Læsetid: 7 min.

Clinton og den nådesløse vendetta

27. januar 1998

Hvem er det, der forsøger at fælde præsidenten? Ikke den små Monica, men nogle af de
mest skrupelløse foretagender og dommedagsprædikanter, verden har set

KOMMENTAR
Den engelske avis The Observer lod i søndags Gore Vidal, USA's fremtrædende essayist kommentere den skandale, der ryster landet og sætter det politiske arbejde på stand by. Kommentaren former sig som dialog, hvor Vidal forholder sig til spørgsmål, som stilles ham af et redaktionelt panel.
- Hvad fortæller balladen om Clintons seksuelle tilbøjeligheder os om amerikansk politik?
"Alt og ingenting. Husk på, at landet regeres af en række kæmpekoncerner, hvoraf mange nu er så internationaliserede, at det ikke er muligt at bebrejde dem og langt mindre straffe dem, fordi de påvirker valg til Kongressen, så deres advokater kan skaffe dem 'forsvarskontrakter' og skattefritagelser. For 30 år siden kom næsten halvdelen af forbundsregeringens indtægter fra selskabsskatter. I dag er det omkring 11 procent.
I enhver republik, der bygger på valg, handler politikken om, hvem der opkræver hvilke penge fra hvem, og hvad de skal bruges på til hvis fordel. Når et herskende establishment ikke lader offentligheden få indblik i sine aktiviteter, fordi det ejer medierne såvel som det meste af Kongressen, retsvæsenet og regeringen, så er der ikke meget at tale om i valgtider undtagen sex, flaget, fostret og - i de gode gamle dage - kommunismen. Så når Clintons sexliv nu er i centrum for den politiske debat, er det helt på linje med den nuværende tendens."

Dygtigste politikere
- Hvad fortæller det os om de mennesker, der forsøger at kompromittere ham? Er det noget, de har som en hobby? Er det ondskab? Eller er der en dybere politisk mening? Er det det religiøse højre?
"Clinton er langt den dygtigste af vores nuværende politiker, og at ødelægge ham er lidt ligesom at forsøge at dele en kviksølvkugle i tre lige store dele. Han kan ikke deles. Men hvad angår sex, er det let at smæde og bagvaske ham.
Eftersom han ikke har smag - og langt mindre talent - for penge, var ethvert forsøg på at kæde ham sammen med økonomisk kriminalitet i Whitewater-sagen meningsløst. Som særanklageren Kenneth Starr udmærket ved nu, havde Clinton og hans kone ikke meget at gøre med et byggeprojekt, som de tabte penge på. Nogle af deres partnere viste sig senere at have handlet forkert, men de tre år og 26 millioner dollar, Starr har brugt, har været forgæves.
De vilde beskyldninger
Hvorfor da de vilde beskyldninger, den nådesløse vendetta? Clinton har aldrig forstået vores klassesystem (som Bush blev født på toppen af) eller hvad ejerne forventer af underordnede som præsidenten og hans kone.
Da hr. og fru Clinton foreslog et sundhedsvæsen for det amerikanske folk (som intet får til gengæld for de skatter, de betaler for det globale imperium), ramte de uafvidende midt ind i hjertekulen på vores herskeres pengemaskine - forsikringsselskaberne, der får noget i retning af en tredjedel af det, alle amerikanere betaler for lægebehandling. Det er en flod af guld, der ville blive standset af et system som det britiske. Forsikringsselskaberne satte prompte næsten en halv milliard dollar af til tv-reklamer, der anklagede Clinton-planen for at være kommunistisk. Det var den åbne kampagne. Den hemmelige kampagne gik ud på at sværte Clinton og hans kone så fuldstændigt til, at ingen nogensinde kunne tage dem alvorligt.
De håbede også, at de kunne forhindre Clinton i at blive genvalgt til en nye periode; han vandt imidlertid over dem, selv om de brugte flere penge, hvoraf en stor del var ulovlige - og så anklagede de ham for at samle penge ind på ulovlig vis, hvilket hans folk uden tvivl gjorde, ligesom alle andre gør. Under alle omstændigheder slog han Dole.

Bagvaskelsen fortsætter
Men bagvaskelsen fortsætter. Jeg har mistanke om, at det mere er ment som en advarsel til alle andre, der kunne tænkes at ville lade nogle af folkets skattepenge gå tilbage til folket og ikke til de multinationale selskaber. I øvrigt har ingen briter - medmindre de har tilbragt nogen tid i USA - den mindste anelse om, i hvilket omfang noget, der ville være injurier i Storbritannien, bliver udspyet i radio-talkshow til millioner af mennesker landet over.
Højtidelige røster, ofte finansieret af det kristne højre, har anklaget Hillary for lesbianisme, hor og mord på sin elsker, en medarbejder, som prompte begik selvmord, fordi han ikke kunne bære angrebene på lederplads i Wall Street Journal. Det er en rabiat avis, der formentlig ville være blevet betragtet som yderligtgående i Det Tredje Rige. Interessant nok har folket på en eller anden måde lukket af for det hele, og Clinton er (mod en høj pris) blevet meget populær - eller var det i hvert fald indtil sidste uge.
Hvad er så prisen? At han er holdt op med at regere eller komme med nye initiativer. Han studerer oppositionens holdninger og tager dem nok så frejdigt til sig. Han repræsenterer ikke længere noget som helst, bortset fra en tryg konsensus."
- Hvad mener De om Linda Tripps opførsel? Svarer mikrofonen i barmen til tidligere tiders kompromitterende breve (Farlige Forbindelser osv.)?
"Jeg blev også imponeret af La Tripps massive barm, som jeg ville tro var passende for en højreorienteret tv-evangelist at gemme sig i. Historien går ud på, at hun efter at have gjort sig gode venner med den små Monica optog samtaler med Monica, som berettede om Monica/Den Blå Engels elskov med præsidenten/Emil Jannings. Historien er uigennemskuelig i øjeblikket.

Tre spildte år
I henhold til vores lov kan man ikke aflytte en telefon - eller hemmeligt optage en samtale elektronisk - uden en dommerkendelse. Tilsyneladende gik Tripp til Starr og sagde: 'Jeg tror, der er begået en forbrydelse.' Så går Starr til justitsministeren, Janet Reno af Waco, og spørger om han, efter tre spildte år med efterforskning af Clinton og hans kone i Whitewater-sagen, nu kan udvide efterforskningen til også at omfatte præsidentens sexliv, hvilket ikke er en forbrydelse i henhold til loven.
Men Tripp siger, at den små Monica siger, at Clinton sagde: 'Nægt alt'- et fornuftigt råd, hvis han gav det, hvilket er et åbent spørgsmål, og hvis han mente over for pressen. Udsigterne bliver mørkere, hvis han sagde: 'Lyv under ed', hvilket er mened og giver op til tre år bag tremmer, hvis man kendes skyldig. Da Clinton engang har undervist i jura på et universitet,
lyder det højst usandsynligt. Men det gør næsten alt i dette roderi jo.
I sidste ende tror jeg ikke, det kommer til at gå værst ud over Bill og Hillary Clinton, men snarere den skabagtige ideolog Kenneth Starr og Ms Tripp og den stadig mere uhyggelige datter af en kvinde, der tjente til livets ophold ved at kæmpe med alligatorer i Florida, Reno af Waco - jeres Mr. Blair ville straks gøre hende til baronesse Reno af Waco, men vi har ikke et tilsvarende passende skyggerige at henvise uønskede personer til."

Katastrofalt heteroseksuel
- Vil Bill Clintons omdømme i det amerikanske folks øjne rejse sig sammen med hans penis?
"I dag tirsdag holder Clinton sin tale om unionens tilstand. Han har flere gode økonomiske nyheder til offentligheden end nogen anden præsident de sidste 20 år. Det er det, der betyder noget for folk. Jeg tror, vi vil se en strøm af sympati for ham, og den kendsgerning, at han er så katastrofalt heteroseksuel, bør ikke få os til at forbande ham, men snarere bede til, at hans peniskraft holdes, om jeg så må sige, i kort snor.
Paula Jones har ikke lusket sig ind i sine landsmænds hjerter. Den små Monica foretrækker i øjeblikket tavshed - i juridisk forstand den femte tilføjelse til forfatningen - som sit bedste juridiske forsvar. Torsdag så vi en enorm hob af pressefolk snerre ad Starr op i hans åbne ansigt: 'Skal De bruge tre år på denne sag ligesom på Whitewater?'
Hvad angår Ms Reno, Miss Monica og Ms Tripp, kan man anbefale Farlige Forbindelser som en nødvendig tekst. Det er en mulig analogi. Men måske er Ensomhedens Kilde - blot en antydning baseret på en overfladisk iagttagelse - også en tekst, der er værd at fordybe sig i".
- Vil Clinton komme for en rigsret, og i benægtende fald hvorfor ikke?
"Jeg tvivler stærkt på, at Clinton bliver stillet for en rigsret. For det første er der kun det sædvanlige - hans ord mod hendes. Medmindre Linda Tripps store barm rummer flere mørkets gerninger, end vi ved endnu, vil det samlede Republikanske Parti i Kongressen komme styrtende til Clintons hjælp, og de vil - alene om nødvendigt - forhindre ethvert tilløb til den slags i Republikanernes Hus.
Hvorfor? Fordi, kære børn, præsident Albert Gore Jr. så vil have haft to år i Det Hvide Hus før valget i år 2000, som han - i mangel af guddommelig indgriben - vil vinde. Det betyder, at Republikanerne må forudse en ørkenvandring i det næste årtusind, og det synes ikke, som vi siger, at være deres navn, der står skrevet på kaktusserne og steppeløberne.
I mellemtiden foreslår jeg en forfatningsændring, så præsidentens embedsed kommer til at kræve af ham, at han ikke alene skal bevare, beskytte og forsvare De Forenede Staters forfatning, men at han/hun højtideligt lover, at hans/hendes penis/vagina i embedsperioden kun bliver brugt til at lade vandet med, sådan som Gud Den Almægtige har tænkt sig det i sin visdom."

Gore Vidal (f. 1925) hører til på Det Demokratiske Partis intellektuelle venstrefløj. Han har i forfatterskab og journalistik kritisk vurderet amerikansk historie. Gennem kortvarigt indgifteri har han været i familie med USA's førstedame Jacqueline Kennedy. Vidals seneste roman The Smithsonian Institution udkommer i næste måned.

© Gore Vidal & Information 1998
Oversat af Birgit Ibsen

Side 2: Nyhedsanalyse
Side 4: En sexskandales tilblivelse
Bagsiden: Vi finder os ikke i det, Bill Leder på bagsiden

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu