Læsetid: 3 min.

Uden maske

10. december 1997

Velovervejet, moderne dansk spændingsroman

NY BOG
Lars Kjædegaard er et af de få virkelige talenter i dansk spændingslitteratur. Produktiv er han også, og en travl mand i øvrigt som leder af den udmærkede The English Book Club.
Som selvstændig skribent holder han sig til det lokale, ikke noget pjat med internationalt jetset og smarte teknologier. Nej, psykologisk spæn-ding, med almindelige, gerne lidt skæve eller 'anonyme' eksistenser i centrum.
Et slag på tasken handler om Bjørn Petersen der er bassist i et dansktop-orkester af holdbart snit. Hans liv er temmelig barskrabet, til ensomheden i sommerhuset i Nordsjælland, til jobbet med Lennart og turneerne rundt i provinserne. Men han tænker meget på alt det, der gik så forfærdelig skævt.
Datteren Marion der blev dræbt af en flugtbilist, konen, polskfødte Marianna der gik helt ned med flaget af det, ægteskabet der røg ved samme anledning, hans egen løbske alkoholisme, som Lennart dog med kærlig myndighed har hjulpet ham fri af. Men hele den katastrofiske knude lurer stadig i baggrunden, og da ekskonen så oven i købet chikaneres af hadsk-racistiske, anonyme breve og ryger på forsiden af Ekstrabladet, typisk udstillet i sin pillefornedrede psykose, som taber og offer, så er det tid for Bjørn at finde ud af alt det, som politiet ikke har haft hverken ork eller held til.
Bjørn er en enkel mand. Og det er Kjædegaards store kunstneriske triumf at have gjort hans tøvende formulerende, men eftertænksomme sjæl og dens gradvise, handlende mestren af det gruelige så overbevisende, nænsomt og solidarisk.
Det samme gælder for den kyndige skildring af miljøet omkring den folkekære Lennart, der er både humor, selv-ironi og en ikke-selvsikker vilje til musikalsk fornyelse i Lennart, ikke bare plat drømmefabrikation og leflen for et midaldrende kvindeligt publikum, sådan som en typisk halvfjerdserfordom ville have det - noget som hænges lifligt ud i et tv-tilbageblik.

Mundret og spændende
'Uden maske' hedder titel-sangen på det album, som gennem romanen langsomt bygges op. Også en vis produkthandler Musenberg (og hans lidt ironiske medhjælp) med anfægtet bevidsthed og belastet viden om bildrabet får fuld menneskelig skikkelse i Kjædegaards hverdagsvågne optik.
Kjædegaard skriver dejligt mundrette replikker og lader i det hele taget sine personer, især Bjørn, tænke produktivt i og med sproget. Det er således Bjørns akutte øre for formuleringers særegenhed der bringer ham på sporet af den efterhånden vidt forgrenede sag.
Og Bjørn har stamina til at grave de gamle ulykker op igen, bl.a. i kraft af det særlige sted dybt i ham, den 'del af ham', som han har kunnet holde katastrofen ude i en halv arms afstand med, noget han ikke er særlig stolt over eller overhovedet omtaler for nogen, for en sådan rolig dobbeltbevidsthed noteres ikke uden videre højt. Denne indre ro er også med til, at han langsomt som sagen opklares kan vinde Marianna tilbage, så man kan tro på det.
Historien bliver kort sagt stille og roligt snøret tæt sammen, spændende. Og man kan rose Kjædegaard for ikke partout at skrive allerhelvedes langt, men på den anden side er man nok også nødt til at tilføje, at selve afsløringen af den skyldige går rigelig hurtigt. Og værre endnu, at den skyldige på ingen måde omfattes af Kjædegaards sans for hverdag og mangfoldige motivationer, men snarere rammes af en social fordomsfuldhed, som plothemmeligheden ikke tillader mig at omtale nærmere. Både plot og 'forbryder' kunne have fortjent bedre belæg, slutningen skuffer lidt.
Det skal dog ikke forhindre nogen i at læse sig glad i Kjædegaards ellers så velovervejede, moderne danske prosa.

*Lars Kjædegaard: Et slag på tasken. Forlaget FORUM, 226 s., 268,- kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu