Læsetid: 5 min.

Winnie vikler sig ud - igen

8. december 1997

Det er uklart, hvordan ANC vil reagere på den seneste 'Winnie-storm' i Sydafrikas Sandhedskommission- Men hun vil givet kæmpe videre for sine politiske ambitioner Johannesburg

Sydafrikas egen 'O.J. Simpson sag' sluttede i den forløbne uge. Og det var med samme følelse af, at retfærdigheden ikke var sket fyldest.
Den 'tiltalte', Winnie Madikizela-Mandela, stod godt nok ikke for retten, men overfor den sydafrikanske Sandhedskommission, som gennem høringer skal få sandheden frem og skabe forsoning oven på apartheid-årenes forbrydelser. Men på grund af de vilde beskyldninger, teater-agtige scener og enorme dækning fra de internationale medier, havde høringen karakter af en retssag mod en berømthed.
Høringerne, som blev transmitteret i tv, fik folk fra de sorte township til at samles på lokale shebeens - uformelle pub'er - for at se Winnie sammen. Mange stod overfor valget mellem at forblive loyale over for 'nationens moder' eller indtage et nyt standpunkt på grund af beskyldningerne om menneskerettighedskrænkelser i slutningen af 80'erne og starten af 90'erne.
Under de otte dage, som høringerne varede, meldte en hær af vidner sig med udsagn, der implicerede Winnie Madikizela-Mandela i mord, bortførelser, vold og dækmanøvrer.
Beviserne var fordømmene, men var ikke tilstrækkelige, da der blev spurgt til vidnernes troværdighed og modsætninger på nøglespørgsmål blev afsløret. Helt som forventet afviste Madikizela-Mandele resolut alle beskyldninger, som hun betegnede som "latterlige", "naragtige", "løgne" og "fabrikerede".
Hun sagde, at vidnernes påstande var del af en smædekampagne mod hende, iværksat af en lang række organisationer - fra regeringens sikkerhedsstyrker til hendes politiske meningsfæller fra dengang. Hun sagde også, at det ikke var et tilfælde, at høringen af hende fandt sted to uger før ANC's nationale kongres. Her søger hun de delegeredes opbakning til at blive vicepræsident - en post, som automatisk vil gøre hende til nummer to i den sydafrikanske regering.
Men hvordan skal man fortolke Madikizela-Mandelas indrømmelse af, at "tingene gik forfærdeligt galt", mens hun havde samlet en række bodyguards, som blev kald Mandela United Football Club. Var det en pludselig tilståelse efter otte dages smertefulde vidnesbyrd, eller var det et ukontrolleret svar til Sandhedskommissionens formand Desmond Tutus følelsesladede krav til hende om at hun skulle "sige undskyld"?
Om det var et sjældent tilfælde af samvittighedsnag, eller det var et velkalkuleret forsøg på at slippe fri af Tutus plagen, kan ingen vide med sikkerhed.

ANC-reaktion uklar
Det er uklart, hvordan ANC vil reagere på denne seneste 'Winnie-storm'. Op til høringernes start, krydsede Madikizela-Mandela og ANC-ledelsen offentligt klinger. Førstnævnte anklagede sit parti for ikke at gøre nok for at opfylde valgløfterne fra 1994, og sidstnævnte betegnede hende som en "opportunist" og en "lænestolskritiker."
Under høringerne kom temperamentet i kog igen. ANC-medlemmerne Azar Cachalia og Murphy Morobe - begge ledende medlemmer af den ANC-allierede Mass Democratic Movement i 1980'erne - afviste hendes benægtelser. Madikizela-Mandela kaldte betegnede omvendt de to som værende en del af en kabale, som skulle fratage hende muligheden for at få opfyldt sine politiske ambitioner.
Men ANC har endnu ikke formelt svaret på de beskyldninger, som kom frem i løbet af de seneste uger, formentlig fordi man har haft for travlt med at forberede kongressen i Mafikeng.
Det betyder også noget, at man er usikker på, hvilken betydning høringen vil få for ANC som massebevægelse og for partiets generelle image.

Akilleshæl
Men høringen viser under alle omstændigheder, at Winnie Madikizela-Mandela er og bliver akilleshælen for Sydafrikas største politiske bevægelse.
I de 12 år, hvor hun som den såkaldte 'nationens moder' har kæmpet for at rense sig selv fra - eller oftere: komme tilbage igen efter - den ene skandale efter den anden, har ANC ikke gjort meget andet end at advare hende.
Organisationens nærmest blinde lydhørhed over for dens største leder Nelson Mandela, Winnies tidligere mand og nu Sydafrikas præsident, har været nævn som en af grundene til, at man har holdt fingrene fra hende trods omfattende beviser for kriminalitet, moralsk korruption og politisk egennyttighed.
Fyringen af hende som viceminister for kultur- og videnskab i 1995 er den hårdeste politiske straf ANC har givet hende. Alligevel er hun stadig medlem af parlamentet.
Men Cachalia foreslog under høringerne, at en hvilken som helst person, som blev fundet skyldig i menneskeretskrænkelser ikke skulle kunne få højere politiske poster.
Om de beviser, som kom frem under høringerne, vil medføre en strafferetssag er usikkert. Sandhedskommissionen og politimyndighederne har ikke meget om muligheden. Måske fordi de erkender, at en del af beviserne var ubekræftede og præget af personlig hævn fra hendes fjender. Desuden kom der ikke meget nyt frem, selv om der var så mange vidner.

Klarere billede
I bedste fald er der tegnet et klare billede af, hvad der skete i Madikizela-Mandelas hjem i Soweto i slutningen af 1980'erne og i starten af 90'erne. Men hvad der kommer ud af det er fortsat uklart.
Ikke mindst fordi Madikizela-Mandela hårdt benægtede, at hun havde noget som helst at gøre med en række dødsfald og voldelige hændelser.
Adspurgt, om hvordan medlemmerne af Mandela United Football Club, som boede i hendes baghave, kunne operere uden at være under hendes kontrol, svarede hun: "Jeg havde ingen direkte kontrol over disse unge mennesker, som kom for at bo ved mit hus. Der var intet behov for at kontrollere dem. De boede for sig selv i baghaven, og jeg havde mine egne problemer at slås med."
I sidste ende vil alt det skidt, som blev kastet mod Madikizela-Mandela under de sidste otte dages høringer blive hængene i hendes i forvejen godt tilsølede jakke.æ Men det vil ikke ødelægge hhende. Hun er altid i krigshumør og har en udpræget evne til at udnytte sine modstanderes fejl og opdigte ting.
I modsætning til O.J. Simpson, som er gået på retræten, vil Madikizela-Mandela formentlig forblive uberørt af hendes seneste konfrontation med Sydafrikas politiske og moralske hieraki.
Den første prøve på det får vi senere i december, når det bliver klart om hun kan blive vicepræsident i ANC. Det ser ud som om, hun ikke vil blive valgt til partiets næstmest magtfulde person efter Thabop Mbeki, der tippes som Nelson Mandelas afløser.
Men hun vil formentlig gå ned med oprejst pande og tage en masse loyale støtter med sig i faldet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu