Læsetid: 4 min.

Dario Fo's nyeste stykke præsenteret i Firenze

20. januar 1998

Skildringen af tre justitsmord og hudfletning af italiensk retsvæsen i sædvanlig inspireret Fo'sk indpakning

TEATER
FIRENZE - I fredags eftermiddag gav Dario Fo en forsmag på det nye teaterstykke han er i gang med. Det skete på Puccini-teatret i Firenze. Den egentlige premiere finder sted i Milano om en snes dage, men der tales allerede nu om et nyt mesterværk fra Nobelpristagerens hånd.
Stykket handler om retssagen mod Sofri, Bompressi og Pietrostefani, de tre mænd fra venstrefløjsgruppen Lotta Continua, der i januar 1997 blev dømt til hver 22 års fængsel for mordet på politiinspektøren i Milano, Luigi Calabresi, den 17. maj 1972 (se Informations 16.1.1998).
Dario Fo har i de sidste par måneder siddet begravet i sagens akter, og den præsentation han gav i fredags var i vidt omfang en indigneret tale, en anklage mod det italienske retssystem, som har dømt de tre på grundlag af et enkelt - utroværdigt - vidneudsagn, Leonardo Marinos.
Marino gik i 1988 til bekendelse og hævdede at det var ham der kørte bilen som blev brugt ved attentatet i 1972, at Sofri og Pietrostefani gav ordren, og Bompressi skød Ca-labresi.
Scenen på Puccini-teatret er indrettet med en stor planche med Dario Fo's tegning af åstedet, som han gennemgår omhyggeligt. Han redegør for forløbet, vidnernes placering og udsagn, bevismaterialet. Derudover er der en pult med ca. 80 tegninger, som projiceres op på en stor skærm: skitser af samtlige medvirkende i processen, lokaliteter og situationer. Franca Rama, Fo's kone, vender blade og fungerer som suffløse, når Fo ikke umiddelbart kan huske gade- eller personnavne, tidspunkter osv. Men også et engageret og velorienteret publikum træder hjælpende eller korrigerende til.
Med disse hjælpemidler gennemgår Fo Italiens nyere historie, fra de første terror-aktioner i slutningen af 60'erne, med en reference til hans gamle stykke fra 1970, En tilfældig anarkists hændelige død. Det handler om anarkisten Pino Pinelli, der blev anklaget for et attentat i Milano i 1969 og forhørt af politiinspektør Calabresi. Under forhøret skal Pinelli, ifølge politiet, være sprunget ud af vinduet og have slået sig ihjel. Allerede her får man så et lille typisk Dario Fo-gag, da han med hele sit karakteristiske kropssprog agerer 'flyvende anarkist' med replikken: "Alle ved at anarkister kan flyve, men nogle gange folder de vingerne sammen, for at chikanere politiet, og lader sig knuse mod jorden."

Mordet
Så gennemgår han mordet på Calabresi, Marinos bekendelse og selve retssagens forløb. I årevis havde politiet, på grundlag af flere vidneudsagn, eftersøgt en kvindelig chauffør, indtil Marino dukkede op i 1988. Fo viser sin skitse af hvordan Marino så ud i 1972 - med stort skæg! Men det anfægtede ikke dommerne.
Kort før jul fremlagde de tre dømtes forsvarer nyt bevismateriale i en begæring om at få retssagen genoptaget. Også dette materiale har Dario Fo brugt. Et af de nye elementer er afsløringen af, at Marino ikke bare gik til bekendelse fordi han som god katolik angrede sine synder. Tværtimod var han i 18 dage blevet grundigt manuduceret af politiet. Desværre magtede Marino ikke at holde styr på alle de informationer han fik, plus diverse nye varianter af sagsforløbet, og derfor myldrer det i sagsakterne med groteske løgne og inkonsekvenser fra Marinos side. 70 løgne har Dario Fo og Franca Rama optalt. Og en god del af dem fremføres farceagtigt i stykket. Og ligeledes den dokumentariske dommer-replik: "Marinos fejl beviser netop hans ærlighed!"
Omdrejningspunktet i hele stykket er fremstillingen af Marino som en marionetdukke. Dario Fo demonstrerer hvordan han selv skal spille rollen som en dommer, der sidder med dukken Marino på skødet og bugtaler hans replikker. Og så opfører han en af de færdigindstuderede scener: Marino hævder at han fik ordre til at deltage i attentatet af Lotta Continua-lederne Sofri og Pietrostefani. Det foregik på en plads i Pisa, mens der blev afholdt en stor demonstration. Samtidig fik han udførlige instrukser om hele forløbet, hvor og hvordan våbnet skulle hentes osv. Men han måtte revidere sit vidneudsagn, da det viste sig at Pie-trostefani, med alibiet i orden, slet ikke var i Pisa den dag. Dernæst viste det sig at hele samtalen med Sofri højst kunne have varet tre minutter. Fredagens teatermæssige højdepunkt er Fo's fremstilling af denne samtale i lyntempo og i hans karakteristiske Gramelot-sprog, en slags sort - men meget sigende - tale.

Højdepunkt
Det indignerede højdepunkt er imidlertid Fo's på-pegning af, hvordan sagen mod Sofri & co. blev genoptaget, efter at de var blevet frifundet ved den anden appelret. En af dommerne opsummerede bevidst frifindelses-dommen på en så selvmodsigende måde, at den såkaldte kassationsret nødvendigvis måtte annullere den. Teknikken er siden gået over i italiensk retshistorie under navnet en 'selvmordsdom'.
Dario Fo holder en pause og spørger om publikum også er forargede. "Jeg går ikke videre før alle er forargede!", siger han.
Og folk gik fra Puccini-tea-tret godt og grundigt forargede (hvad de fleste nok var i forvejen), men også befriede og opløftede af de gode grin som en levende og engageret Dario Fo havde lagt op til. Titlen på stykket blev lagt ud til høring: Marino è libero (er fri) eller Marino è innocente (er uskyldig). Publikum foretrak den sidste - og Franca sendte kærligt-hoverende Dario et fingerkys: det var hendes forslag. Og så opfordrede hun publikum til at støtte de tre uskyldigt dømte.
Det gamle gøglerpar havde en travl weekend i Firenze: Fra fredag til søndag opførtes på Teatro Verdi Djævelen med patterne, skrevet og instrueret af Fo og med Franca Rama i hovedrollen. Også dette stykke, der ellers foregår i renæssancen, handler om dommere, korruption og manipulation. "Ja," siger Dario Fo, "fortiden har som bekendt en evne til skamløst at kopiere vor tid!"

*Ivan Z. Sørensen er lektor i dansk ved universitetet i Firenze.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu