Læsetid: 4 min.

Victoriasøen kvæles af planter

29. december 1997

Verdens næststørste sø er ved at gro til, beretter FN-rapport. Vandhyacinter dræber livet i Victoriasøen, som er spisekammer for en stor del af Central- og Østafrika

INVASION
En miljøkatastrofe er ved at udvikle sig i det østlige Afrika.
Den hurtigtspredende vandhyacint spreder sig i søer og floder, hvor den spærrer for trafikken og dræber livet i vandet.
Folk, der lever langs bredderne af Victoriasøen er truet på levebrødet, og hele samfund flytter rundt i jagten på bedre fiskeri.
Det beretter IRIN (Integrated Regional Information Network), en humanitær organisation under FN i en ny rapport om det, der af nogle betegnes som et økologisk kollaps.
Den dræbende vandplante dækker i øjeblikket cirka en procent af Victoriasøens areal, og synes næsten umulig at stoppe.
Man har forsøgt at stoppe udbredelsen af vandhyacint med både mekaniske, kemiske og biologiske midler, men foreløbig uden videre held. Samtidig kritiseres de omkringliggende lande for ikke at tage problemet alvorligt nok.

Importeret dræber
Vandhyacint stammer oprindelig fra Sydamerika.
Man mener det var belgiske kolonialister, som bragte planten til Afrika, hvor den ikke har nogle naturlige fjender, og derfor spredes meget hurtigt.
Under de rette betingelser kan vandhyacint, som på latin kaldes Eichornia crassipes, fordoble sin masse på mellem fem og 15 dage.
I begyndelsen af 1980'erne begyndte den sin afrikanske rejse med at indvadere Kagera-floden i Rwanda, hvorfra den spredte sig til søer som blandt andre Kyoga og George i Uganda, og endelig den store Victoriasø, hvor den i 90'erne har strammet sit greb om vandmasserne.
Kenya, Tanzania og Uganda kontrollerer henholdsvis seks, 49 og 45 procent af Vic-toriasøen, som danner livsgrundlaget for 25 millioner mennesker - cirka en tredjedel af den samlede befolkning i de tre lande.
Søen er en vital kilde til mad, energi og vand til både mennesker og marker. Derfor har vandhyacintens fremfærd alvorlige konsekvenser for regionen.
Planten, som bliver op til 30 centimeter høj, flyder normalt i store klumper, men kan også være rodfæstet i mudderet, og således spærre for trafikken på vandet. Derudover blokerer de store 'tæpper', som vandhyacinten danner, for sollyset, og dræber dermed livet i vandet, idet algerne, basisføden i søen, ikke kan vokse. Endelig er planten et ideelt rugested for slanger, malariamyg og bilharziose-spredende snegle.

Undtagelsestilstand
IRIN beretter, at det i Kenya kan være svært, at se hvor landjorden stopper og søen begynder. Kisumu, som er den største kenyanske havn i Victoriasøen, er fuldstændig blokeret af vandhyacint, som breder sig så langt øjet kan se. Selv store skibe er fanget af planterne, og havnen står stille. Ifølge den kenyanske presse har hundredvis af fiskere og havnearbejdere mistet deres job.
De kenyanske jernbaner, som ejer havnen i Kisumu, har mistet millioner af shillings, og har opfordret regeringen til at erklære national undtagelsestilstand for at fremme kampen mod planten.
Længere sydpå har planten fuldstændig ødelagt de mange fiskersamfund.
Kenyas fiskerimyndigheder fortæller, at de små samfund flytter rundt langs søen - i jagten på plantefrie områder - hvor de kan fiske. Det er en hård belastning for områderne, som ikke har kapacitet, til at rumme så mange mennesker.
"Det er ligsom en flygtningekrise," udtaler en embedsmand til IRIN.
Fiskerimyndighederne anslår, at fiskeriet er faldet ti procent sidste år, og vil falde yderligere 20 procent i år. Folk er vrede. De mener, de er blevet ladt i stikken med et problem, som er for stort til, at de selv kan håndtere det. Det samme mønster ses overalt langs kysten i de tre østafrikanske land.

Uenighed om våben
Et af problemerne i kampen mod vandplanten, er uenigheder mellem både eksperter og regeringer, som er involveret i bekæmpelsesprogrammerne. Forskere påpeger, at selvom der er ved at blive skabt opmærksomhed om problemet, så hersker der stadig usikkerhed om, hvad der skal gøres ved det.
I Uganda går man ind for kemisk bekæmpelse, men eksperter mener, at det kun bør bruges i særligt prioriterede områder. EU har truet med at standse importen af fisk fra landet, hvis der bruges kemikalier på de over 7.000 hektar sø, som vandhyacinten dækker.
Mekanisk kontrol bliver af nogle forskere fremhævet som den eneste metode, der er holdbar i længden, mens andre tvivler på, at den kan bruges på så stor en skala.
Nogle organisationer, som f.eks. Kenyas Institut for Landbrugsforsknings (KARI) prøver på at udvikle biologiske bekæmpelsesmidler, som har været brugt med succes i andre dele af verden, som er ramt af vandhyacint. KARI avler snudebiller, som graver sig ned i planten og dræber den. I Uganda har biologer rapporteret om gode resultater med introduktion af centralamerikanske snudebiller i den meget mindre Kyoga-sø.
Biologisk bekæmpelse med snudebiller vil tage lang tid, selv under favorable forhold - og nogle forskere tvivler under alle omstændigheder på ideen, på grund af størrelsen af Victoriasøen. Det ville kræve milliarder af snudebiller, og deres vækstrate er meget lav i forhold til vandhyacintens. Et andet bud på en effektiv bekæmpelse blev præsenteret i det kenyanske Economic Review. På universitetet i Nairobi har man samlet svampe fra syge vandhyacintblade, og brugt det til at dræbe sunde planter. Professor R. K. Mibey fortæller, at metoden er blevet brugt med succes i USA, og at man allerede har isoleret den mest dræbende svamp.

Dårligt samarbejde
Alle budene på optimale løsningsmodeller til trods, går udviklingen ikke stærkt - tværtimod. Ugeskriftet East-African har spurgt, hvorfor, det tager så lang tid at give mere 'kul på kampagnen'.
Siden 1990 har de tre øst-afrikanske lande holdt talrige møder sammen med forskningsinstitutioner, NGO'ere og miljøorganisationer, men resultaterne er udeblevet. Bladet advarede mod at politisere problemet, idet de enkelte lande blot passer deres egne interesser, i stedet for at arbejde sammen om at tac0kle planteplagen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu