Læsetid: 4 min.

En datters hævn

27. januar 1998

Fidel Castro tilintetgøres i erindringsbog af datteren Alina

NY BOG
"Få minutter efter var jeg i luften. Jeg havde ladt min datter tilbage på en ø, mærket af forfald, misrøgt og tidens gang. Jeg var en askepot på fyrre år, der strøg gennem luften i et fly fra Iberia. Min kusk var en pilot, og min vogn et sæde i rygeafdelingen..."
Sådan sætter Alina Fer-nandez sin erindringsbog om faderen Fidel Castro og Cuba under hans støvlehæl.
Alligevel har forlaget valgt en bagsidetekst, der slår fast, at "der ikke er tale om noget voldsomt opgør med faren eller en pamflet mod Castro-regimet. Alina er et usædvanligt dokument om en kvindes modsætningsfyldte og vanskelige liv under revolutionen - fortalt med varme og humor og historien har mange fællestræk med de store kendte romaner fra Latinamerika."
Det er efter min ringe mening både rigtigt og forkert uden, at jeg i øvrigt agter at indlede en debat med bogens redaktør.
Det er en forkert varebetegnelse, for der er faktisk tale om et meget bittert, ja fortvivlende bittert opgør med den gamle tyran. Men bagsideteksten har også ret, helt ret når den sammenligner Alina med "de store kendte romaner fra Latinamerika", hvormed der muligvis tænkes på Gabriel Garcia Marquez eller den tidlige Carlos Fuentes.
Og lad det være sagt med det samme: her er tale om en herlig bog. Tankevækkende, medrivende og på sin egen måde spidst morsom. Som læser sidder man tilbage med det ene spørgsmål: hvis Castro som fader kunne gøre, hvad han gjorde eller undlod at gøre mod sin (uægte) datter, hvad har han så ikke gjort mod hele det cubanske folk?

Unddrager sig logik
De afsindige eksperimenter så som frembringelsen af "Den nationale ko" eller oprettelsen af de lukkede aids-institutioner. Eller krigene i det fjerne Afrika. Eller henrettelserne af de nærmeste venner og kampfæller. Alt dette registrerer forfatteren køligt og historisk helt korrekt og paralleliserer det med mikrobegivenhederne i sit eget lasede, usammenhængende liv, indtil hun for et par år siden stak af fra Cuba forsynet med paryk og helt dyppet i Chanel 19, "som skulle gøre hele slænget af sikkerhedsvagter i lufthavnen både blinde, døve og aldeles rundt på gulvet."
Det forholder sig ikke sådan, at billedet af Cuba og Castro står mere klart efter læsningen af Alina, for hendes næsten 40 år i Cuba og faderens adfærd unddrager sig enhver logik. Castro med sin totale magt over alt og alle i Cuba tænker kun på en ting: at forhindre datteren i at forlade det tumultuariske samfund, han har afstedkommet. Manden, der gennem alle de mange år jog eller chikanerede millioner af cubanere ud i flugten efter at have plyndret dem godt og grundigt, er angst, hundehamrende angst for, at hans (det må man nok indrømme, lidt skæve og vanskelige) datter skal stikke af. Og da det endelig lykkes, må det have været en bitter pille for ham.

Det ny menneske
Det paradoksale ved Alina Fernandez' liv og det interessante ved erindringsbogen er, at hun på trods af sin herkomst blev generet, forulempet, forhånet og af og til også arresteret af sikkerhedsstyrkerne - som regel med henvisning til hendes forbindelser med udlændinge, kunstnere, journalister, bøsser.
Faderen tilstår hende ingen nåde, ingen tilgivelse. Og søger hun privilegier, såsom et arbejde, en plads på en læreanstalt eller en lille bil, må hun gå til sin onkel, Paul Castro, der i bogen og overraskende nok, fordi han er en endnu mere blodig satan end Fidel selv, fremstår som et menneske, der dog formår at interessere sig for sin egen familie.
Fra faderen, som havde travlt med alt muligt andet - taler i timevis, dekreter, rejser til udlandet, elskerinder, henrettelser og hofintriger - fik den opvoksende Alina intet eller kun meget lidt. Hun skulle som alle andre unge i Cuba forvandles til et nyt menneske.
Og hvordan det foregik, beskriver forfatteren helt forrygende: "En morgen blev engelsktimen hos teacher Ananda afbrudt, så vi kunne skrive vores sko- og buksestørrelse på en liste. Ugen efter fik vi udleveret et par arbejdsstøvler, et sæt gråt Mao-tøj til at skifte med og en hat. One size fits all, eftersom man ikke kunne tage hensyn til den enkeltes karakteristika blandt en hel flok studerende, der stod for at skulle blive forvandlet til nye mennesker. Vi fik en liste med hjem med gode råd og det tidspunkt tidligt om morgenen, hvor vi skulle stille på vores dannelsesanstalt. Nu skulle vi i skole på landet."

Ensrettet og kuet
"Med kufferter, der var en opvisning i folkelig opfindsomhed: trækufferter forsynet med jernbeslag og omviklet med kæder, et uldent sengetæppe, sengelinned, træ-sandaler og et metalfad, vi skulle medbringe til at vaske os i, afleverede vores forældre os begejstrede ved afgangen til det nye eksperiment, og jeg erindrer med glæde det aluminiumskrus, min mor havde fået indgraveret med mit navn, så det med sin heraldik overstrålede de andres: Ingen kunne stjæle det fra mig..."
Det tankevækkende ved dette erindringsglimt er, at det stammer fra en tid, hvor unge mennesker mange steder i verden rullede med på den anti-autoritære bølge, men hvor revolutionens ungdom blev forsøgt ensrettet og kuet. Alina Fernandez' erindringer er et stykke revolutionshistorie uden lige. Oversætteren, Anette Rosenlund, har kæmpet bravt og ofte vellykket med sproget. Det er lidt oppustet af og til, men hvad pokker: forfatteren er jo ingen Garcia Marquez. Hun har blot levet i hans verden. Og jeg ville ikke blive overrasket, hvis der kom flere bøger fra hendes hånd, for hendes indsigt og ulykke er så stor, at det er et stof, der kommer romaner ud af.

*Alina Fernandez: Alina. Erindringer af Fidel Castros datter. Oversat af Annette Rosenlund. 284 sider. Illustreret. Gyldendal. Kr. 295. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her