SELVFØLGELIG ER det ærgerligt for en statsminister at skulle fejre sin regerings fem års fødselsdag i Færø-sagens slagskygge og med udsigten til tirsdag at skulle iføre sig en næse, tildelt af et folketingsflertal som regeringspartierne efter alt at dømme selv leverer de afgørende stemmer til. Næsen er en uvelkommen påmindelse om statsministerens begrænsede evne til at udøve den danger control, der kræves under tilspidsede, hastigt accelererende "sager" i systemet.
Ved nærmere eftertanke må det imidlertid være opmuntrende for Poul Nyrup Rasmussen, at det netop er isolerede enkeltsager som denne og Rushdie-sagen, der fremstår som de alvorligste anmærkninger i regeringens karakterbog. For det tyder jo på, at regeringens overordnede politisk-økonomiske projekt - Ny kurs mod bedre tider kaldte man det ved starten i 1993 - ikke påkalder sig regeringstruende kritik fra opposition og medieoffentlighed. Statsministeren kan sole sig i økonomiske nøgletal for stigende BNP, voksende beskæftigelse, stigende eksport, lave renter og overskud på de offentlige finanser.
"På fem år er Danmark som forandret," sagde en veltilfreds statsminister i sin nytårstale. Og mange borgere i dette land kan bekræfte, at de har fået det bedre, målt på traditionelle trivselsparametre som indkomst efter skat, privatforbrug, boligværdi, antal biler osv.
"Skattereformen (fra 1993) har helt klart været en ganske betydelig gevinst, først og fremmest for lønmodtagere med forholdsvis store indkomster," noterede Lån & Spar Banks direktør Arly Christophersen i dagbladet Børsen fredag.
VED ENDNU nærmere eftertanke er regeringschefens tilfredshed med egne bedrifter imidlertid ikke betryggende. For selvtilfredsheden og de relativt milde vinde, der på den overordnede politiks område blæser om regeringen fra både venstre- og højre afspejler, at de mere grundlæggende målsætningsdebatter og den sociale indignation som drivkraft p.t. ligger lavt i dansk politik. Fremgangen for flertallet har kvalt det politiske systems følsomhed for det store mindretal, der sidder fast i taberrollen.
Den officielle ledighed er under regeringen Nyrup Rasmussen bragt ned fra 12 til 7,9 procent. Men den reelle ledighed er stadig langt højere, fordi mange ledige er blevet bistandsmodtagere, førtidspensionister, efterlønsmodtagere eller kommet påovergangsydelse eller en anden af de forsørgelsesordninger, der for nogle kan være et privilegium, men for andre blot er en anden form for brændemærkning.
Socialdemokratiet og de radikale ønsker næppe at fastholde mange hundrede tusinde medborgere i overførselsgraven. Men de har heller ikke haft mod til at tage konsekvensen af, at uddannelses- og aktiveringsindsatser ikke er nok til at modvirke effekten af den teknologiudvikling, robotisering og økonomiske globalisering, der går som en løbeild over kloden.
Det er ikke SR-regeringen, der kan citeres for den indsigt, at "vi vil komme til at se (teknologi-)eliten distancere sig, som en uddannelsesmæssig og intellektuel overklasse i forhold til en voksende underklasse, der desperat vil holde fast i de rutineprægede og dårligt betalte jobs fra den industrialiserede tidsalder. Indtil også disse forsvinder."
Det kunne lyde som analyser fra en socialdemokratisk kongres, men det er et udsagn fra en af de magtfulde VL-grupper af hjemlige topledere, der står bag næste uges konference i København om Kampen mellem den globale elite og den lokale underklasse. De økonomiske vismænd, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Socialforskningsinstituttet samt masser af menige sagsbehandlere ude i arbejdsmarkedssystemet melder det samme: Vi kan ikke aktivere og uddanne os ud af arbejdsløshedsproblemet. Der er en stor gruppe medmennesker, der ikke kan gøres konkurrencedygtige på det globale markeds stadig mere ubarmhjertige vilkår.
Da Poul Schlüters regering havde siddet sine første fem år, gik den politisk død og blev de sidste fem år en forsamling af taburetklæbere.
Skal en bedre skæbne overgå den nuværende regering, skal den demonstrere et hidtil uset mod til visioner. Danmark bliver aldrig et foregangsland i den ny globale virkelighed, hvis ikke regeringen formulerer en Ny kurs mod bedre tider for de hundredetusinder, der indtil nu kun har oplevet værre tider. En strategi - baseret bl.a. på vidtgående skatteomlægninger - for et nyt lokalt forankret, service- og håndværkspræget arbejdsmarked for det, der er på vej til at blive låst fast som "den lokale underklasse".
De velnærede to tredie dele af befolkningen har haft fem gode år med Nyrup.
Nu er det den sidste trediedels tur. jsn
