Læsetid: 3 min.

En byge af medaljer

7. januar 1998

ORDEN
"Ordener hænger man på idioter," hævdede P. A. Heiberg i 1790, og det gik ikke upåtalt hen. Påstanden kostede ham 150 rigsdaler, hvad der naturligvis var mange penge dengang. I dag kan man udslynge tilsvarende og langt værre påstande uden at blive straffet. Men det bliver de jo ikke sande af. Jeg vil f.eks. hævde, at der er flere idioter uden end med orden.
Det kan imidlertid ikke nægtes, at en høj position i samfundet kan bane vejen for denne udmærkelse. Af en anden beskaffenhed er kriterierne for uddeling af medaljer. Dem skal man kvalificere sig til gennem særlige fortjenester, herunder ofte lang og tro tjeneste. Fortjenstmedaljer i sølv og guld uddeles gentagne gange hvert år af Dronningen, andre medaljer er blevet stiftet i tilknytning til særlige begivenheder, f.eks. i forbindelse med indsatser under krigene mod Tyskland i forrige århundrede, i anledning af regentjubilæer osv. Også lærde forsamlinger uddeler medaljer. Selskabet til de skiønne og nyttige Videnskabers Forfremmelses medalje tilfaldt senest (1997) digteren Thorkild Bjørnvig. Tænk at have modtaget en medalje med så flot et navn! Hvad gør det så, at den ikke er ledsaget af et (skattepligtigt) pengebeløb?
Hof- og statskalenderen rummer fortegnelser over særlige danske og enkelte udenlandske medaljer. En af dem må man være særlig stolt af at modtage, fordi man virkelig har sat sit liv på spil. Den bærer navnet Medaljen for druknedes redning. Ja, det står der, og det er ikke en trykfejl. Medaljen blev første gang uddelt i 1812; for en nutidsbetragtning er spørgsmålet om det lille n i drukne(n)de et spørgsmål om liv eller død, men man har altså valgt at fastholde den gamle betegnelse, selv om Medaille er blevet moderniseret til Medalje. Ordbog over det danske sprog nøjes med at konstatere, at druknet i ældre sprogbrug (til og med guldalderen) kan bruges i betydningen 'druknende' og henviser til tysk gesellschaft zur rettung der ertrunkenen (navneord anført med lille bogstav).

Der er tilsyneladende stadig liv i medaljer som følgende, af hvilke ikke mindst den første, klædt i gammel og gedigen sprogdragt, aftvinger respekt: Medaljen for ædel dåd (siden 1793), Medaljen for udmærket lufttjeneste (siden 1962), Hæderstegnet for god tjeneste ved søetaten (siden 1801), Hæderstegnet for god tjeneste ved politiet (siden 1959); den følgende kræver vistnok 25 års tro tjeneste: Hæderstegn for officerer og andre befalingsmænd samt menige i Frederiksberg brandvæsen (1926). Fat mod, sprøjteførere på Frederiksberg!
Én medalje er så fornem og så knyttet til særlige individuelle indsatser, at den også modtages af mennesker, der ellers har afslået at modtage ordener, medaljen Ingenio et arti, for kløgt og kunst. Den er indstiftet i 1841.
Da den betydelige dramatiker og humorist Soya modtog den, lykønskede en ven ham spøgefuldt med en brander: Medaljen burde i dette tilfælde have heddet Ingenio et uarti. Det lo Soya ikke meget af, og det blev heller ikke opfattet som en morsomhed, da Bikuben (senere fusioneret ind i BG Bank) indstiftede en pris ved navn Bikubens Gule Kort. Siden er der gået penge i sporten og sport i sproget, så min lydhørhed ved en koncert blev truet, da solisten blev præsenteret som modtager af Bikubens Gule Kort. De fører næppe et rødt.

En af 1800-tallets betydeligste danske romaner er Hans Egede Schacks Phantasterne (1857). Læseren følger ved romanens begyndelse tre drenges vidt forskellige fantasiliv. Navnlig to af dem har fornøjelse af Statskalenderen. Man slår op et vilkårligt sted og har så lov til at vælge tre af de herligheder, der står anført på den pågældende side. Christian, som senere varigt invalideres af sine fantasier, erhverver på et tidspunkt retten til at kalde sig Breide, Greve af Rantzau til Skjoldnæsholm og Svenstrup, Comthur af den hvide Falk. Han forbinder næppe noget særlig konkret med det sidste, men: "Det lyder forbandet godt," siger han.
Conrad, som er den mest spændende figur i bogen, er mindre heldig med sit opslag i Statskalenderen. Christian siger hoverende: "Men et berømt navn som Rantzau faaer du ikke: Du maa nøies med Dit eget Navn."
"Det er jo ogsaa et meget godt Navn: Conrad Cornelius Malcolm! Det klinger jo, saa man kan slaa en engelsk Tyr ihjel med det."
Kors og bånd og stjerner - og navne har deres særegne aura, undertiden blænder de ligefrem, hvad der kan være en ubehagelig oplevelse.
Medaljer er ganske frigjort fra enhver form for magt, og som regel har man kvalificeret sig til dem, undertiden ligefrem til den store af guld.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her