Læsetid: 3 min.

Cirklende par under uret

8. januar 1998

Claus Bjerre og Adam Prices frie 90'er-version af Schnitzlers skandalecyklus fra de forrige 90'ere fik intenst og artistisk forrygende startskud

TV-SERIE
Forlægget er prøvet før med både succes og noget meget mindre.
Den østrigske læge Arthur Schnitzler (1862-1931) interesserede sig - ligesom kollegaen Tjekhov - nok så meget for psykologi og skabte i en slags klimatisk åndsfællesskab med samtidens franske maleravantgarde en impressionistisk og episodisk stil, der holdt sig gennem et ikke særligt stort, men tilbagevendende livsdueligt oeuvre. Hans mest spillede tekst, Reigen (Runddans) fra 1896, er således også filmatiseret flere gange; klogest og vittigst af Max Ophuls i 1950 som La Ronde med bl.a. Simone Signoret, Danielle Darrieux, Jean-Louis Barrault og Gerard Philipe. Mindst seværdigt af Roger Vadim i 1964 som Circle of love på trods af manuskript af ingen mindre end Anouilh og stjerne(spire)r som Jane Fonda, Jean-Claude Brialy, Anna Karina og bedårende og besættende Francoise Dorleac.
Claus Bjerre (der i '95 fik mange smæk for sin børnefilm Cirkus Ildebrand) har som trumf besat sin startepisode med den lige så besættende Andrea Vagn Jensen. Kom hun ikke fra dette sproglige mini-marked, ville hun med sin erotiske tænd-og-sluk spillestil, uudgrundelige øjenkontakt og de selvforsvarligt tillukkede øjeblikke være i overhængende fare for at blive snuppet af det store udland. I Bjerre & Prices frie, men tematisk trofaste gendigtning spiller hun escort- og massagepigen, der for en gangs skyld - på sin fridag - lader sig gribe af en erotisk optakt, sænker paraderne overfor den drengede provinssoldat Mads (Mads M. Nielsen), inscenerer et sensuelt engangsknald og bliver betalt med fordom og klicheer. En luder er en luder er en luder.
Beskrivelsen af den sommervarme, lysflimrende by, hvor caféerne ligger som små mørke oaser, velegnet til flirt og følere, af dagen, der mørkner parallelt med deres lyst og hendes postcoitale desillusion har umådelig atmosfære. Men de psykologiske understrømme er ikke mindre flot lagt frem. Den erfarne kvinde og den lovligt selvsikre garderaspirant er begge stolte af deres fag; men legitimiteten af den følelse opfattes med en forskellighed, der overrasker og forbitrer hende. Og os. Og dog; forfatternes pointe: at visse seksuelle fordomme ikke har ændret sig så meget, som vi tror, køber jeg personligt - for lige akkurat denne histories vedkommende - ikke helt.
Med tidens scorementalitet vil den raffinerede Vagn Jensen til enhver tid være et trofæ og en meget overvældende invitation til forelskelse; hvad der i mine øjne snarere slår soldaten af pinden er kvindens styrke og styring. Hendes selvfølelse og mondænitet overfor hans snævre kaserneverden og provinsbaggrund.
Egentligt såede rammefiguren Elisabeth (dejligt ligefremt spillet af Lotte Tarp) dragesæden til Linda og Mads med bemærkningerne om 'at være ærlig', ' gå efter de gode øjeblikke' og 'tro på det'. Elisabeth har selv mere pragmatisk indrykket en kontaktannonce og hendes historie fulgtes i et sparsomt glimt fra sidelinien. Stafetten i historien er en uanseelig, men 'antændende' æske cafétændstikker, hvis stilsikkerhed gik igen i hele åbningsafsnittet.
Et miljø og en mentalitet tegnedes op uden at overskygge episodens karakter af erotisk leg; den samme lethed, som henrykkede wienerne for hundrede år siden - før de slog sig for munden og forbød usædelige Arthur. Endelig har den erotiske kædedans fået et ærkekøbenhavnsk centrum, Hovedbanegården, hvis associationer af korte møder, 'under uret' og 'som skibe i natten' næppe fås bedre. Her kastes lange blikke efter seriens kommende hovedpersoner, mens kameraet drejer og karrusellen sætter omdrejningerne op.

*Karrusel. Tv-serie. 1. afsnit af 10. TV 2 onsdag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her