Underholdningsværdien er høj og aspekterne dybe i japanske tegneserier. Nu er de 2 bedste kommet på dansk
TEGNESERIER
Nu er de her endelig på dansk, de i Vesten mest succesfulde japanske tegneserie: Katsuhiro Otomos Akira og Masamune Shirows Ghost in the Shell.
Akira er 1800 siders science fiction-action, fordelt over 20 bind, og dermed den mest omfattende udgivelse af en japansk tegneserie på dansk. Ghost in the Shell løber over otte albums, men det er det ikke mindre kedeligt af.
Gennem de sidste 10 år har japanske serier, kaldet manga, i stigende grad fundet udgivelse i Vesten, primært i USA og Frankrig. I Japan læser man som bekendt modsat Vesten fra højre mod venstre, så hver side skal enten spejlvendes eller ombrydes i layoutet. Lydord fra det japanske skriftsprog skal omretoucheres til latinske ord. Det er en dyr proces, men når først amerikanerne har gjort det, er vejen åben for mindre sprogområder, som det danske.
Akira er en dystopisk fremtidsserie, der tager udgangspunkt i en tredje verdenskrig, som brød ud i 1992 og resulterede i en kæmpe bombeeksplosion over Tokyo. 38 år senere forsøger man at bygge verden op påny. I Neo-Tokyo støder en bande unge motorcyklister på et barn med et gammelmandsansigt og overnaturlige kræfter. Han er en del af et hemmeligt militært projekt og forløber for den mystiske Akira, en dreng med endnu mægtigere atomare dommedagskræfter.
Akira er en forrygende speedet fortælling med masser af flotte scenerier og trods en meget actionpræget handling nogle intense figurskildringer. I en stram og fyndig streg bringer Otomos tegninger mindelser om europæiske tegnere, ikke mindst franskmanden Moebius. Otomo er da også mere europæisk bundet end sine japanske kolleger, der i hovedreglen vender deres blik mod Amerika.
Otomos prægnante stil er imidlertid også tæt knyttet til den japanske tegnetradition, som går et par hundrede år tilbage. I 17-1800-tallet udfoldede de såkaldte ukiyo-e-kunstnere sig med træsnit i klare streger og mange farver. Motiverne var oftest fra To-kyos forlystelsesliv, teaterop-trin, kurtisaner i flotte dragter eller naturbilleder, primært med det hellige bjerg Fuji som motiv. Mest kendt er nok Katsushika Hokusais bølgemotiv, og denne populære billedkunst blandet med den lige så populære underholdningslitteratur, gesaku, var fundamentet til den moderne japanske tegneserie.
Opfindelsen af tegneserien tilskrives amerikanerne, men japanerne tog den hurtigt til sig, og specielt efter anden verdenskrig har tegneserien udviklet sig så meget, at den idag er det altdominerende litterære medie i Japan. Med en årlig produktion på to milliarder eksemplarer seriehæfter er den japanske tegnese-
rieindustri verdens største, tilmed fem gange større end den amerikanske.
Et sådan massemedie er uundgåeligt blevet meget konsumorienteret, og det bærer mange af serierne også præg af. De er som regel i sort-hvid, meget sparsomt tegnet og omhandler tit meget dagligdagsemner. Serier om golf og tjenere på restauranter er ikke ualmindelige. Der findes en bunke hæfter, ofte i sidetal på flere hundrede og trykt på dårligt papir. Konsumprodukter, som smides ud efter endt læsning.
Den indkapslede sjæl
Lidt af det præg finder man i Masamune Shirows Ghost in the Shell, men med sin ambitiøse tematik hæver serien sig alligevel over gennemsnittet. Det er en serie, som ganske vist på en overordentlig kulørt måde tager fat på forholdene omkring kunstig intelligens. Som i Akira er vi også ude i fremtiden, nærmere bestemt efter 4. Verdenskrig, i en moderne civilisation, som nok ligner vores, men hvor robotter og cyborgs er en integreret del af samfundet. Vi er i et Tokyo-lignende storbykaos, hvor det ikke er let at skelne mellem menneske og maskine. Seriens hovedperson er den kvindelige cyborg og major, Motoko Kusanagi, leder af en hemmelig regeringsstyret kampgruppe med ubegrænsede beføjelser. Gruppens formål er at opklare kriminalitet begået af robotter og hackere.
Seriens skaber, Masamune Shirow, har udtænkt en verden af artificial intelligens, dvs. robotmennesker med tankevirksomhed, som afspejler sig i stærk menneskelig adfærd. Og dermed oplever man også, at de kunstige væsener tager de menneskelige unoder til sig. Vi er med andre ord over i samme boldgade som androider, replikanter, Philip K. Dick, William Gibson og Ridley Scott.
Handlingsgangen i Ghost in the Shell kan være ret kompliceret og med mange irriterende forfatternoter. Men det er svært at komme uden om, at bag det bizarre rabalder gør serien sig nogle tanker om forholdet mellem menneske og kunstig intelligens i sin yderste konsekvens.
Ghost in the Shells videnskabelige aspekter og Akiras dystre fremtidsvision har sine infantile øjeblikke, men begge seriers grafiske rutsjeture er voldsom fascinerende og nogle af de fineste bekendtskaber, man kan få med Japans spændende tegneseriekultur.
*Katsuhiro Otomo: Akira. Første bind ud af 20 udgives i december af forlaget Carlsen Comics
*Masamune Shirow: Ghost in the Shell. 4 ud af 8 bind udgivet. 69,50 pr. bind. Forlaget Arboris
