Stemningen vender sig mod præsident Suharto i Indonesien. Den økonomiske krise svækker hans magt
Jakarta
Der er to Jakarta'er: Den indre by med overbelastede motorveje og prangende skyskrabere - selve inkarnationen af det "asiatiske mirakel", der nu er i vanskeligheder - og de usle, tætbefolkede slumkvarterer, hvor folk vasker sig i åbne kloakker.
Ulighederne er himmelråbende i dette land med 200 millioner indbyggere. I det statslige tv's nyhedsudsendelse kunne man for nylig se Tommy Suharto, en af præsidentens seks millionær-børn, begive sig til en pressekonference i sin blå Rolls Royce, hvorefter billedet skiftede til elendigheden i den hungerramte provins Irian Jaya.
Den økonomiske krise, der ramte Indonesien i november, risikerer at gøre sameksistensen mellem de to verdener mere og mere umulig. Prisforhøjelserne som følge af rupiah'ens dramatiske fald fremkaldte i begyndelsen af måneden et stormløb mod butikkerne, fordi folk ville hamstre nødvendige varer.
Den aftale, der blev indgået i sidste uge mellem præsident Suharto og direktøren for Den Internationale Valutafond (IMF), Michel Camdessus, omfatter en liberalisering af økonomien. Det vil yderligere bære ved til inflationens bål, og med lukningen af flere virksomheder vil arbejdsløsheden stige betydeligt.
Forholdsregler
Hæren har truffet "præventive forholdsregler" og forbereder sig på at gribe ind, når antallet af ledige i de kommende uger og måneder stiger til omkring to millioner. I Indonesien er det traditionelt hæren, der har til opgave at tage sig af "sociale uroligheder".
I industriforstaden Tangerang, hvor hæren råder over flere - meget synlige - kaserner er man begyndt at afskedige i stor stil. F.eks. har fabrikken Sptotek, der fremstiller sportssko, sendt 2.000 af 8.000 ansatte hjem til deres landsbyer.
"Vi får stadig udbetalt 700 rupiah om dagen," fortæller en arbejder ved porten til fabrikken, som er omgivet af høje mure med vagttårne. "Men efter kursfaldet svarer det kun til en dollar mod tre dollar for få måneder siden."
Nabofabrikken Eagles, der også laver sko, har fyret 4.600 arbejdere i løbet af tre måneder. På de mange porcelænsfabrikker i området arbejder de fleste nu kun på halv tid. "Vi eksporterer først og fremmest til resten af Asien, hvor efterspørgslen er faldet stærkt," siger en direktør.
I hele denne industrizone, der i mange år har tjent som eksportplatform for de mange multinationale selskaber, virker stemningen dyster.
"Af den halve million arbejdere her er 40 procent fyret, især i byggesektoren, og det er kun begyndelsen," siger entreprenøren Erwin Sumarda.
Social eksplosion
De fleste politiske aktører og iagttagere forudser omfattende sociale uroligheder. Amien Rais, formanden for en af de to store islamiske organisationer, Muhammadiyah med 28 millioner medlemmer, venter en "social eksplosion".
Abdurrahman Wahid fra den anden, Nahdlatul Ulama, siger i en samtale med Libération, at han regner med "spontane og massive demonstrationer". Hvis de varer ved, vil hæren gribe ind, tilføjer han: "Det er begyndelsen til enden. Regimet kan ikke slippe godt fra det."
Uden for regeringspartiet Golkar er kritikken mod præsident Suharto næsten enstemmig. Selv pressen udtrykker sig i uhørt frie vendinger. I nogle ledende artikler er præsidenten ligefrem blevet rådet til ikke at stille op til nyvalg. For få måneder siden ville den ansvarlige for en sådan majestætsfornærmelse være hjemfalden til fængsel - det skete f.eks. for det tidligere parlamentsmedlem Sri Bintang, der afsoner 34 måneder for denne forseelse.
Appel fra intellektuelle
Fredag offentliggjorde dagbladet Jakarta Post en appel fra 45 intellektuelle, som foreslår et ekstraordinært møde i Nationalforsamlingen med henblik på at drøfte præsident Suhartos ansvar for den nuværende krise.
Det svarer til at opfordre præsidenten til at gå af: Den sidste ekstraordinære samling fandt sted i 1966 med det formål at afsætte hans forgænger, Sukarno. I forventning om styrets snarlige fald bliver kritikken af præsidentfamiliens nepotistiske praksis mere og mere dristig.
"Krisen skyldes, at regeringen, hvis indflydelse strækker sig over alle områder, har udnyttet staten til fordel for en snæver personkreds," skriver de 45 intellektuelle.
Den 21. januar bragte Jakarta Post en appel fra 19 videnskabsmænd, der krævede "en ny præsident, der kan genoprette økonomien og landets stolthed".
Hvis det går, som Suharto ønsker, bliver han den 10. marts valgt til en syvende embedsperiode. Efter 32 år er det nærmest blevet en vane, at han genvælges med akklamation af Folkets Rådgivende Forsamling.
Den består af 500 udpegede medlemmer, 75 repræsentanter for hæren, der i forfatningen er garanteret en politisk rolle, og 425 folkevalgte. Medlemmerne kan kun tilhøre tre politiske partier - Golkar eller de to partier, Suharto lod stifte i 1973, Det muslimske Forenede Udviklingsparti (PPP) og Indonesiens Demokratiske Parti (PDI).
Men med rupiah'ens nuværende styrtdyk spørger flere og flere sig selv, hvor længe regimet kan holde. Den autoritære styreform - legemliggjort i Suhartos person - fremstilles af regimet som et nødvendigt onde, for ikke at sige en forudsætning for økonomisk udvikling, men i dag kritiseres den af mange indonesere som hovedårsagen til katastrofen.
© 1997 Libération & Information.
Oversat af Birgit Ibsen.
