Læsetid: 2 min.

Statsanklager i strid modvind

27. december 1997

Spansk statsanklager vil stoppe retssager mod bødler fra Chiles og Argentinas militærregimer

Eduardo Fungairiño er blandt Spaniens mest udskældte mænd i disse dage. Han er statsanklager ved Centraldomstolen og har netop skrevet en rapport, hvori han konkluderer, at Spanien ingen kompetence har til at føre retssager mod personer fra det chilenske og argentinske militærdiktatur. Heller ikke selv om de måske står bag drabet på flere hundrede spanske statsborgere, der forsvandt under militærregimerne.
Fungairiño mener, at kupmagernes hensigt var at afhjælpe forfatningsmæssige mangler.
Venstrefløjspartiet Izquierda Unida (IU) kalder det en fornærmelse mod demokratierne i Argentina, Chile og Spanien og en hån mod ofrene og mod de pårørende til de dræbte, forsvundne og torturerede.
Partiet forlanger, at regeringen øjeblikkeligt afsætter statsanklageren. Også flere andre tager skarp afstand fra rapportens konklusion.
Postyret får dog ikke dommer Baltasar Garzon til at afslutte sine forundersøgelser om de spaniere, der forsvandt under diktaturet i Argentina.
Den danske statsborger Louis Urquiza, der kom til Danmark som flygtning i 1980, har netop vidnet hos dommer Garzon. Information beskrev den 17. november, hvordan Urquiza i 1976 blev arresteret og tortureret af sine tidligere kolleger fra det argentinske politi.

Underkendes af kolleger
Flere spanske organisationer af dommere og jurister har udsendt en fælles erklæring, der går skarpt i rette med statsanklager Eduardo Fungairiños holdning til retssagerne.
Organisationerne mener, at nationale domstole har kompetence i alvorlige sager. Samtidig ønsker de at få indført en lov om international kompetence til retsforfølgelse af forbrydelser, der som folkedrab og terrorisme berører hele menneskeheden.
Ifølge den spanske avis El Pais betegner dommerne og juristerne Fungairiños holdning som alvorlig og forbavsende. De refererer til, at Eduardo Fungairiño allerede i oktober, hvor rapporten endnu ikke var færdig, sagde til det chilenske dagblad El Mercurio, at sagerne ikke kan behandles ved domstolene i Spanien, da der ikke er tale om folkedrab. Overgrebene har ikke været rettet mod en bestemt race eller social eller etnisk gruppe, argumenterede han.

Dødsflyvninger
Da Argentina i 1983 igen blev demokratisk efter syv års militærdiktatur, indførte præsident Carlos Menem en amnesti-lov, der umuliggjorde retsforfølgelse af militærregimets forbrydelser mod folket.
Loven bliver kaldt 'punktum-finale-loven', og den var et led i at komme videre oven på alle tragedierne. Men flere lande har mistet hundredvis af statsborgere under "den beskidte krig", og disse lande har ikke sat et punktum. Da Argentina ikke udleverer de formodede bødler, kan de kun stilles for retten, hvis de forlader Argentina.
I november valgte en tidligere marineofficer frivilligt at møde op hos dommer Baltasar Garzon i Madrid. Officeren indrømmer at have deltaget i 'dødsflyvninger', hvor militæret kastede bedøvede fanger i havet fra flyvemaskiner.
Garzon efterforsker 300 spanieres død under Argentinas militærdiktatur, og han har udstedt arrestordrer på ti andre argentinske officerer fra marinen.
Louis Urquiza, der nu er bosat i Danmark, har netop været vidne hos dommeren. Dér gav han en fortegnelse over fem fængselslejre i Cordoba-provinsen og en liste med mere end hundrede navne på personer, der deltog aktivt i undertrykkelserne - heriblandt dommere, militærfolk og politifolk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her