vedkommende var blevet henrettet. Under det tredje Rige brugte nazisterne nøjagtigt samme midler. Selve ordet koncentrationslejr betyder jo sådan set bare en lejr, hvor man koncentrer folk. Og KZ-lager... forkortelsen usynliggør fuldstændig, hvad der sker i lejrene. Det er dobbeltsprog af den farlige slags, hvor kontroversielle eller uetiske fænomener tilsløres."
- I mindre farlig grad er det samme mekanisme, som når man kalder et skatteforlig 'en ekstraordinær indbetaling til ATP' i stedet for at kalde det 'en ekstra procents bruttoskat'?
"Det svarer til den åbenbare nysprogs-konstruktion 'ArbejdsMarkedsBidrag' som den ny skat i seneste skattereform kom til at hedde. For det første fatter selv højtuddannede mennesker ikke, hvordan det fungerer, og hvorfor vi skal have to forskellige slutopgørelser. Men en ting fatter vi: at det er en skat. Mange undersøgelser viser, at danske borgere er villige til at betale skat, hvis blot pengene bliver brugt fornuftigt. Derfor er det er en hån mod folk at kalde det for noget andet."

Respekt
Sproget kan også bruges til at indgyde respekt, som et påfuglesignal eller den store hunds territorialforsvar over for en lille indtrængende hund. Til denne art af dobbeltsprog hører embedsmandsværkets kancellisprog:
"Allerede i 70'erne skrev Justitsministeriet en bekendtgørelse i om, at lovsproget skulle være mere lige til. Sprogforsker Erik Hansen og hans elever har gennem årene holdt masser af kurser for folk i administrationen og skrevet lærebøger om "ping og pampersproget". Men det viser sig at være uendeligt sejt."
- Hvorfor?
"Ja, det virker umiddelbart underligt, når enhver sprogmand med en håndbevægelse kan påvise, at det indviklede sprog er ganske overflødigt. Der er ingen grund til at skrive 'såfremt', når man kan skrive 'hvis'. Eller 'iværksættelse' af noget, når man bare kan 'gøre' noget."
"Når man siger: Jeg skal hermed anmode om øjeblikkelig iværksættelse af... eller bruger et andet langt ord, der ender på -else virker det helt anderledes, end når man siger: Du bedes venligst gøre dit eller dat. Selv om betydningen rent semantisk er den samme."
"Den lange indviklede sprogform har en respektindgydende og -bevarende karakter, som man først rigtigt begyndt at forske i den seneste snes år."
"Derfor kan man ikke afskaffe kancellisproget ved at sige, at det er irrationelt, at det ikke ændrer betydningen, at det er spild af tid og papir. Alle disse argumenter preller af. Jeg har selv prøvet," siger Koch.

Listet ind
En amerikansk undersøgelse viser lidt om, hvordan de sammenklistrede sprogformer listes ind i de studerende, der senere bliver ansat som embedsmænd:
"Forskerne tog en stor bunke opgaver og skrev nogle af dem om, så de kom til at indeholde mange flere verbalsubstantiver. Eksempelvis iværksættelse i stedet for at iværksætte. Bortset fra det havde man intet ændret - endog stavefejlene var de samme."
"Det viste sig, at opgaverne med de mange verbalsubstantiver fik bedre karakterer, og mange af bedømmerne havde skrevet "god argumentation", "god dokumentation" og lignende indholdsrelaterede bemærkninger i marginen. De tilsvarende opgaver i en mere jævn sprogstil, fik derimod lavere karakterer og bedømmelser som "tynd argumentation" og "svag besvarelse".
"Det synes jeg var et meget snedigt eksperiment, fordi lærerne selv afslørede, at de belønner indviklet sprog. Havde man spurgt dem direkte, ville de nok have benægtet det. De er ikke selv klar over det."

Stemmeflyttere
- Sprog og stil er altså afgørende for gennemslagskraft?
"Kancelli-sproget virker som afskrækkelsesmiddel, men andre sproglige mekanismer er så dumme og let gennemskuelige, at de ikke fungerer. Det er faktisk undertiden helt tragikomisk at se, hvordan den nuværende regering, og især Nyrup, synes at være afhængige af rådgivere, der har lært deres trick på reklameskolen. De har en tyrkertro på, at helt korte ytringer med signalværdi slår igennem."
"Hvis man tror, det kun drejer sig om at udstråle selvtillid og gå-påmod, at det alene er det signal, der vinder sejren, så tager man fejl. Folk accepterer stilen, hvis den udtrykker engagement og holdning, ikke hvis det er et tomt signal."
- Hvordan kan du være så sikker på det?
"Sammen med nogle andre forskere lavede jeg en undersøgelse af, hvad der flytter stemmer i den politiske debat. Vi analyserede tv's debatrække Bytinget, hvor publikum var repræsentativt sammensat som i en Gallup-undersøgelse. Her fandt vi ud af, at for eksempel Anders Fogh Rasmussen er en stor stemmesamler. Men for at gå frem i politik, for at vinde i politik, skal man ikke bare være en stemmesamler, man skal være en stemmeflytter. Og det er Fogh Rasmussen ikke."
Akademikere vinder
"En stemmesamler evner at mobilisere de vælgere, som på forhånd er potentielt enige. Stemmesamlerne skal have en stil, som for eksempel Fogh Rasmussen - han taler et mundret dansk, bruger billeder, symbolske figurer osv. Han har pædagogiske evner. I den debat, hvor han var oppe mod Mogens Lykketoft, var han langt bedre til at overtale de ubeslutsomme stemmer. Men Lykketoft var bedst til at overbevise modstandere. Og derfor vandt Lykketoft debatten."
"Bytinget kørte 37 gange. Og vi kunne konstatere, at hver gang en akademiker var oppe mod en ikke-akademiker, så vandt akademikeren. Det er ikke et spørgsmål om at vælgerne har mere respekt for akademikere, men på de videregående uddannelse lærer man at give grunde til det, man mener. Og det sidder en stor gruppe vælgere og venter på at få. Især de vælgere, der vil flytte sig. "

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu