Læsetid: 8 min.

Vesteuropas ulidelige lethed

15. december 1997

Vesteuropas magelighed blokerer for et fordomsfrit syn på naboerne - både mod Øst og mod Syd

INTERVIEW
OXFORD - "I begyndelsen var der ikke noget Europa".
Sådan, næsten bibelsk, starter én af Vest-Europas fremmeste historikere Norman Davies sin multi-murstenstykke bog om Europas historie, som udkom sidste år.
"Europa" var bare en øde, navneløs halvø, der strakte sig som en mangefingret hånd ud fra Verdens største landsmasse - Asien.
Mange millioner år og 1.136 siders syrefrit papir senere er der navn på Europa, og bogens pointe er gået ind: at Europas kulturelle og politiske indhold sjældent har svaret til det geografiske - i det mindste i de vestlige historiebøger.
Bogen var ikke tænkt sådan, men mange læsere har opfattet den som et pan-europæisk manifest - et opgør med en forældet opfattelse af, at øst er øst, vest er vest, og aldrig skal de to mødes. For Norman Davies opfatter historien om Europa som fortællingen om hele Europa - ikke bare den del, der ligger vestpå.
Mens EU-topmødet i weekenden tog endnu et skridt mod at forene, hvad tidligere var delt, frygter Norman Davis, at den rigmandsklub i vest, som går under betegnelsen Den Europæiske Union, ikke magter at hive sig selv op af historiens dynd.
"Grækerne og romerne betragtede sig selv om civiliserede. Alle andre var barbarer", siger Norman Davies og forfølger den tankegang op gennem historien til oplysningstid, romantikken og vores egen tid. Vi er de gamle grækere og romeres direkte arvtagere.
Altid har folkeslagene i vest betragtet sig selv som særligt fine, gode og dannede. Mens de derovre østpå i bedste fald var nogle eksotiske væsener, man kunne interessere sig for men ikke rigtig tage alvorligt. I værste fald var de dyriske, uoplyste skabninger, som man roligt kunne se ned på - og dét, der var værre.
"Nazi-racismen var dét verdenssyns lavpunkt med de germanske folkeslag som Übermenschen og slaver, jøder og sigøjnere som Untermenschen. Men også jerntæppet bidrog til den opfattelse", siger han.

Stereotyper blokerer
Nu er jerntæppet væk, og Europa står over for at kunne forenes, hvis det vil. Men Norman Davies er bange for, at øst-vest stereotyperne blokerer.
"Grækenland var betydeligt fattigere, end f.eks. Tjekkiet i dag, da det blev medlem. Det havde en meget svagere industri. Men Grækenland blev behandlet særligt. Mytologisk. For det var jo den vestlige civilisations grundlægger", siger han.
"I dag har EU's økonomi-fiksering ført til, at de fattigere lande i Øst på en eller anden måde skal nå niveauet i det nuværende EU, før de kan lukkes ind. Hvor imod det eneste realistiske er, at Vest-Europa må være villig til at bringe nogle ofre. Vi bliver nødt til at betale. De langsigtede fordele vil komme, men i mellemtiden må vi betale", siger Norman Davies.
Efter hans mening vil en støt udvidelse af EU skabe et klima af optimisme i ansøgerlandene, som vil være med til at skabe stabilitet i hele Europa - også i Vest. Men når han ser sig om efter tegn på den politiske vilje, som skal få det til at ske, ser han mest tomme ord og falbelader.
Får et land som f.eks. Polen lov til at stå og blafre ude i kulden med sin ansøgning i årevis, risikerer man efter hans mening nemt, at landet giver op og vender sig andre steder hen - især hvis polakkerne får det indtryk, at de bliver behandlet som andenklasses europæere. Og så er der risiko for ustabilitet. Noget ikke mindst den nuværende tyske regering er særdeles bekymret for.

Må reformere sig selv
"Efter min mening har EU alvorlige mangler, som det eksisterer nu. Det bliver nødt til at reformere sig selv. Ellers kan det ikke løse de problemer, som kommer i løbet af det næste ti-år. Men rødderne er historiske", siger Norman Davies.
For efter Anden Verdenskrig kunne EU kun operere i Vesten, og forsamlingen magtede ikke en politisk forening - efter Norman Davies mening først og fremmest på grund af amerikansk og britisk modstand.
Så den vestlige klub tog en økonomisk retning, som førte til hidtil uset vækst og fremgang. Men det betød også, at EU møder Verden på den baggrund. Derfor har Unionen i dag ikke de nødvendige politiske strukturer.
Af samme årsag synes han, at det var en fejl, EU-lederne begik, da de satte ØMUen - den Økonomiske og Monetære Union, som er planlagt til 1999 - før reform af den politiske ramme for samarbejdet.

En lille hovedpine
Men hvad skal der da til for at få Europa samlet?
Norman Davies henviser til den amerikanske præsident Harry Truman, som engang har sagt, at "en lille hovedpine er en god ting".
"Europa behøver en eller anden slags krise, men ikke så slem en krise, at det hele kollapser".
- Et kup i Moskva?
"Ja måske. En kold vind fra Rusland ville koncentrere folks bevidsthed som intet andet kunne", siger han.
Men der er andre dunderslag, som kunne få det magelige Vesteuropa op af lænestolene med en fart, så cognacen skvulper over.
"Det fundamentalistiske Islams enhed. Det er ikke sandsynligt - men det er muligt. Eller konflikt med Amerika. Over tariffer for eksempel. Eller som vi så i Kyoto - hvis USA fortsætter med at forurene så meget, kunne det godt være, at EU blev fjendtligt", siger han.
- Hvad nu hvis ØMUen - som mange økonomer forudser - bliver en katastrofe. Kunne det ikke give Europa det nødvendige chock?
"Nej", mener Norman Davies. For ØMU'en er for risikabel. Det ville være en meget stor hovedpine, hvis ØMU'en skulle gå galt. Det kunne virkelig få hele projektet til at kollapse. Og så kan man godt glemme alt om udvidelse, Europas forening og så videre. For så skal EU bruge en god del tid på at reparere sig selv".

Ingen løjtnanter i sigte
Måske kunne Europa tage sig sammen af sig selv - f.eks. hvis den politiske vilje blev formuleret af nogle ledere med vision.
Men efter Norman Davies' mening udvikler den type ledere sig netop på baggrund af en krise. Pludselig er der en eller anden løjtnant et eller andet sted, som griber tøjlerne, svinger kappen og fører sig selv og sit følge over i historiens annaler.
Og der er større chance for, at en sådan europæisk leder dukker op i Østeuropa end i Vest.
"Fra folk, som har set, hvordan det er, at leve under et modbydeligt regime", siger han.
Så Norman Davies er pessimistisk med hensyn til Europas enhed. Men kun i det korte løb. Med det lange sigte på er han betydeligt mere optimistisk. For myten om, at øst og vest i Europa ikke har noget med hinanden at gøre, kan ikke opretholdes ret meget længere.
"Stereotyperne kunne opretholdes hos en ignorant offentlighed, fordi ingen frit kunne besøge de lande (i Øst, red). I dag er der titusindvis af unge mennesker, som tager til Prag, Budapest og Warszawa, og der opdager de, at jamen det her er jo også Europa. Der er en kæmpe-gæring i gang, som langsomt ændrer tingene", siger Norman Davies.

Grænser for Europa
Men det betyder ikke, at kommende generationer vil skabe et EU fra Atlanterhavet til Ural, mener han.
"Der kommer ikke noget Europa som en strømpe uden søm. Umiddelbart bliver der tre Europaer.
*A-Europa, som stort set består af de lande, der er medlemmer i NATO og EU.
*B-Europa, som er landene umiddelbart til Øst, der aspirerer mod medlemskab og;
*C-Europa, som består af de fattigste og mest udemokratiske lande, der aldrig kommer til at være medlemmer nogen som helst steder", siger han og nævner på C-holdet lande som Rusland, Hviderusland, Ukraine og måske Rumænien.
"Man er nødt til at indse, at på et eller andet tidpunkt vil der være nogle lande, som bliver skuffede".
For eksempel hvis de får nej til deres ansøgning om EU-medlemskab. Men det behøver man ikke nødvendigvis være bange for.
- Det er nye skel. Men hvis de ikke er truende, hvad så?
"Der er grænser alle mulige andre vegne i Verden. Og bare fordi Norge ikke er med i EU, betragter Sverige og Danmark da ikke Norge som bagud eller uacceptabel", siger han.
Og der er faktisk også grænser for Europa.
"Attituder er influeret af historien. For eksempel i Ungarn og Polen er ingen det fjerneste i tvivl om, at de er europæere. Men når man kommer ind i den ortodokse verden, er holdningerne mere ambivalente", siger Norman Davies.
Og lande som Marokko, Algeriet og Iran har ingen udsigt - eller måske lyst - til at blive medlemmer af den europæiske klub. Tyrkiet er et spørgsmålstegn - et stort et.
- Men Rusland da?
"Rusland er stadig et imperium. Det er for stort, for imperialistisk, har for mange våben og er for udemokratisk", siger Norman Davies og understreger, at det naturligvis ikke betyder, at Europa ikke skal have et godt forhold til nabokolossen.
Samtidig forudser han, at der kommer en dag, hvor Rusland ikke længere er det Rusland, vi kender i dag.
"Rusland falder fra hinanden. Måske kan det gamle Moskva-rige en dag være kandidat til EU-medlemskab", siger han. Men ikke før.

Ikke kun problemer i Øst
Processen med at udvide EU mod Øst har kun taget de allerførste, tøvende skridt.
Og problemerne tårner sig op med reform af den fælles landbrugspolitik og regionalstøtten for at få råd til at optage nye medlemmer.
For slet ikke at tale om ansøgerlandenes bestræbelser på at nå EU's standarder som betingelse for optagelse.
Men der er andre problemer, som kan dukke op undervejs og spille ind i udvidelsesspillet.
"Vi går alle sammen ud fra, at problemerne mest er i Øst. Men for eksempel vil Storbritannien forsvinde", siger Norman Davies, hvis næste bog netop kommer til at handle om Storbritanniens undergang.
"Det startede i 1922 med Irland. Det næste bliver Nordirland. Og et uafhængigt Skotland dukker snart op", siger han.
Det er svært at vide, hvad sådan en udvikling vil betyde for EU og udvidelsesplanerne. Men der er ingen grund til at undre sig over den.
"Da jeg skrev min bog, og det ene århundrede rullede forbi efter det andet, så jeg, hvordan alting ændres. Alle politiske stater er flygtige. De fødes, blomstrer, og dør", siger Norman Davies.
Spørgsmålet er så, om Europa kan tage over som politisk ramme for de mange nationer, der i årtusindernes løb har slået sig ned på den Europæiske halvø.

Sådan foregår udvidelsen

*I april åbnes der forhandlinger med Polen, Tjekkiet, Ungarn, Estland, Slovenien og Cypern om disse landes optagelse i EU.

*I april indledes også drøftelser med Letland, Litauen, Bulgarien, Rumænien og Slovakiet om, hvordan disse lande hurtigst muligt kan forberede sig på EU-medlemskab.

*Der afsættes et trecifret milliard-beløb til at hjælpe landene fra Central- og Østeuropa med at forberede sig på EU-medlemskabet.

*EU-topmødet tilbød Tyrkiet af der afholdes jævnlige konferencer med tyrkerne, de 15 EU-lande samt de 11 kandidatlande.
Konferencerne skulle blandt andet diskutere udenrigspolitiske emner og organiseret kriminalitet.
Dette forslag blev dog søndag afvist af Tyrkiet som ønsker en tættere tilknytning til EU.

*EU-landene blev enige om at etablere en særlig gruppe af lande som er med i den økonomiske- og monetære union.
Denne gruppe kan diskutere spørgsmål der specielt berører den kommende fælles EU-mønt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her