Læsetid: 3 min.

En underlig genopstandelse

5. december 1997

Forventningerne bliver ikke indfriet i 'Alien: Genopstandelsen', Jean-Pierre Jeunets bidrag til den nu fire film store Alien-saga

NY FILM
"I rummet kan ingen høre dig skrige." Med disse ildevarslende ord og filmen Alien tog instruktøren Ridley Scott og producenten Walter Hill i 1979 hul på historien om løjtnant Ripley, der siden i to film har kæmpet mod de dødbringende rumvæsener, der har syre i årerne i stedet for blod. Film, der også har gjort hovedrolleindehaveren Sigourney Weaver til stjerne.
Og nu er en fjerde, Alien: Genopstandelsen, nået til vores breddegrader. Efter Ripley i Alien 3 kastede sig ned i en ovn fyldt med flydende stål, fordi hun havde en ufødt alien i maven, har producenterne bag Alien-sagaen forsøgt at finde en måde at genoplive hende på.
Og svaret er indlysende: DNA-kloning. I en film der foregår så langt ude i fremtiden, burde videnskaben selvfølgelig være i stand til at genskabe mennesker fra bunden med kun en smule DNA til deres rådighed.

På'en igen
I Alien 4 befinder vi os 200 år efter 3'eren, og hos en gruppe militære videnskabsmænd, der i det skjulte er i færd med at udtage en alien fra maven af en vellykket
Ripley-kloning. Formålet er at fostre flere af de hurtigtvoksende og rovdyrsagtige aliens, som så igen skal trænes og bruges til militære formål.
Ripley overlever også operationen og er snart i stand til både at tale, slås og spille basket. Hendes DNA er blevet blandet med rumvæsenets, og hun har fået nogle af de samme egenskaber: Styrke, hurtighed, skærpede sanser etc. Men hun har ikke mistet sine menneskelige træk, og da de mange aliens - naturligvis - slipper løs, må hun sammen med en gruppe rumpirater kæmpe med livet som indsats mod de grimme bæster.

Rumgys
Alien er nok en af de film, der gjorde størst indtryk på mig, da jeg var teenager og for første gang så den mesterlige rumgyser på et stort lærred. Den intense og knugende stemning, det bevidst ramponerede set-design og de dødelige, men næsten usynlige aliens - altsammen var det med til at sætte nye standarder for science fiction-genren og trække masser af mennesker i biografen.
I 1986 lavede James Cameron alletiders action-brag med Aliens, der var en opfølger til Scotts film, men som overhovedet ikke lignede hans klaustrofobiske vision.
Og i 1992 fulgte endelig en tredie del, som er instrueret af David Fincher, der senere har opnået stor anerkendelse for Seven. 3'eren fik mange hak i tuden, men filmen er faktisk på sin særegne og let politiske måde en udmærket forlængelse af både Scotts og Camerons film.
Men økonomisk var 3'eren en skuffelse, og Walter Hill og filmselskabet 20th Century Fox begyndte at tænke på en fjerde film.

Store forventninger
Og den er nu blevet en realitet med et manuskript af Joss Whedon (Toy Story) og instrueret af Jean-Pierre Jeunet, den ene halvdel af fransk films wunderkind-makkerpar, Jeunet & Caro, der stod bag de moderne og inciterende fabler Delicatessen og De fortabte børns by. Så forventningerne har været store til denne nye film, der også har Sigourney Weaver i hovedrollen som Ripley og i øvrigt tæller Ron Pearlman, Winona Ryder, Michael Wincott og Dominique Pinon blandt de medvirkende.

Misk-mask
Det er lidt svært at sætte en mærkat på Jeunets film, idet den er et underligt misk-mask af forskellige genrer i en science fiction-ramme.
Jeunet har ikke samme sans for gys som Scott eller action som Cameron, og filmens få moraliserende scener er altfor påklistrede og postulerende.
De mange aliens bliver vist frem forfra og bagfra, så gyset og magien helt forsvinder. Og de før så umælende og instinktive rovdyr udstyres med både menneskelignende intelligens og følelser, hvilket forekommer direkte latterligt.
Oven i købet er Jeunets import fra sine tidligere film,
Pearlman og Pinon, ikke særligt velfungerende i deres roller som brutal bølle og handicappet rumpirat. Weaver får lov til at lege en smule mere med sin dyriske side og giver sin karakter en dobbeltsidighed, der er velgørende, nu hvor det er fjerde gang, hun spiller den samme rolle.
Således er filmen kun rigtig vellykket på den visuelle side, hvor det er let at spore Jeunets specielle kendetegn. Især er en undervandssekvens, hvor vores helte jagtes af aliens, helt forrygende.
Men selvfølgelig, der er ingen udvej, hvis man er Alien-fan, så bliver man simpelt hen bare nødt til at se den.

*Alien: Genopstandelsen. Instruktion: Jean-Pierre Jeunet. Manuskript: Joss Whedon. Amerikansk (Imperial og Pa-lads, Kbh. og 37 biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu