Læsetid: 8 min.

Døgnets nyheder

23. januar 1998

Sprøjtegift-forlig på trapperne
*Regeringens aftale med SF og Enhedslisten om en fordobling af afgiften på sprøjtegifte ventes at falde på plads i næste uge. Der er allerede nu enighed om hovedtrækkene, men på et forhandlingsmøde blev det besluttet ændre nogle formuleringer og mødes igen tirsdag.
"Vi kan godt blive enige om at få gennemført forskellige fornuftige ting, men de præcise projekter er vi først færdige med på tirsdag," sagde SF's forhandler, gruppeformand Jes Lunde, efter torsdagens møde.
Ifølge Enhedslistens forhandler, Bent Hindrup Andersen, drejer slutspurten sig hovedsageligt om at få luget ud i de ønsker, som parterne hver især har til, hvordan provenuet fra afgiften på sprøjtegifte skal bruges. Ønskerne løber op i 90 mio. kr., men der er kun råd til projekter for 70 mio. kr.

V og K kræver ny fordelings-model
*Indenrigsminister Thorkild Simonsen (S) må finde en model for, hvordan man får alle landets kommuner til at tage imod deres del af flygtningene - uden at bruge tvang. I hvert fald hvis han vil have vedtagets regeringens forslag til integrationslov med V og K's stemmer. Det viste Folketingets førstebehandling af forslaget torsdag.
Thorkild Simonsens problem er imidlertid, at tvangsfordelingen af flygtninge er en af hjørnestenene i lovforslaget, fordi tidligere forsøg med frivillighed efter regeringens opfattelse ikke har virket. Og selv om især den konservative retsordfører, Helge Adam Møller, havde mange pæne ord om lovforslaget, ville hverken han eller Venstres Birthe Rønn Hornbech hjælpe regeringen med nogen som helst anvisning af, hvordan fordelingen af flygtninge kan ske retfærdigt uden tvang.
Artikler side 4

Mindst 26.536 dræbt i Algeriet
*De algeriske myndigheder frigav tidligt torsdag for første gang et skøn over, hvor mange mennesker der er blevet dræbt i landet siden borgerkrigens begyndelse i 1992. Ifølge ministerpræsident Ahmed Ouyahia drejer det sig om i alt 26.536 mennesker. Tallet omfatter både civile og medlemmer af politiet og sikkerhedsstyrkerne i en periode fra januar 1992 til december 1997.
Vestlige iagttagere og menneskerettighedsorganisationer har sat tallet til mellem 65.000 og 80.000 mennesker. Når massakrer i de senere år har fundet sted i Algeriet, har der ofte været stor forskel på de drabstal, der frigives af myndighederne, og de skøn, som offentliggøres i landets uafhængige aviser.
Artikel side 5

Richard Mikkelsen tager til genmæle
*Den tidligere nationalbank-direktør Richard Mikkelsen går til modangreb mod de anklager, der er rejst mod ham for hans centrale rolle i Færø-sagen. I et indlæg i Berlingske Tidende torsdag retter han skytset mod den danske regering, de færøske politikere og den offentlige fremstilling af hans håndtering af sagen. Han konstaterer, at mens han selv forsøgte at gøre en "behjertet indsats", kan "de kredse, der forårsagede ulykkerne, i dag iføre sig uskyldens klædebon. Det ville have været velgørende, om man i København og i Tórshavn i tide havde erkendt konfliktens karakter af et rent politisk anliggende", skriver Richard Mikkelsen.
Debatten om Færø-sagen fortsætter på tirsdag under en forespørgselsdebat i Folketinget.
Artikler på forsiden

Lykketoft næppe for Rigsretten
*Finansminister Mogens Lykketofts (S) håndtering af Færøbank-sagen giver næppe anledning til at stille ham for Rigsretten, vurderer lektor i offentlig ret ved Aarhus Universitet Jens Peter Christensen.
"Nej, der skal mere til. Normalt har vi sagt, at det kun er de alleralvorligste sager, der skal for Rigsretten. Her ville det umiddelbart være at skyde spurve med kanoner," siger han til Ritzau.
"Hvis man f.eks. sammenligner med Tamilsagen, så er der en meget stor forskel. Tamilsagen handlede om et klart brud på en klar lovregel, som skulle sikre en gruppe mennesker et retskrav, mens Lykketoft højest har brudt en intern kompetenceregel, som ikke har bragt nogen mennesker i fedtefadet. Men nok så væsentligt er det, at det er uvist, om det overhovedet er sket," siger Jens Peter Christensen.

Clinton: Arafat må være realistisk
*Palæstinensernes leder, Yasser Arafat, må være realistisk i sine forventninger til omfanget af Israels tilbage-trækning fra Vestbredden. Det tilkendegav den amerikanske regering torsdag over for Arafat, efter at Israels ministerpræsident Netanyahu tirsdag afviste et kompromisforslag fra præsident Bill Clinton. I stedet ventilerede Clinton et forslag, der går ud på at afholde et palæstinen-sisk-israelsk topmøde, hvor de to parter skal indgå en endelig aftale om fordelingen af Vestbredden og dermed, hvor stort et området israelerne skal trække sig tilbage fra.
"Jeg beder ikke om månen. Jeg beder kun om, at de aftaler, som er underskrevet af os og Israel, mens Bill Clinton har set på, bliver overholdt," sagde Arafat.
Leder på bagsiden

Serber er anholdt for krigsforbrydelser
*NATO meddelte torsdag, at en formodet bosnisk serber er blevet anholdt for krigsforbrydelser.
"Jeg kan bekræfte, at serberen Goran Jelisic er blevet anholdt," sagde en NATO-talsmand til det britiske nyhedsbureau Reuter.
Talsmanden sagde, at Jelisic, der kaldte sig selv "Serberen Adolf", var chef for fangelejren i Luka nær Brcko i maj 1992. Jelisic er eftersøgt af den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag for krigsforbrydelser i Brcko. Han sigtes for drab på 14 muslimske fanger i Luka lejren.

En dræbt og to såret i Belfast
*En person blev dræbt og to såret ved tre skudepisoder i Nordirland onsdag, oplyste sikkerhedsstyrkerne. Det var torsdag endnu ikke klart, om skyderierne er en fortsættelse af de drab, der i den senere tid har rystet fredsprocessen i Nordirland. Den dræbte var en 55-årig katolik, der blev mejet ned, da han var ved at stige ind i sin bil i en stærkt protestantisk del af Belfast.
Artikel side 5

Århus-borgmester er rasende
*"Kulturminister Ebbe Lundgaard er arrogant og uartig. Min smertegrænse overfor ham er nået."
Det siger en rasende Århus-borgmester Flemming Knudsen (S) i en kommentar til udtalelserne om, at Århus Kommune ikke har gjort sit "hjemmearbejde" godt nok i forbindelse med ansøgningen om statstøtte til bygningen af kunstmuseet.
"Jamen, læser manden da slet ikke aviser - og åbner de ikke posten i Kulturministeriet? Vi har gennem flere år sendt ansøgninger og informationsmateriale om projektet til ministeriet, siger Flemming Knudsen til Ritzau.
Han er samtidig utrolig skuffet over partifællen, statsminister Poul Nyrup Rasmussen, som har været med til at afvise støttemidler til museet.
"Vi vil forfølge denne sag helt til bunds, og vi vil mobilisere alle kræfter for at omgøre beslutningen," siger Århus-borgmesteren.

Behandler: Ungdoms-kontrakter god idé
*Idéen om ungdomskontrakter til unge på kant med loven bliver modtaget positivt fra behandler-miljøet.
"En udmærket idé," siger Søren Erik Virenfeldt, lederen af "Solhaven" - et hjem for ekstremt utilpassede unge i Farsø i Nordjylland. Men der skal efter hans mening nødvendigt med en hurtig reaktion, hvis kontrakten ikke overholdes.
"Ofte går der fire-fem måneder, før de unge kommer i retten efter, at de har begået noget kriminelt. Det er vigtigt, de mærker en øjeblikkelig konsekvens, hvis de ikke overholder aftalen," siger Søren Erik Virenfeldt.
Regeringen har besluttet at indføre ungdomskontrakterne som et samarbejde mellem de unge, forældrene, politiet og de sociale myndigheder.

Delebilen kommer til hovedstaden
*København skal også have delebiler, og i den kommende uge sender Københavns Kommune brochurer ud på biblioteker og beboerhuse. Delebiler skal drives privat, men kommunen har påtaget sig rollen som fødselshjælper. Brochurerne indeholder et spørgeskema, som skal bruges til at lodde interessen for at dele en bil. Kommunen vil også hjælpe med at knytte kontakter mellem de interesserede, som kan søge informationer på internetadressen www.carsharing-kbh.dk.

Politiinspektør afhørt i Nørrebro-sagen
*Politiets indsats var ikke noget at prale af under urolighederne på Nørrebro den 18. maj 1993. Det erkendte politiinspektør Kurt Hansen - som ledte politiets indsats fra Københavns Politigård - torsdag i retten. Her blev han af undersøgelseskommissionen i Nørrebro-sagen afhørt for første gang. Politiinspektøren forklarede, at et overbelastet radiosystem i korte perioder satte ham - og dermed den centrale politiledelse på politigården - ud på sidelinjen. Det skete blandt andet, da den første skudepisode fandt sted ved Sankt Hans Torv.
Politiinspektøren kunne heller ikke forklare, hvad der skete på selve Sankt Hans Torv under den anden skud-episode.
"Jeg er ikke inde i, hvad der skete på torvet. Det er jeg ude af stand til at svare på. Jeg havde overhovedet ingen fornemmelse af, at der kunne komme en anden skudepisode," sagde Kurt Hansen.
Afhøringerne af politiinspektøren fortsætter fredag i Østre Landsret i København.

Bonus for franske babyer
*Det højrenationale parti Den Nationale Front, der sidder på bystyret i den sydfranske by Vitrolles, meddelte torsdag, at det vil betale en bonus på 5.000 franc (5.750 kr.) til hvert barn, der fødes i byen af franske eller europæiske forældre. Bruno Megret, der er næstformand i partiets lokalafdeling og gift med Vitrolles borgmester, Catherine Megret, sagde, at denne "nationale præference-foranstaltning" er en patriotisk handling. Anti-racistiske grupper fordømte derimod omgående ordningen og sagde, at den vil blive afprøvet i retten.
Den Nationale Front er fortaler for, at arabiske og afrikanske indvandrere skal sendes ud af Frankrig, så franskmænd kommer i første række til arbejdspladser og boliger.

Økologisk taxi i København
*København åbner døren for økologisk transport i den indre by. Efter forhandling med kommunen har Københavns politi lavet en bekendtgørelse om hestedroskekørsel i København. Egentlig hyrevogns-kørsel bliver der ikke tale om, da hestedroskerne ikke må standse uden for faste holdepladser for at søge hyre. Antal bevillinger, antal holdepladser og eventuelle ruter aftales mellem politiet og kommunen.

Tusinder af cubanere til pavens første messe
*Tusinder af cubanere samledes torsdag i byen Santa Clara, hvor revolutionshelten Ernesto "Che" Guevara blev stedt til hvile. De ville overvære pave Johannes Paul II's første messe under det historiske besøg i Cuba. Gaderne i Santa Clara, som er en stille, tidligere koloniby, var fyldt af tusinder af katolikker samt en del ateistiske kommunister, der stod op før daggry for at se paven.
De cubanske myndigheder, som synes at være meget føjelige i forsøget på at sikre et vellykket arrangement, besluttede overraskende i sidste øjeblik at sende messen direkte i det landsdækkende tv. Hidtil var det planen, at den kun skulle vises i det lokale fjernsyn.
Den 77-årige pave, som virkede skrøbelig, ankom fra hovedstaden Havana, hvor han overnatter under det fem døgn lange besøg. Inden han nåede frem, sang menneskemængden under ledelse af en præst rytmiske slagord: Johannes Paul, vor broder, cubanerne elsker dig, længe leve paven, man ser det, man mærker det, Johannes Paul er her!
I de første år efter den cubanske revolution blev katolikker diskrimineret på grund af deres trosudøvelse, men kirkens forhold til Castros regering er blevet stadigt bedre de seneste år, og pavens besøg har udløst en brat stigning i antallet af kirkegængere.
Artikler på forsiden, side 5 og 6

Redigeret af
Vibeke Sloth Hoelgaard

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her