Læsetid: 6 min.

En strid om jordnødder statsstøtte og mediekoncentration

22. december 1997

En lille pulje med statspenge skal modvirke koncentration i dagspressen. "Peanuts", lyder medieforskers vurdering af beløbet

Mediekoncentration" er et begreb, der er gledet ind i sproget i vores del af verden. I den elektroniske verden samles magten få steder, mens antallet af kanaler opvendt stiger eksplosivt, hvis man anskuer sagen fra en position foran nutidens familiealter. Når det gælder de trykte dagblade, går det kun en vej: Større koncentration og færre titler.
Denne udvikling har i perioder ført til bekymrede offentlige debatter. Særlige højepunkter er indtruffet i dagene efter at den seneste bladdød har kunnet konstateres samt omkring arbejdet i kommissioner og udvalg, der netop har fået til opgave at være bekymrede.
Det fænomen var sidst virksomt herhjemme, da statsminister Poul Nyrup Rasmussen i 1994 nedsatte Medieudvalget, og specielt bad det om "...at overveje tilrettelæggelsen af en fremtidig mediepolitik, der bygger på informations- og ytringsfrihed, sikrer spredning, mangfoldighed og alsidighed i nyhedsformidlingen og giver de bedst mulige rammer for et kvalitetspræget medieudbud."

Som ethvert andet vigtigt udvalg lavede Medieudvalget en stribe rapporter og afgav en diger betænkning. En lang og ophedet debat om statsstøtte til aviser endte med, at der ikke blev samlet et flertal for den vidtrækkende model - der indebar en kompensation til de aviser, der havde få annonceindtægter. De store aviser - med annoncekronerne - syntes ikke om ideen og politisk havde den heller ikke medvind. Derimod var der flertal for en lille og langt mindre kontroversiel ordning.
Ubemærket af de fleste medier brugte Folketinget fredag morgen et par minutter på at vedtage dette forslag fra Medieudvalget. Formelt handler det blot om, at Dagspressens Finansieringsinstitut får en ny mulighed for at modtage lidt statsstøtte.
Den nye lovramme skal foreløbig bruges til årligt at overføre syv millioner kr. fra statskassen til instituttet. Hvis så instituttet - der ejes og bestyres af de danske bladhuse - selv kommer med det samme beløb fra sin formue, kan det samlede årlige beløb på 14 millioner bruges til at give direkte støtte til dagblade. Tanken er foreløbig, at støttetilsagnene kan gives for op til fire år.
I bemærkningerne er det formuleret således:
"Lovforslaget har til hensigt at sikre, at der over en afgrænset periode kan ydes udviklingsstøtte til dagblade, der på den ene side er i en trangssituation, men som på den anden side med sandsynlighed vil kunne drives videre efter en støtteperiode."
Det siger sig selv, at en årlige pulje på 14 millioner kr. vanskeligt kan gøre nogen afgørende forskel i en branche, der omsætter for over seks milliarder kr. om året. Og som i forvejen får en slags statsstøtte i form af momsfritagelse og portostøtte til en årlige værdi af knap en milliard. Anvendelsen af midlerne (de 14 mill. altså) har da også fra starten være tænkt begrænset til ganske få blade, der mangler et sikkert indtægtsgrundlag i kraft af annoncer og som arbejder uden et solidt kapitalgrundlag. Skal de tildelte midler samtidig kunne gøre en forskel, er det klart, at gruppen hurtigt indskrænker sig til nogle få mindre aviser uden tilknytning til de store bladhuse. Kristeligt Dagblad og Information har været nævnt, ligesom et par mindre provinsaviser muligvis vil være blandt ansøgerne. Aktuelt overlever som bekendt kun i kraft af store tilskud fra fagbevægelsen - omkring et halvt hundrede millioner om året alt efter opgørelsesmetode - men vil næppe foreløbig kunne komme i betragtning gennem den nye ordning, da beløbene i puljen ganske enkelt er for små til at kunne ændre bladets situation nævneværdigt.
Både Kristeligt Dagblad og Information har tilkendegivet, at de vil søge støtte gennem den nye pulje. Hvad, der kommer ud af det, afgøres af bestyrelsen for Dagspressens Finansieringsinstitut, der tæller fem repræsentanter for den samlede dagspresse.

Mens Medieudvalget bekymrede sig og mens forslaget om den lille støtteordning var gennem lovgivningsprocessen fortsatte koncentrationen på dagbladsområdet. Der er de seneste år først og fremmest sket det, af Berlingske-koncernen har befæstet sin stilling som landets helt dominerede bladhus. Det er for alvor blevet beseglet gennem fire afgørende strategiske manøvrer: Skabelse af JydskeVestkysten som en stor regionaleavis kontrolleret af Berlingske. Sikringen af den strategiske alliance med de tre Stiftstidender og den direkte overtagelse af Århus Stiftstidende. Købet af De Bergske Blade og endelige aftalen med De Sjællandske Dagblade i Næstved.
Tilsammen betyder disse ændringer, at Berlingske-koncernen bestyrer 46 pct. af det daglige danske avisoplag. Regnes de strategiske alliancer med, er den absolutte majoritet en kendsgerning.
Heroverfor står den frembrusende Jyllands-Posten, der nok går frem, men som samtidig kun er sig selv. Bortset fra et par alliancer, hvoraf den sidste - og vigtigste - er samspillet på annonceområdet med Vejle Amts Folkeblad, Midtjyllands Avis og Horsens Folkeblad.
Og endelig er der så Politikens Hus, der ikke bruser så meget frem for tiden. Men hvor Politiken har den meget vigtige distributionsaftale med Frederiksborg Amtsavis. En aftale, der indtil videre sikrer de to aviser en økonomisk vigtig fordel på det givtige nordsjællandske annoncemarked.
Men de store bladhuses skærpede kamp om annoncekroner og læsere opfattes ikke af dem selv som et stort problem. Det blev blandt andet udtrykt i den tale, formanden for De Danske Dagblades Forening, chefredaktør Nils Thostrup fra JydskeVestkysten, holdt da foreningen tidligere på måneden fejrede 100-året for rigets første avissammenslutning. Thostrup sagde blandt andet:
"Pluralisme var der tilsyneladende meget af, da Foreningen af Bladudgivere i Provinserne blev stiftet. For der var mange avistitler den gang, Indrømmet: Vi er betydeligt færre i dag med nogle og tredive titler. Men i forhold til læserne har pluralismen det bedre, både når det gælder det politiske-kulturelle liv og samfundslivet i det hele taget. For den gang skrev man for sine egne. Budskabet nåede kun dem, der var overbevist i forvejen - og i forhold til modstanderne, der blev hudflettet, var tonen langt mere barsk, end den, som selv den skrappeste af dagens redaktører kan og vil anlægge. Set på tidens afstand er underholdningsværdien i sprogbrugen stor - men var det tonen i dag, ville det kun være til glæde for advokater med injuriesøgsmål som speciale. Pluralismen trives idag, fordi aviserne har åbnet sig som meningernes markedsplads, hvor der er tiltro til, at den enkelte læser kan danne sig sin egen opfattelse ud fra det skrevne."
Så vidt danske dagblades første mand. Netop med den sidste sætning er det nærliggende at lade vurderingen stå ukommenteret.

I Sverige har man gennem årtier haft en pressestøtteordning, hvor der nu bruges over 450 millioner kr. årligt på driftsstøtte til de aviser, der ikke takket været et lukrativt annonceområde har en sikker indtægtsbasis.
Den svenske tankegang bygger ganske enkelt på, at læsere ikke i sig selv skaffer annoncører. Og det, at en avis på grund af tradition eller geografi har sikre annonceindtægter, ikke gør dem bedre egnede til at varetage ytringsfrihed og pluralisme end de annonce-fattige aviser.
Helt den samme tankegang har ligget bag den annoncekompensationsmodel, der ved flere lejligheder - og senest i Medieudvalget - har været til diskussion i Danmark. Denne model kunne som i Sverige indrettes, så det gør en forskel. Problemet i Danmark er dels, at branchens flertal er stærkt imod, og dels at politikerne ikke tør gå på tværs. Samt at det på mange måder er for sent. Bladdøden har været der.
I sidste udgave af bladets Journalisten kritiserer medieforsker Frands Mortensen opgivelsen af annonce-modellen. Han beklager, at de små blade i stedet lader sig nøje med "peanuts".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu