Læsetid: 4 min.

Den tyske forlovelse

27. december 1997

Udstilling på Deutsches Historisches Museum i Berlin dokumenterer de tætte kulturelle forbindelser mellem Tyskland og Skandinavien i det 19. århundrede

UDSTILLING
Begrebet 'valgslægtskab' betegnede i 1700-tallets kemi det fænomen, at to forbundne elementer løsriver sig fra hinanden for i stedet at forbinde sig til anden side. Med Goe-thes roman Die Wahlverwandtschaften (1809) fik udtrykket en prægnant betydning i tysk åndsliv. Udstillingen Wahlverwandtschaft: Skandinavien und Deutsch-land 1800 bis 1914 i Berlins gamle tøjhus sætter forbindelsen mellem de nordiske lande og Tyskland under det selvvalgte slægtskabs tegn, som en frivillig fortrolighed mellem elskende, som hos
Goethe, eller mellem kemiske stoffer.
Mens det i vores århundrede - og især i efterkrigstiden - har været den angelsaksiske verden, Nordens intellektuelle har orienteret sig efter, var Tyskland tidligere det naturlige sted for den ambitiøse forfatter eller maler at rejse hen. Under udstillingens optik falder forlovelsen nærmest i to dele, adskilt - måske naturligt nok - af krigene mellem
Preussen og Danmark 1848-50 og 1864.
I starten af århundredet, hvor guldaldergenerationen var med til at gøre København til lidt af et centrum for den nordiske debat, var rejsemålene Dresden for J. C. Dahl, som sammen med Caspar David Friedrich udviklede det romantiske landskabsmaleri, Berlin for Kierkegaard, som hørte den romantiske filosof Schellings forelæsninger i 1840'erne, og Hamburg for Jenny Lind, som i hele Tyskland blev fejret som inkarnationen af den rene nordiske klanglighed og musikalitet. "Sjælehyrden lærer os at tænke sandt, / Jenny Lind lærer os at føle rent", hedder det for fuld senromantisk udblæsning i et hyldestdigt til sopranen fra 1845.

Romantik og modernitet
Det var nordmanden Henrik Steffens, som i starten af århundredet havde markedsført den tyske romantik i København; Oehlenschlägers Digte 1803 startede den bølge som en anden tysklandsven, Georg Brandes, senere i århundredet skulle afvise som forældet. Den nationalromantiske bevægelse, som efter Napoleonskrigene greb Europa, udfoldede sig i Tyskland som en specifikt Skandinavien-rettet affære, der med filologer som brødrene Grimm i spidsen arbejdede på at finde en fælles oprindelse til det tyske og det nordiske sprog ved at sammenligne f.eks. Edda-kvadet med den tyske folkedigtnings Nibelungenlied.
Det er herfra udstillingens anden linje tager sit udspring i sin dokumentation af den stadigt mere intensive tyske identifikation med den nordiske vikingetid, som til sidst antog hysteriske højder i Wagners stort anlagte mytologiske podning af tysk på nordisk, eller hos kejser Wilhelm II, som hvert år fra 1889 frem sejlede sin yacht ind i en norsk fjord og legede viking med en gruppe raske, rene mænd.
I mellemtiden var den anden generation af skandinaver ankommet til Tyskland: det moderne gennembruds mænd, der med Ibsen og Brandes i spidsen gjorde Berlin til base for den nordiske litteraturs glansperiode. Fra 1870 og frem galdt det skandinaviske slet og ret som det moderne i Tyskland: Ibsen og Strindberg, J. P. Jacobsen og Selma Lagerlöf, Gustav Munch og Anders Zorn lavede alle revolutioner og fejrede triumfer overfor et hungrende tysk publikum.
I løbet af 90'erne udgjorde den skandinaviske gruppe i byen, samlet omkring knejpen "Zum schwarzen Ferkel" med de berømte 900 forskellige typer snaps, byens radikale avantgarde. Brandes, hvis professorstol som bekendt stod i Berlin, formåede i dansk sammenhæng at gøre sig til faderfigur; fra et tysk perspektiv var det Ibsen, som for alvor banede vejen med sit realistiske og socialt engagerede teater.

Hysterisk vikingekult
Men under hele denne frugtbare historie findes en anden, som handler om samarbejdet mellem svenske og tyske raceteoretikere i slutningen af det 19. århundrede, og om den voldsomme optagethed af vikinger af Valhalla, som symboliseres stærkt i premieren på Der Ring des Nibelungen i Beyreuth i 1876. De originale kostumer og scenebilleder fra førsteopførelsen overgår ethvert senere forsøg på at gøre vikingerne til stærke og renfærdige helte med vinger på hjelmen og blod på klingen.
I hælene på deres kejser valfartede tyskerne nordpå til de norske fjorde for at udfolde den moderne friluftskulturs idealer om lys, luft og en veltrænet nordisk krop; og enhver mulig forbindelse til mere sydlige folkeslag ofredes til fordel for et énsidigt og blindt ideologisk valgslægtskab med Norden. I 90'erne flød sølvtøj, møbler og klæder med vulgær-vikingeagtige dragemotiver fra Trondheim sydpå, og tysksprogede tidskrifter som "Nordland" og "Heimdall" var ved starten af århundredet godt i gang med at indføre det værste, der nogensinde overgik tyskerne - og ikke mindst deres naboer - mellem 1933 og 1945.
Højdepunktet af denne vikingekult var den gigantiske statue af den imaginære viking "Fridjov", som Wilhelm II i 1913 lod opstille i Sognefjord - en hæslighed af et monstrum, som skulle være "et vartegn for skandinaver, tyskere, angelsaksere og alle de stammer, som med stolthed regner sig til den magtfulde indogermanske folkegruppe."
En væsentlig styrke ved udstillingen er dermed dokumentationen af at den nationalsocialistiske bevægelse ikke skal forstås som en lukket Pandoras æske, steget op fra Helvede og enestående i sin ondskab, men snarere som kulminationen af en række strømninger, som rækker langt tilbage i tysk åndsliv, og som ikke uden videre kan adskilles fra nogle af de smukkeste kunstværker fra landets historie. I udstillingens sidste rum - 1914, ikke 1939 - står Kaulbachs maleri af Germania: på slagmarkens sorte baggrund og med flammende hår under vikingehjelmen holder hun fast i sit sværd. Hendes øjne er sorte og ansigtet fortrukket i had. Over billedet står: "Deutschland 1914".
Præcis som i Goethes Wahlverwandtschaften ender valgslægtskabet mellem Skandinavien og Tyskland i død og ødelæggelse.

*Wahlverwandtschaft: Skandinavien und Deutschland 1800 bis 1914. Deutsches Historisches Museum, Under den Linden 2, 10117 Berlin. Til 6. januar. Katalog 58,- DM. Udstillingen vil senere blive vist i Stockholm.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her