Læsetid: 3 min.

USA's Senat vil skyde klimatraktat i sænk

13. december 1997

Stor opstandelse i USA over at u-lande slap i Kyoto. Clinton udsætter fremlæggelsen af protokollen til 1999

BOSTON
Den amerikanske regering vil kun anmode Senatet om at ratificere klimaprotokollen fra Kyoto, såfremt 134 udviklingslande går med til at begrænse deres CO2-udslip på et opfølgningsmøde i Buenos Aires i november næste år.
"Klimaopvarming er et globalt problem og det kræver en global løsning," understregede vicepræsident Al Gore torsdag.
Hermed er der lagt op til lang tids tovtrækkeri mellem USA på den ene side og de store og mest forurenende udviklingslande som Kina og Indien på den anden side. Det vurderes, at 60 procent af CO2-udledningen i atmosfæren vil stamme fra den 3. Verden i 2010, men under FN's klimatopmøde i Japan argumenterede udviklingslandene, at de 38 rige industrilande bør skære deres udslip ned først, hvorpå de vil følge efter.
U-landsgruppen gav dog én indrømmelse. Ifølge Kyoto-protokollen vil der blive etableret en fond, hvorigennem i-lande kan investere i energibesparende foranstaltninger i udviklingslande, eksempelvis en mere effektiv udnyttelse af Kinas osende kulkraftværker. Både donorlandet og Kina vil herefter kunne godskrive projektet som en reduktion af deres CO2-udledning inden for rammerne af traktaten. Men den ordning er ikke nok til at overbevise Senatet, der i en resolution vedtaget med 95 mod 0 tidligere i år krævede, at u-landene bør være engageret i en international klimatraktat "på en meningsfuld måde".
Hvad det betyder, har hverken regeringen eller Senatet endnu gjort klart, omend det anses for sandsynligt, at en vidtrækkende aftale i Buenos Aires om byttehandel med CO2-udslip landene imellem vil blødgøre den stejle amerikanske holdning.

Byttehandel
International byttehandel vil betyde, at USA's industri i en vis udstrækning slipper for at gennemføre drastiske ændringer i sit energiforbrug- og mønster på kort sigt. Det ville give mere tid til at omstille sig til alternative energiformer og en mere effektiv udnyttelse af fossile brændstoffer - uden at amerikansk økonomi og beskæftigelse lider alvorlig nød.
For at stimulere denne udvikling vil præsident Clinton i næste måned anmode Kongressen om at bevillige fem milliarder dollar, der skal betale for skattelettelser og ny forskning i energibesparelser. Men regeringen har ingen planer om at foreslå en forhøjelse af afgiften på energiforbrug, uden hvilket det kan blive umuligt at udbyde alternative energikilder til en lønsom pris. Kun vind er i øjeblikket konkurrencedygtig.
Men uden en bindende begrænsning af udviklingslandenes CO2-udslip bliver det i alle tilfælde uhørt vanskeligt for Clinton-regeringen at skaffe det nødvendige 2/3 flertal i Senatet til at ratificere en klimatraktat.
"Denne protokol er fuldstændig defekt og dødfødt, inden den bliver fremlagt i Senatet. Hvis vi overhovedet skal gøre nogle fremskridt i klimasagen, så kan præsidenten lige så godt lade os nedstemme den straks," siger den republikanske senator Frank Murkowski, formand for energiudvalget.
Senatsformand Trent Lott forlanger også, at Clinton skriver protokollen under hurtigt, så Senatet kan annullere den. Mange demokratiske senatorer støtter denne linie. Selv senator John Kerry, en tilhænger af protokollen, forudsiger, at Senatet vil stemme nej.

En skændsel
I Repræsentanternes Hus er stemningen lige så fjendtlig. Ingen kan forestille sig, at det republikanske flertal vil gå med til at hæve benzinafgiften i 1998 - et valgår.
"Sikke en skændsel, at regeringen underskrev denne protokol! Vi har ofret vort lands fremtidige velstand blot for at være økologisk korrekt og skønt videnskaben er delt," siger formand Newt Gingrich.
I lyset af et truende politisk uvejr har Clinton besluttet at udsætte fremlæggelsen af protokollen i Senatet til en gang i 1999.
En anonym kilde i Det hvide Hus vil endda ikke udelukke, at det bliver den næste præsidents opgave at få en klimatraktat igennem Senatet - altså i 2001.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her