Læsetid: 5 min.

Om Browserkrigen

12. januar 1998

Mens Microsoft er ved at tvinge Netscape i knæ, dukker nye browsere op på nettet. Brugerne vil have frihed når de surfer

Demokratiet vil blomstre i fremtiden, spås det af mange internetprofeter. Flere og flere mennesker vil med Internettet få adgang til mere og mere information, og dermed kunne øge deres indsigt i alt mellem himmel og jord. Dermed opstår der en grobund for en enorm demokratisk udvikling, som nærmest kun er begrænset af menneskets evne til at sende og modtage information.
Men krystalkuglerne er beyndt at slå revner. Selvom der er lang tid til den dag, hvor Internettet kan overføre lige så meget information, som et menneske kan opfatte med de fem sanser, er der allerede nu begyndt at opstå begrænsinger i adgangen til data på det verdensomspændende net.
De forskellige kampagner mod pornografisk materiale på nettet er ét eksempel. Edb-industrien er ved at udvikle metoder til at frasortere uønsket - voldeligt og på andre måder stødende - materiale, så de sårbare unge netsurfere kun lukkes ind i de stuerene dele af cyberspace. En anden begrænsning i netsurfernes bevægelighed udspringer af kampen mellem de to store udbydere af browsere, Microsoft og Netscape.

Bank til udvalgte
Hidtil har man kunne se stort set alle hjemmesider på Internettet, hvad enten man brugte Microsofts Internet Explorer eller Netscapes Navigator til at hente informationerne hjem til ens egen computer.
Sådan er det ikke længere. Flere og flere netudbydere har valgt at lave hjemmesider specielt designet til den ene af de to browsere. Forløbig ser det ud til, at Microsoft er kommet bedst ud af denne 'kamp i kampen'. Blandt andet har de amerikanske mediekoncerner Disney og Warner Brothers valgt at lade dele af deres hjemmesider være tilgængelige udelukkende for brugere af Bill Gates' Internet Explorer (IE). Begrundelsen ligger i de teknologiske forskelle mellem de to browsere. Firmaerne mente, at IE gav flere muligheder for deres krævende netsider.
Den danske del af Internettet er også begyndt at blive, om ikke ligefrem mindre, så i hvert fald mindre tilgængelig for Navigator-brugerne. I sidste uge kunne Politiken berette, at fremtidens home-banking kommer til at foregå ved hjælp af Internet Explorer. Når bankerne senere på året åbner for deres banktransaktioner over Internettet, er kunderne tvunget til at bruge Microsofts browser.
Netscape er således begyndt at halte bagefter.
Udover at den seneste version af Internet Explorer (IE 4.0) åbenbart tilbyder flere tekniske muligheder end den seneste Navigator-version, så har IE den indlysende fordel, at Microsoft forærer den væk.
Det sker ud fra en erkendelse af, at fremtidens software i en eller anden grad kommer til at skulle arbejde over Internettet. Jo flere programmer der skrives til IE, som i den næste version af Windows vil være en fuldt inkorporeret del af styresystemet - jo flere kunder vil Microsoft kapre til deres andre softwareprodukter.

Gratis browsere
Der hersker uenighed om størrelsen af de to firmaers markedsandele; Netscape påstår, at de sidder på 67 pct. af browsermarkedet, med 30 pct. til Microsoft, mens Microsoft - ikke overraskende - mener det ser lidt anderledes ud: 57 pct. til Microsoft og 40 pct. til Netscape. Under alle omstændigheder mister Netscape hele tiden markedsandele, og i det seneste regnskab, som offentliggjordes ved årsskiftet, kunne firmaet fremvise et kvartalunderskud på en halv milliard kroner.
De fleste regner derfor med, at det kun er et spørgsmål om (kort) tid, før Navigator også kan erhverves gratis. Browseren, som grundlagde firmaets succes, udgør efterhånden kun 13 procent af firmaets indtægter - så ligesom Bill Gates' firma kan Netscape drage nytte af, at en masse mennesker bruger deres browser, selvom den distribueres gratis.
Ligegyldigt om man hælder til den ene eller den anden udlægning af markedsandelene, så resterer der tre procent, som benytter en tredie eller fjerde slags browser til at navigere rundt på nettet med. Det synes at være en forsvindende lille andel, men alligevel sætter en masse mennesker deres lid til, at de små browsere kan bryde de to giganters dominans.
For selvom medierne længe har tegnet et næsten sort/hvidt-billede af softwarebranchen med Bill Gates og Microsoft i tyrannens rolle og alle, der prøver at bekæmpe Microsoft, inklusive Netscape, i frihedkæmpernes rolle, så svarer det ikke længere helt til opfattelsen i Cyberspace.

Bloatware er yt
Folk er trætte af bloatware - en betegnelse der dækker over software, som indeholder alt for mange funktioner i forhold til, hvad den enkelte bruger har behov for. Bloatware fylder meget på harddisken, og det kræver megen maskinkraft at afvikle programmerne.
Internet Explorer med 13 MB, men også Navigator med 8 MB bliver kategoriseret som bloatware - de to browsere er simpelthen alt for store i forhold til de simple funktioner, en Internetbruger til daglig har brug for.
Et bevis på, hvor simpelt en browser kan konstrueres, har det norske firma Opera Software leveret. I forrige uge frigav firmaet version 3.0 af deres Opera-browser, og det strømmer ind med positive reaktioner på den enkle browser, som kun fylder 1,9 MB.
I net-magasinet Wired udnævner Kynn Bartlett, som er formand for sammenslutningen af HTML-programmører i USA, Opera til bedste browser overhovedet: "Den er alt, hvad nettet burde være: hurtig, glat, ren, kraftfuld, og alligevel nem at bruge". Opera kan køres fra en gammel 386SX med kun 6 MB hukommelse, og indeholder funktioner, så den kan betjenes udelukkende fra tastaturet, hvilket fremhæves som en fordel for handicappede, men vel også kommer almindelige netsurfere med anlæg for museskader til gode.
Opera-browseren er ikke gratis, den nyeste version koster lidt over 200 kroner. Alligevel sælger programmet godt, foreløbig dog kun til Windows-brugere, men 1.600 brugere har tilbudt at forudbetale for fremstilling af Opera til Mac og OS/2. Det, mener firmaets salgsdirektør, Jon von Tetzchner, er et tydeligt signal:
"Budskabet er, at brugerne ikke ønsker de store softwarepakker. De vil have programmer, som gør, hvad de beder dem om".
Det er ikke kun i Norge, at der eksperimenteres med nye browser-typer, som tilbyder andre muligheder end dem Navigator og plagiatet Internet Explorer tilbyder. En lang række små firmaer eksperimenterer med formen på fremtidens browsere. Fælles for dem alle er ønsket om, at brugerne selv kommer til at bestemme, hvordan de finder vej rundt på fremtidens Internet. phy

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu