Læsetid: 5 min.

Store Nord - mellem øst og vest

8. december 1997

Kurt Jacobsen har begået en spændende bog om Store Nordiskes åle-glatte manøvre i årene efter den russiske revolution - bogen er ikke lydefri, men sætter alligevel en ny standard for erhvervslivets festskrifter

NY BOG
Store Nordiske Telegraf-Selskab har altid været mere diplomati end forretning. Sådan lød karakteristikken af det første danske multinationale selskab i et interview her i bladet for en snes år siden.
Karakteristikken kom fra den nu afdøde, tidligere direktør i selskabet Bent Suenson. Han vidste det af egen erfaring. For han var tredie generation i den Suenson-familie, der siden 1872 havde ledet det af C.F. Tietgen (1829-1901) grundlagte selskab.
Netop fordi Store Nord var mere diplomati end forretning, har selskabet altid - i modsætning til så mange andre - holdt en lav profil over for offentligheden.
Ikke noget med at bralre op med sine uforbeholdne meninger, selv ikke når vigtige økonomiske interesser stod på spil. Diskretion kan være mere end en æressag, f.eks. en livsbetingelse.
Det forstod selskabet. Også derfor forstod det at tjene penge - i perioder så mange, at det var et af de 'nationale' selskaber, der viste flaget ude i verden. Gennem årtier forgyldte det sine egne og sine partneres aktionærer hjemme og i udlandet. Plus den danske statstelegraf med transitindtægter.
Forud for 125 års jubilæet i 1994 i Store Nord - som det hedder i daglig tale - besluttede en indsigtsfuld ledelse at gøre noget ved selskabets imponerende fortid. På det punkt skiftede ledelsen grundigt politik.
Den gjorde ikke som andre ledelser i større, agtværdige virksomheder.
Den hyrede ikke en mere eller mindre afdanket erhvervsjournalist til - for et eksorbitant honorar - at forfatte en slet skjult helgenbiografi, der ganske vist formelt handlede om virksomheden, men reelt om dets fremragende ledere, især den i nutiden, og deres lige så fremragende bedrifter, især dem i nutiden.

Historisk fornemmelse
Denne traditionelle fremgangsmåde ville have resulteret i endnu en flot udstyret bog med et uinteressant og ukritisk indhold, som de mere inteligente erhvervsledere pænt og høfligt ville ønske tillykke med ved jubilæumsreceptionen.
I Store Nord gik man mere seriøst til værks før 125 års jubilæet. Ganske vist var man her - som i andre virksomheder - begyndt at smide dele af selskabets arkiv ud, selv om vi herhjemme i Erhvervsarkivet i Århus genem 50 år har haft et specialarkiv til den type materiale.
Kassationen blev stoppet i tide. Den må være sket i horribel mangel på historisk fornemmelse. Den ramte vist endda vigtige dele af det ældste materiale. Men størsteparten var intakt.
Derfor gik man 1992-93 professionelt til værks.
En uddannet historiker blev hyret. Rigsarkivet blev kontaktet, og de nødvendige økonomiske ressourcer mobiliseret.
Det blev den nybagte dr. phil. Kurt Jacobsen, der efter afslutningen af sin biografi om Aksel Larsen fik jobbet at rådgive Store Nord-ledelsen, organisere selskabets store arkiv og skrive dets fascinerende historie.
Efter offentliggørelse af projektet blev Store Nord af en emsig journalist spurgt, om man nu var klar over, at man havde ansat en tidligere DKP'er, Moskva-korrespondent for Land og Folk og lærer ved De røde Højskole i Svendborg.
Svaret fra koncerndirektør Thomas Duer lød: "Her i Store Nord ansætter vi folk efter kvalifikationer. Vi beskæftiger os ikke med politik."
Store Nord har bekostet ordningen af sit store arkiv, afleveret op mod 1.000 pakker og bind til Rigsarkivet og gjort det alment tilgængeligt for forskningen - undtagen for de seneste år. Og nu foreligger det første resultat - Kurt Jacobsens bog om selskabet i de politisk turbulente år lige efter den russiske revolution 1917.

Balancegangen
Dr. Jacobsen har den fordel, at han mestrer russisk, kender irgangene og mekanismerne i det russiske arkivsystem i Moskva og St. Petersborg. Og så kan kan han bruge dem. Foruden Store Nordiskes arkiv har han brugt de russiske kilder samt britisk materiale fra Foreign Office og fra selskabets britiske partner Cable and Wireless.
Det sætter ham i stand til fra flere sider at belyse den imponerende storpolitiske balancegang, som Store Nord var tvunget til at gennemfre for at overleve som telegrafisk transitselskab. Dets kabler gik fra Storbritannien via Danmark, Norge, Sverige, Finland eller Danmark og de baltiske randstater til Rusland/Sovjetunionen og videre til Vladivostok. Derfra til Kina og Japan og Hongkong.
Desuden havde selskabet hemmeligt og sammen med sin britiske partner aktiemajoriteten i Stillehavskablet mellem USA's vestkyst over Hawaii til Sydøstasien, selv om alle troede - også USA's regeringer - at det kabel var amerikansk.
Dertil havde Store Nord fra Tietgens tid en hemmelig aftale med sin britiske partner om samarbejde og deling af overskuddet fra de to selskabers officielt konkurrerende linier mellem Europa og Sydøstasien (briternes via imperie-linien London, Gibraltar, Middelhavet, Suez, Indien, Hongkong.
Det lille danske Store Nord var med andre ord medlem af et verdensomspændende telegrafkartel domineret af briterne.

Storpolitiske manøvre
Efter 1918 var modsætningerne i storpolitikken mange og kraftige. Først og fremmest mellem Storbritannien og bolsjevikkerne i Sovjet, som i perioder blev blokeret af vestmagterne - blandt dem også Danmark og store danske virksomheder.
Desuden skulle Store Nord manøvrere mellem de modstridende politiske og økonomiske interesser i det borgerkrigshærgede Finland. Og i de nye baltiske stater opstod der som i Sverige en 'telegrafnationalisme'. Staten skulle overtage Store Nords kabler og givtige aktiviteter.
I denne politiske tumult manøvrerede Store Nords ledelse med imponerende, men ikke særlig moralsk opbyggelig klogskab. Her som i krig og kærlighed gjaldt næsten alle kneb.
Selskabet spillede de forskellige aktører ud mod hinanden med fint beregnet timing - danske, britiske, russiske, kinesiske, svenske, finske og baltiske.
Vel vidende at den dansk-russiske forbindelse var livslinien - den røde tråd - for både selskabet og russerne, hvad enten styret hos dem var zarens eller Lenins bolsjevikker, holdt det privatkapitalistiske Store Nord hovedet koldt og kontakten til russerne ved lige. Uanset politiske sym- og antipatier.
Det samme gjaldt russerne. De ville for næsten enhver pris undgå at blive afhængige af de tyske landlinier i deres telegrafiske kommunikation med resten af verden. Det lille Store Nord fra det næsten neutrale og politisk ufarlige Danmark var at foretrække som samarbejdspartner for russerne. Som det havde været for kineserne og japanerne fra starten i 1869. Den grundlæggende strategi var lagt af C.F. Tietgen og blev ført videre af hans efterfølgere i ledelsen.

En del af ministeriet
Store Nord blev det første anerkendte udenlandske selskab i Rusland efter revolutionen. Det fik positiv særbehandling her og i Danmark. Med en gammel Venstre-udenrigsministers ord blev det "faktisk en del af Udenrigsministeriet". Selskabet søgte at influere på danske udenrigspolitik til egen fordel - som ØK i de samme år - men med betydelig større delikatesse og diskretion. Det hjalp, at landets statsminister Niels Neergaard fra Venstre var medlem af selskabets bestyrelse.
Kurt Jacobsens bog handler underholdende om dette spegede, mangesidige dobbeltspil. Men midt i det fint udredede politisk-diplomatiske forløb kan man - især hos en gammel, udogmatisk marxist med sans for materien - savne en mere udførlig behandling af drivkraften. Det som hele spillet og slagsmålene drejede sig om: Pengene. Millionerne i guldfrancs.
Det har godt nok ikke været hensigten med denne velskrevne og godt illustrerede bog. Men alligevel. Så vi venter. På den næste. Spændt.

*Kurt Jacobsen: Den røde tråd. Det Store Nordiske Telegraf-Selskabs storpolitiske spil efter den russiske revolution. 224 s. ill. 248 kr. Gyldendal. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu