Læsetid: 3 min.

Civilpolitiet er tilbage

3. januar 1998

Københavns Politis nye rapid action-koncept sætter civilklædte betjente ind ved anholdelser under uro - trods kritik efter 18. maj 1993

Det var en succes, da politiet nytårsnat igen anvendte civilklædte anholdelsesgrupper i bekæmpelsen af uro på Nørrebro i København. Det vurderer vicepolitidirektør Henning Thiesen, Københavns Politi.
Civilklædte politifolk har ellers i et par år ikke været brugt til at foretage målrettede anholdelser i forbindelse med demonstrationer og gadeuroligheder i København.
"I de næsten to år, jeg har været her, har vi ikke brugt civilklædte anholdelsesgrupper. Man har hæftet sig ved, at de civilklædte betjentes rolle var genstand for overvejelser i forbindelse med undersøgelsen af urolighederne på Nørrebro 18. maj 1993," forklarer Henning Thiesen. Daværende rigsadvokat Stig Asbjørn Jensen kritiserede i august 1994 i sin første redegørelse om 18. maj-urolighederne på nogle punkter de civilklædte urobetjentes optræden på Nørrebro.
Asbjørn Jensen konstaterer blandt andet, at han har "fundet, at enkelte civile politifolk i for høj grad har ladet sig gribe af situationens farlighed og i nogle tilfælde tilskyndet delingerne til at rykke hurtigere frem og derved grebet ind i den kommandoføring, der tilkommer delingsførerne".

Bedre samspil
Københavns Politi mener at have taget højde for den kritik. De nye, civilklædte anholdelsesgrupper, der består af ordenspolitifolk, som normalt i dagligdagen optræder i uniform, er "særligt uddannede og særligt instruerede til formålet" og "under en ledelse, der giver et langt bedre samspil med de uniformerede kolleger".
"De civilklædte anholdelsesgrupper er under ledelse af den uniformerede indsatsleder på stedet," siger Henning Thiesen. "Selvfølgelig har vi lært af de seneste mange års begivenheder - ikke kun 18. maj 1993, men også en lang række andre ting. Vi er i instruktionen til personalet opmærksomme på, at det altid er en særlig situation, når vi har civilklædt personale ude i indsatssituationer," siger Henning Thiesen.
Professor Henning Koch fra Københavns Universitets juridiske fakultet har tidligere været ude med det synspunkt, at anvendelse af civilklædt politi til ordenshåndhævelse i forbindelse med uroligheder næppe er lovligt. Hvis de civile betjente derimod sættes ind for at foretage målrettede anholdelser af voldelige demonstranter, har han ikke nogen juridiske betænkeligheder:
"Risikoen for, at anvendelsen af civile politifolk til anholdelser virker provokerende og konfliktoptrappende, må afvejes med den effekt, man forventer at få af anholdelserne," siger Henning Koch, der i en årrække har forsket i politiets forhold.
Advokat Søren Arentoft, der var en af forsvarerne under 18. maj-urolighedernes retlige efterspil, har ingen principielle indvendinger mod brugen af civilklædte betjente til anholdelser under uroligheder:
"Så længe de civilklædte betjente ikke optræder så provokatorisk, at det at det optrapper balladen, er det ikke noget, jeg kan tage afstand fra," siger Søren Arentoft.

Nye biler
En anden del af Københavns Politis nye koncept over for uroligheder er to nye biler indkøbt i Holland. De er "særligt udstyrede og især særligt sikrede, så de er bedre til at modstå angreb med sten, flasker og molotovcocktails", oplyser Henning Thiesen.
"Vi bruger køretøjerne til, at personalet kan dække sig bag dem," forklarer Henning Thiesen og tilføjer, at Københavns Politi gerne vil have "et par stykker til" af de specialudstyrede biler.
Også på det punkt følger politiet Asbjørn Jensens anbefalinger. Han skrev i 1994: "Det må være nærliggende at overveje, om politiet i nogle situationer kunne foretage den indledende fremrykning i ly af et forstærket køretøj, således at politifolkene forholdsvis uskadte kan angribe ud herfra, hvis aktivisterne ikke viger." Egentlige pansrede mandskabsvogne i militær betydning og vandkanoner - begge dele bruges af tysk politi - har Københavns Politi ikke planer om at anskaffe.
"Vi synes, at de nye biler er en god løsning til Danmark," forklarer Henning Thiesen, der dog stiller i udsigt, at politiet vil "følge udviklingen uden på forhånd af afskrive nogen muligheder".
Ud over Holland har Københavns Politi og repræsentanter for Rigspolitichefen studeret politiarbejde i Tyskland, Storbritannien og i andre nordiske lande som inspiration for den nye taktik og det nye udstyr.
Overordnet går Københavns Politis nye koncept - internt kaldet "rapid action" - ud på hurtig indgriben, der skal forebygge optrapning og sikre, at politifolkene er så mobile og så sikrede som muligt.
Københavns Politi kunne i år fejre den første nytårsaften lang tid uden tilskadekomne politifolk. Med en enkelt udtagelse. En politimand kom lettere til skade ved at sparke til en brosten, der lå på gaden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her