Cubas underklasse går for lud og ulovligt vand

I folkemunde kaldes de los palestinos. Det er Cubas fattige indvandrere, der bor
i blikskure og frygter for børnenes fremtid

HAVANA
Tusinder af turister strømmer hvert år til Ernest Hemingways villa Finca Vigía i udkanten af Havana. Få eller ingen af dem ved, at et par stenkast fra dette tilbedelsessted - nogle minutter i bil over en bakke - ligger et slumområde, som til forveksling ligner andre favelas i Latinamerika.
Her i Los Mangos, navnet på et kvarter i bykommunen San Miguel del Padron, bor måske 10.000 ulovlige immigranter fra Østcuba i skure, de har bygget med deres egne hænder af forhåndenværende materiale fra nærliggende skraldepladser.
Elektricitet tager de fra masterne, vandet tappes ulovligt, ingen har byggetilladelse. Så godt som alle beboere er af afrikansk afstamning, og kvinderne synes at være i klart flertal.

Huse uden gulve
De hygiejniske forhold er under al kritik og langt under den standard, socialistiske Cuba sætter for sundhedspleje. Børn løber barfodede rundt. Nogle hytter er bygget af cementblokke, andre af træ. Bliktagene kan næppe modstå tropiske regnbyger, ingen huse, jeg besøgte i kvarteret havde gulve. Alle steder deler store familier for få senge.
Damizella, 22, ankom fra Manzanillo på øst-Cuba for fire måneder siden og bor nu hos sin kusine Raquelle, hendes mand og deres tre små børn.
"Efter gymnasiet kunne jeg ikke finde et job i min by. I Havana håber jeg at finde arbejde på en fabrik eller at passe børn, men jeg har endnu ikke haft heldet med mig," siger Damizella, en frejdig sort kvinde med fletninger hængende ned over skuldrene.
Gulvet i familiens hytte er den bare, brune jord. Damizella sover i en seng med familiens ældste datter, mens sønnen sover med sine forældre, og spædbarnet ligger i en vugge. Privatliv er umuligt. Væggen mellem de to værelser når kun op til Damizellas skuldre. I den kølige vinterperiode suser vinden gennem de hullede vægge og i regntiden bliver familien gennemblødt.
"Vi venter hvert øjeblik på, at politiet kommer med bulldozere og jævner vores hus med jorden. For ikke så lang tid siden blev alle ulovligt opførte bygninger i kvarteret Los Llega y Pon, tre km herfra, destrueret og indbyggerne udvist af Havana. De sendte dem østpå," fortæller Damizella.

'Los palestinos'
På Cuba er disse immigranter kendt som los palestinos, en slet skjult hentydning til palæstinensernes leveforhold i de israelsk-besatte områder på Vestbredden. Kun i det seneste årstid er det gået op for den cubanske regering, hvor alvorligt problemet er. Flere akademiske studier har gættet på, at 400.000 mennesker fra Østcuba, eller en sjettedel af hovedstadens indbyggere, bor i kvarterer som Los Mangos (hvor mangoerne gror).
Få tvivler på, at årsagerne til det voldsomme befolkningsryk er arbejdsløshed, lavere løn, færre fødevarer og medicin på Østcuba. Men typisk for en totalitær stat har styret valgt at anvende magt i stedet for fornuft.
I april sidste år kritiserede Fidel Castro "den voksende mangel på social disciplin" og pegede på, at fri og ukontrolleret immigration til Havana resulterer i overbefolkning, kriminalitet, højere ledighed og tilsynekomsten af slumkvarterer.
Nogle uger senere dekreterede regeringen, at folk der ønsker at flytte til Havana fra provinsen skal søge om tilladelse.
De, der efter udstedelsen af loven, bliver opdaget uden opholdstilladelse vil blive deporteret. Ulovlige bygninger rives ned.
Siden da er det tilsyneladende gået raskt til, fortæller den 30-årige sorte kvinde Marizel, enlig mor til to børn. Lattermilde Marizel bor i en hytte, hun selv har bygget et par hundrede meter ned ad en sti fra den grusvej, der bugter sig gennem Los Mangos.
"Politiet kom, da jeg var højgravid og forlangte, at jeg skulle rive mit hus ned, selv om jeg har boet her i seks år og har intet andet sted at bo. Jeg råbte og skreg. Hvordan kan I gøre det mod en gravid kvinde! De afleverede samme ordre i hele nabolaget. Den næste dag organiserede vi en offentlig demonstration på kommunens hovedgade. Det er seks måneder siden. Siden har jeg ikke hørt fra dem," fortæller Marizel.

To mænd er skredet
Men kort før havde politiet jævnet 30-40 huse i nabolaget og sendt beboerne tilbage til det østlige Cuba.
"Man får 72 timers varsel. Hver nat ligger jeg og tænker på, hvad der skal ske med mig og mine børn," siger hun.
Marizel har ikke noget arbejde, fordi hun skal passe sin baby på en måned.
Ventelisten til børnehaverne er lang og barselspenge fra hendes tidligere arbejde varer kun i tre måneder. Både hendes første og anden mand er skredet.
"Jeg ved ikke, hvem der kan passe min søn, når jeg skal tilbage til mit arbejde som servitrice om to måneder. Måske nogle naboer."
Ingen af kvinderne siger de har tid eller kræfter til at gå hele vejen til Havanas Revolutionsplads for at høre paven holde messe på søndag. Men de ville gerne.
"Jeg kan ikke en gang se ham på fjernsynet. Det er i stykker ligesom mit køleskab, strygejernet og lamperne," griner Marizel med en resigneret mine.