Læsetid: 5 min.

Alsidighed og kvalitet

15. januar 1998

Fra Sverige kommer den sangskriveren Eagle-Eye Cherry, der debuterer med et fuldmodent album, soulsangerinden Titiyo, som gør sig i intens moderne soul, og Regina Lund, der springer ud med en original debut

En dansk musiker beklagede sig til Deres udsendte over svenskere og anmeldere. Hvilket selvfølgelig er en udbredt beskæftigelse blandt danske musikere. Denne gang dog ikke i al almindelighed, men om det tilsyneladende så hjertelige forhold mellem svenske musikere og danske anmeldere.
Vedkommende mente ligefrem at danske anmeldere - dem alle sammen - lå på maven for svenske popmusikere, mens de overhovedet ikke ejede nogen fornemmelse for vores egne udøvere indenfor det brede populærfelt.
Så lad os én gang for alle forsøge at besvare spørgsmålet om svenskerne laver bedre popmusik end vi gør herhjemme? Svaret må blive et rungende 'ved ikke', efterfulgt af en konstatering af at der dog tilfalder undertegnede påfaldende mange udmærkede cd'er af internationalt tilsnit, hvorpå der står "Made In Sweden". Og nogle af dem er mere end det, de er ganske enkelt fremragende - og det er ikke kun indenfor pop, at svenskerne leverer varen: Også indenfor rock, soul, dance, bubblegum, indie, singer/ songwriter, folk og metal er de godt med.
En bekendt har den teori at de høje spirituspriser tvinger mange unge svenskere til at blive hjemme, øve sig og skrive nogle sange - eftersom "et land, hvor en øl på værtshus koster 40 kroner og mere, ganske enkelt tvinger kreativiteten frem hos generation efter generation."
Og lad os i samme åndedrag slå fast, at der skam også kommer mange lorteplader fra Sverige - dem er det måske bare ikke så interessant at bruge spalteplads på. At et usædvanligt frodigt musikliv trives på den anden side af Sundet er hævet over enhver tvivl - men at det automatisk skulle medføre en nedvurdering af vore utallige hjemlige genier må derimod betragtes som en mere tvivlsom påstand.

Noget på hjertet
For nu ikke at gøre nogen kede af det, vil vi ile med at fastslå at dagens første svenske kunstner er halvt amerikansk: Solisten Eagle-Eye Cherrys fader er den legendariske jazzmusiker Don Cherry.
Og hans fremragende debutalbum, Desireless (BMG/Superstudio Blå C-2) er da også tilegnet faderen, som døde i '95, samt afsluttes med det instrumentale titelnummer, en Don Cherry-komposition. Det gør ham desuden bror til de to fremtrædende sangerinder Neneh Cherry og Titiyo, så tal lige om en musikalsk familie.
Men Eagle-Eye Cherry gør sig hverken i jazz, soul eller dance, men lægger sig derimod i den alsidige singer/songwriter genre med ti stærke egenkompositioner, der allerede har affødt det europæiske hit, "Save Tonight", som nok har lånt sin akkordgang fra Iggy Pops "The Passenger", der forvandles til en smittende popsang, domineret af akustisk guitar og Cherrys behagelige og sensuelle stemme, som med sine elegante bluesfraseringer har mere fylde end man normalt finder i dette hjørne af populærmusikken. Resten af pladen bekræfter kun det indtryk man får af "Save Tonight" - at Eagle-Eye Cherry er en ung mand med noget på hjerte - og et talent at have det i.
De meningsfyldte tekster er skrevet på lydefrit engelsk, melodimaterialet tåler utallige gennemlytninger, produktionen er sparsom og sofistikeret og arrangementerne gennemtænkt minimalistiske, hvilket sætter de fine sange i centrum. Eagle-Eye er mere end lovende, han fremstår på Desireless som en fuldt udvokset kunstner med en stor fremtid for sig.

Lindrende kvalitet
Eagle-Eyes søster Titiyo er ude med sit første album i fire år, betitlet Extended (Warner/Superstudio Orange C-4), og det indeholder moderne, langsom soul med snert af trip hop, ikke ulig kunstnere som Maxwell og D'Angelo - melodisk og underspillet, uden den anæstesi, der præger så megen såkaldt moderne R&B. Selvom Titiyo er en teknisk meget dygtig sangerinde, lader hun ikke teknikken blænde for indholdet, hvilket alt for ofte er tilfældet i genren, der har en tendens til at blive så perfektionistisk, at det virker søvndyssende.
Extended er som så mange udgivelser i genren et sandt kludetæppe af sangskrivere og producere, men sammen med Magnus Frykberg har Titiyo været co-producer på samtlige 11 spor, hvilket nok er med til at give pladen dens umiskendelige flow og homogene fornemmelse.
Fremragende er duetten med Stephen Simmonds, "Comin' Home", tolkningen af det gamle Undisputed Truth-nummer "Misunderstood", som i Titiyos hænder giver mindelser om Portishead, den råsvingende og bluesinspirerede "Josefin Dean" samt den storladne ballade "Two Gether". Titiyo gør indtryk i en genre, der alt for ofte forgår i sterilitet og klicheer. Hendes udtryk har en lindrende kvalitet, som er helt hendes egen - skulle man påpege en mangel, kunne man måske godt ønske sig en lidt større udfarenhed, men den skal nok komme.

Det stille vand
Et helt andet sted på den musikalske skala finder man den 30-årige svenske skuespiller Regina Lund, der er kendt i sit hjemland, om end hun endnu ikke har gjort det store indtryk herhjemme i den kapacitet - soap opera-elskere vil dog måske kende hende som Mona fra serien Rederiet.
Som sangerinde minder hun om landsmanden Stina Nordenstam - hun gør sig i samme type lidt barnligt fremhviskede vokal, der er så typisk for Nordenstam, men Lunds udtryk er mere sødladent - uden at blive kvalmende.
Hendes debutalbum Unique (Warner 3984-20181-2) består af 11 poetiske skæringer, som befinder sig et sted mellem Kate Bush i sit lyriske hjørne og den hudløse britiske sangskriver Nick Drake.
Stort set alle sangene er blevet til i samarbejde med Johan Norberg, der står for melodier - og produktion - mens Lund selv har skrevet teksterne, der som det stille vand viser sig at have uventet dybde; men da de synges så diskret som et vindpust, skal der et par gennemlytninger til, før de rammer. Musikken bæres af akustiske instrumenter, og der hviler en lethed over pladen, som gør at den snildt kan fungere som lydtapet til andre aktiviteter.
Men sætter man sig ned og lytter, opdager man hurtigt hvor sofistikeret Unique egentlig er skruet sammen - Dan Berglunds kontrabas-spil og Norbergs multiinstrumentale flair giver pladen sin egen stoflighed, mens de ofte intrikate vokalarrangementer løfter det hele op i en overjordisk sfære.
Man kan næppe kalde Unique for pop, men ikke desto mindre er Regina Lund en kunstner, som vil kunne appellere til mange mennesker, thi hendes udtryk er både tidløst og moderne, følsomt og fandenivoldsk, selvom det altså først åbenbarerer sig efter et par gennemlytninger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu