Læsetid: 5 min.

De colombianske vælgere vil have fred

16. januar 1998

Vold og trusler fra guerillaen og de paramilitære bander er så omfattende, at fred er blevet det store tema i den colombianske valgkamp

Hvert tyvende minut bliver et menneske myrdet i Colombia. Voldstatistikken for 1997 er netop blevet offentliggjort, og den bekræfter alle de fordomme, folk generelt har om 'Latinamerikas farligste land'.
Næsten 25.000 mennesker blev myrdet i Colombia sidste år; det er et lille fald i forhold til året før. Derimod er antallet af kidnapninger steget markant.
Volden og utrygheden, der især skabes af guerillaen, de paramilitære styrker og gadebander, har gjort fred til det vigtigste tema op til parlaments- og præsidentvalget i henholdsvis marts og maj.
Befolkningen har mistet tilliden til politikerne, der i flere år har prøvet at forhandle fred med guerillaen. Resultatet har blot været, at guerillaen er blevet yderligere styrket af de indrømmelser, den har krævet for at medvirke i en fredsproces.
Det har fået to af de fire førende kandidater til præsidentposten til at præsentere sig selv som ikke-politikere.
Kun fremtiden vil vise, om det lykkes for én af dem at få rettet op på landet. Let er det ikke; det har den nuværende liberale præsident, Ernesto Samper, vist meget tydeligt.
Politiske analytikere mener, at man havde stor tillid til Samper i begyndelsen af hans periode.
Men afsløringen af, at præsident Ernesto Sampers valgkampagne i 1994 delvist var finansieret af narkopenge fra det berygtede Cali-kartel, satte en stopper for populariteten.
Man mener, at præsidenten af den grund har været meget tæt på at blive kuppet. Dog er han blevet siddende på taburetten, og nogle forklarer det med, at militæret i Ernesto Sampers periode har modtaget flere penge end nogensinde.

Ballade i fængslerne
I denne uge præsenterede præsidenten det program, som regeringen i sine sidste måneder vil arbejde efter. Regeringen vil styrke infrastrukturen, og den vil gøre noget ved volden, som har medført, at 300.000 mennesker lever som flygtninge i deres eget land. I parentes bemærket, er dette tal tre gange større, hvis man spørger Amnesty International.
Det sidste punkt i regeringens plan er at bevilge 15 millioner dollar til nye fængsler. Dette punkt skal ses i sammenhæng med en ny lov, som Information beskrev den 23. december.
De colombianske fængsler er overfyldte. Landet har 42.000 indsatte, og fængslerne har plads til det halve. Det har ført til voldsomme konfrontationer og optøjer.
Så sent som i weekenden tog fangerne i San Isidro-fængslet i det sydlige Colombia mere end 500 mennesker som gidsler. Fangernes krav var blandt andet rent drikkevand og en madras til hver! Gidseltagningen endte fredeligt mandag eftermiddag, skriver Reuters.
For at tage trykket vedtog Senatet før jul en lov, der afkorter straffen for mindre grove forbrydelser, og som giver fangerne ret til weekend-fri og to ugers orlov nogle gange om året. Dette skal, indtil de nye fængsler er bygget, gøre forholdene mere tålelige.
Fængslerne bruges desuden som et led i guerillaens rekrutteringsstrategi. En leder fra guerilla-gruppen Ejército de Liberación Nacional (ELN) har tidligere fortalt til journalister, at gruppen har 'skoler' i fængslerne, hvor nye rekrutter oplæres.
Flere kilder siger, at guerillaens oprindelige socialistiske ideologi er gemt godt af vejen, efterhånden som bevægelsen har ladet sig finansiere af narkopenge.
Man mener, at guerillaen nu er Colombias største narkokartel. Pengene er i høj grad nødvendige for guerillaen i rekrutteringen af nye medlemmer til den farlige branche. En nyerhvervet revolutionær får tre gange så meget i løn som en stuepige i byen.
Også løsepenge for kidnappede personer er en vigtig indtægtskilde. De officielle statistikker viser, at antallet af kidnapninger steg med 13 procent i 1997; og den samlede løsesum lå på 74 millioner dollar.
Store dele af Colombias mere eller mindre ufremkommelige bjergområder kontrolleres af guerillaen. Politiet og militæret tør ikke bevæge sig ind i områderne, så de få mennesker, der bor sådanne steder, lever efter guerillaens love.
De paramilitære grupper blev dannet af myndighederne med det formål at bekæmpe guerillaen. Men de har med årene ligeledes fået deres eget liv - finansieret af narkopenge.

Gang i økonomien
På trods af at det tidligere er anslået, at Colombias sorte økonomi er lige så stor som den 'hvide' offentlige og private økonomi tilsammen, er økonomer rundt om i verden enige om, at det går godt, og at landet befinder sig i en økonomisk fremgang. Avisen The Miami Herald skriver, at både europæiske og canadiske firmaer har deres øjne rettet mod Colombia. Landene investerer især i minedrift, energi og telekommunikation.
"Når virksomheder fra USA vægrer sig ved Colombia på grund af landets velfortjente rygte om narkohandel og politisk vold, så rykker andre virksomheder ind. Det har givet anledning til en hurtig opblomstring i økonomien," skriver avisen.
Den årlige økonomiske vækst ligger på tre-fire procent, men inflationen er kun svagt faldende og ligger omkring 18 procent.
Men økonomien er ikke det væsentligste samtaleemne i det ustabile land. Befolkningen og præsidentkandidaterne fokuserer i langt højere grad på den nationale sikkerhed og fredsprocessen med guerillaen.

De nye kandidater
Ernesto Samper kan ikke stille op igen, men hans dårlige forhold til USA kan videreføres med Det liberale Partis nye kandidat, Horacio Serpa, som er tidligere indenrigsminister.
En anden af favoritterne er den tidligere militærchef general Harold Bedoya.
Blandt de mere utraditionelle, mulige vindere er den tidligere statsanklager Alfonso Valdivieso, som for et par år siden blev betegnet som Colombias mest populære mand, ifølge Time Magazine.
Valdivieso er manden der afslørede, at præsident Sampers valgkampagne delvist var finansieret af narkopenge.
Politi-razziaer hos Cali-kartellet førte til en undersøgelse af præsidentens kampagne. 11 Kongres-medlemmer og to kampagne-ledere blev arresteret.
Ligesom Valdivieso, stiller Bogotas tidligere borgmester, Antanas Mockus, op til præsidentvalget som ikke-politiker.
Mockus kommer oprindeligt fra Litauen; han er matematiker og filosof og tidligere dekan på Bogotas universitet.
I 1994 blev han valgt til borgmester uden at have nogen politisk erfaring. Han kørte end ikke en kampagne. Alligevel blev han valgt med et stort flertal.Analytikere vurderer, at befolkningen er så trætte af korrupte politikere, at de hellere vil give deres stemmer til de mere utraditionelle og upolitiske kandidater.
Samme politikerlede - samt trusler fra guerillaen - betyder, at valgdeltagelsen i Colombia generelt er meget lav. Den næste præsident kan altså vælges - som de forrige - ved, at helt ned til ti procent af den 38 millioner store befolkning stemmer på vedkommende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her