Læsetid: 7 min.

Underdanmark har fået det værre

12. december 1997

De ikke-faglærte, de arbejdsløse og de udstødte har fået det værre. De er ramt af større sygdomsrisiko og overdødelighed, og der er tegn på en ghettoisering af problemerne, siger Jens Bonke fra Social-forskningsinstituttet

Aldrig nogensinde tidligere har danskerne været så rige og haft så mange materielle goder, men trods de seneste års økonomiske opsving har de nederste samfundslag fået det værre. Selv om der relativt er blevet færre fattige, og restgruppen er skrumpet en smule, så er indkomstuligheden steget i perioden 1990-1993, og formuerne er mere skævt fordelt.
De dårligt uddannede og ufaglærte udstødes lettere fra arbejdsmarkedet, og de har større sygdomsrisiko og en overdødelighed i forhold til resten af befolkningen.
Det er nogle af hovedkonklusionerne i den store undersøgelse, Levevilkår i Danmark, som Danmarks Statistisk (DS) og Socialforskningsinstituttet (SFI) offentliggjorde i går. Den sociale arvs byrde træder klart frem i det digre statistiske værk på 443 sider.
I et interview med Information siger seniorforsker og redaktør af undersøgelsen Jens Bonke fra SFI, at "de særligt udsatte har fået det sværere."
Bliver man kastet ud i ledighed, så "er der let nogle spiraler, der går igang. Især hvis en mand mister sit job, er der større risiko for at ægteskabet ryger, viser undersøgelser. Og ryger ægteskabet, så er det tegn på, at manden er endt i en social deroute. Kvinderne har ikke været så lang tid på arbejdsmarkedet, så det er et større prestigetab for en mand at miste sit arbejde."
Næsten en trediedel af arbejdsstyrken rammes af kortere eller længerevarende arbejdsløshed i løbet af et år men ledigheden er faldet siden 1994, fastslår levevilkårsundersøgelsen. I 1996 var den gennemsnitlige ledighed sunket til 246.000 fuldtidsledige, men DSI og SFI understreger samtidig, at "ledighedens reelle omfang undervurderes". Årsagen er, at hundredetusinder er blevet marginaliseret eller flyttet over på andre ordninger, som overgangsydelse, orlov, efterløn, aktivering og førtidspensioner.

50 procent på ydelse
Næsten halvdelen af den danske befolkning modtager offentlige ydelser. Ser man bort fra de som modtager boligstøtte og børnefamilieydelse, så er det ikke mindre end 2,3 millioner danskere, som er afhængige af offentlige ydelser i kortere eller længere perioder. I 1987 var det kun to millioner, som kom i samme situation.
Mange er på varige offentlige ydelser (1,1 million danskere), og samtidig er der i 1994 394.000 danskere, som får de såkaldte "langvarige midlertidige ydelser", dvs. dagpenge og kontanthjælp i mere end et halvt år.
Sidste år kortlagde seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen fra SFI i en anden rapport, Opvækst med arbejdsløshed, at den sociale arv er meget stærk:
"Børn af ledige har en stor sandsynlighed for selv at blive ledige. (..)På denne måde sker der en overførsel af arbejdsløshed til næste generation."
"Der er en markant overhyppighed af helbredsmæssige, familiemæssige og selvdestruktive gener for de længerevarende ledige," understreger Nygaard Christoffersen.
De har større risiko for familieopløsning og misbrugsproblemer. Og psykiske lidelser som neuroser, angst, mavesår og hjerte-kar-sygdomme er hyppigt forekommende - ikke mindst blandt førtidspensionisterne.
Jens Bonke siger, at der også er tegn på ghettodannelser på boligmarkedet, hvilket hænger snævert sammen med folks manglende uddannelse og arbejdsløshed. Han henviser bl.a. til undersøgelser fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut.
Danskere med god uddannelse, fast arbejde og børn er flyttet væk fra de almennyttige boligblokke og ud til parcelhuskvartererne. I stedet er det personer uden for arbejdsstyrken, der er flyttet ind i disse boligblokke. Det er en ond spiral, siger Bonke.
"Har du en manglende erhvervskompetencegivende uddannelse, så har du mindre sandsynlighed for at have et job, og så ryger du udenfor og får sundhedsproblemer og andre problemer. Og på boligmarkedet kan du havne i områder med ligestillede. Vi får en ghettoficering af vores fysiske strukturer."

Sundheden halter
Tre fjerdedele af befolkningen har inden for en fjortendagesperiode haft en eller flere gener og symptomer, hyppigst muskel- og skeletbesvær, hovedpine, træthed, forkølelse eller søvnproblemer, kan man læse i rapporten. I de sidste ti år er det blevet værre.
Siden 1987 er andelen af voksne danskere med langvarige sygdomme steget, og hele fire ud af ti danskere er berørt af sygdomme som muskel- skelet-, hjerte- og karsygdomme. Hver tredie voksen har brugt smertestillende medicin i løbet af en fjortendagsperiode. Spørger man danskerne om deres egen opfattelse af helbredet, så står det i skærende kontrast til tallenes nøgne virkelighed. Fire ud af fem danskere vurderer, at deres eget helbred er godt eller meget godt. Det er kun seks procent, som mener, det er dårligt eller meget dårligt.
Danskernes middellevetid er stagneret, og selvom alle har talt meget om de stressede danske kvinders overdødelighed i forhold til andre landes kvinder, så er det faktisk de danske mænd, som skranter mest. Siden midten af halvtredserne er mændenes middellevetid stagneret, påpeger Jens Bonke.
De arbejdsløse og udstødte har langt større risiko for at dø end de erhvervsaktive:
"Middellevetiden er stagnerende og var i 1995 77,8 år for danske kvinder og 72,6 år for danske mænd," understreger levevilkårsundersøgelsen. Også på dette punkt er de arbejdsløse mest udsat:
"For mænd er dødeligheden blandt ikke-erhvervsaktive tre gange så stor som blandt erhvervsaktive og for kvinder to en halv gang så stor."

Ikke som i trediverne
Jens Bonke gør meget ud af at forklare, at de nøgne tal ikke kan fortælle hele sandheden. Han vil som økonom helst ikke overfortolke de statistiske resultater eller tale om et nyt Underdanmark for eksempel. Men han mener, at der siden 1930'erne er sket en kraftig stigning i samfundets forventninger - som nu skuffes.
"Nogen gange er der en tendens til, at her er der nogle udstødte, og de har det ad Helvede til. At det skulle være ligesom i 1930'erne, det mener jeg ikke," siger Jens Bonke.
Dengang var der ikke nogen vej ud, der var elendighed i levevilkårene for stort set alle de udstødte grupper. I dag er det kun en helt lille minoritet af befolkningen, som oplever materiel nød.
"Når det kan føles ekstra hårdt med de udstødte i dagens Danmark, så kan det måske hænge sammen med, at vi ikke havde forventet, at det skulle gå sådan. Vi troede, at det ville blive bedre og bedre, og at de dårligst stillede nok skulle blive samlet op," forklarer han.
"Det, vi oplever idag, er skuffede forventninger, og det er anderledes end i trediverne, hvor man for så vidt ikke kunne forvente noget. Der var mange at være fælles med, også i nøden. Sådan er det ikke i dag."

Fakta om levevilkår

*Kvinders middellevetid var i 1995 78 år, mænds var 73 år. Kvinders middellevetid er stagneret siden begyndelsen af 1980'erne, mænds er stagneret siden begyndelsen af 1950'erne.

*Omkring to tredjedele af alle voksne bor sammen med en anden voksen. Heraf bor tyve procent i et parpirløst eller registreret partnerskab.

*Vielsesalderen for første ægteskab er steget til 32 år for mænd og 29 år for kvinder.

*Kvinders gennemsnitsalder ved første barns fødsel er steget til 27,5 år.

*Der bor børn i en femtedel af alle familier (familier omfatter også husstande på én person).

*De fleste børn vokser op i en familie med to voksne. Mindre end tyve procent af børnene bor sammen med én voksen.

*Trafikken er steget voldsomt siden 1970. Men antallet af personskader er faldet.

*Det farligste transportmiddel at bevæge sig på er fortsat cyklen.

*Tre ud af fire personer i befolkningen har inden for de sidste fjorten dage haft fysiske gener: muskel- og skeletbesvær, hovedpine, træthed, forkølelse eller søvnproblemer.
Ikke desto mindre vurderer fire ud af fem danskere deres helbred som virkelig godt eller godt. Kun seks procent mener at deres helbred er dårligt eller meget dårligt.

*Pensionisters realindkomst er steget omkring dobbelt så meget som de erhvervsaktives i perioden 1990-93.

*Ældre mennesker har hyppig kontakt med deres børn. For de 60-74 årige gælder, at to ud af fem dagligt ser et af deres børn, og to ud af tre ser et af deres børn mindst en gang om ugen. For mændene sker det lidt hyppigere, hvis de lever i parforhold, end hvis de lever alene. Det er omvendt for kvinder.

*Pensionister er den gruppe, der er mindst udsat for kriminalitet. Samtidig er pensionister den gruppe, der især frygter at blive udsat for kriminalitet.

*Det er især unge mænd, der er udsat for vold

*I 1996 havde 75 pct. af familierne video. Børn bruger gns. 23 minutter hver dag på at se video.

*De voksnes tv-forbrug er steget med godt en daglig time siden 1995. I 1995 brugte voksne dagligt to timer og 45 minutter foran fjernsynet.

*45 procent af familierne havde anskaffet sig hjemmecomputer i 1996.

*Færre læser avis. I 1993 læste 74 procent af de voksne avis næsten dagligt mod 83 procent i 1987.

*Flere dyrker sport. I 1993 dyrkede 47 procent sport eller motion regelmæssigt mod 42 procent i 1987 og 15 procent i 1964

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu