Læsetid: 2 min.

Topmøde skal styrke OSCE's image

18. december 1997

55 landes udenrigs-ministre mødes i København. Men især Rusland og USA har divergerende syn på, hvilken rolle OSCE skal spille

USA's udenrigsminister Madeleine Albright har meldt afbud, fordi hun har et vigtigere møde med Israels ministerpræsident Benjamin Netanyahu og lederen af det palæstinensiske selvstyre Yasser Arafat. Ruslands udenrigsminister Jevgenij Primakov kommer.
Det forskellige fremmøde til topmødet i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) i København, som starter i dag og slutter i morgen, vidner om divergerende syn mellem de to store lande om organisationens vægt, berettigelse og fremtid.
Mens USA betragter OSCE som sekundært i forhold til NATO, ønsker Rusland derimod at styrke OSCE som et sikkerhedsforum i Europa.
Fælles fodslag om en "sikkerhedsmodel for det 21. århundrede" bliver der dog næppe mellem de 55 europæiske og nordamerikanske lande på ministerrådsmødet i OSCE, der geografisk dækker Nordamerika og Europa fra Vancouver til Vladivostok. Men den danske formand
for OSCE, udenrigsminister Niels Helveg Petersen, vil give startskuddet til processen frem mod en nyt europæisk sikkerhedscharter.
Målet er at få vedtaget et nyt charter i 1998 eller 99 og dermed komme af med organisationens image som en snakkeklub ved siden af NATO, FN og EU.
Få beføjelser
OSCE er som organisation svækket af, at den - i modsætning til eksempelvis EU's eller Europarådets retligt bindende regler - arbejder med politiske deklarationer. Disse deklarationer skal der oven i købet være fuld enighed om mellem de 55 medlemslande. Kritikere fremfører derfor, at organisationen er tandløs. Til gengæld har OSCE flere penge og mere mandskab at gøre godt med end eksempelvis Europarådet, omend det har været svært nok at samle penge ind til årets dyre missioner i henholdsvis Albanien og Bosnien.
Netop i organiseringen af lokalvalgene i Bosnien og den militære indgriben i Albanien tidligere på året har fået mange regeringers øjne op for OSCE's mulighed for at rykke hurtigt og effektivt ud.
OSCE overtager således flere og flere opgaver i Europa, som FN traditionelt har taget sig af. I andre tilfælde supplerer de to organisationer hinanden, som i Østslavonien i Kroatien fra 1. januar.
Et tegn på den øgede vigtighed er, at NATO's udenrigsministre, som i denne uge har mødtes i Bruxelles, vedtog at man skulle gå efter at styrke OSCE som "en institution for tidlig varsling, forebyggelse af konflikter, krisehåndtering og forsoning efter konflikter."

Forebyggende
OSCE mener selv, at dens store styrke er, at den har alle lande som medlemmer - og derfor også alle parter i regionale konflikter. Det gør organisationen bedre rustet til de forebyggende opgaver.
"Folk bør forstå forskellen mellem, hvad der kommer på forsiden af aviserne og hvad der er udenrigsministres vigtigste opgaver. Der har OSCE en stor rolle at spille," siger Norges udenrigsminister Knut Vollebaek til nyhedsbureauet Reuter ved ankomsten til København.
Men mens OSCE med missionerne måske har fundet sin niche i det store udbud af organisationer, vil den grundlæggende forskel mellem eksempelvis Rusland og USA om organisationens fremtidige rolle næppe forsvinde.
Mens russerne vil styrke OSCE's position i den hårde sikkerhedspolitik, ønsker de fleste NATO-lande kun at give OSCE styrke i den bløde sikkerhedspolitik. Det sidste er alle enige om, hvorfor udenrigsministrene forventes at vedtage en række mere effektive procedurer for denne del af OSCE's arbejde.

Nyhedsanalyse side 2

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu