Læsetid: 5 min.

Dronningen og dragonen

10. januar 1998

Historien om en dansk helt fra 1864

Herhjemme
Dronningen sagde det og så må vi tro det. Nu skal det være slut med at se verden i selvironiens skæve bakspejl. Vi danskere skal ud af sneglehuset og genvinde troen på os selv. Dronningen sagde det ikke, men vi ved allesammen, hvornår vi trak os ind i sneglehuset. Det var efter nederlaget i 1864.
Det er længe siden, men hvis nogen tror, det for længst er glemt, kan de tage en tur rundt i Sønderjylland. Her står det ene mindesmærke efter det andet fra de fra nationen så smertelige dage.
På den gamle landevej mellem Kolding og Vejle står en sten for dragon Niels Kjeldsen, der ifølge indskriften faldt i heltemodig enekamp mod preussiske husarer den 28. februar 1864. Den sten er der netop kommet en bog om. Søren Meltofte, der har været turnuskandidat i Sønderjylland, fordrev fritiden med at køre rundt og kigge på mindesmærker. Han lagde mærke til, at stenen ved Viuf var den eneste, der var rejst for en af de menige soldater, der var med i krigen.
Det gjorde ham nysgerrig.
"Jeg syntes, det lød spændende. Her var en episode i krigen set fra en menig soldats synsvinkel. Selve episoden var uden betydning for krigens udfald, men for de mennesker, der var involveret i den, var det et spørgsmål om liv eller død," sagde han og gav sig til at grave i arkiverne.

Nu kniber det
Det viste sig, at der var flere versioner af hændelsen på landevejen mellem Vejle og Kolding.
Denne 28. februar, som var en søndag, blev der sendt en patrulje på seks dragoner ud fra den danske feltvagt ved Højen Kro. De skulle rekognoscere og rapportere tilbage om tegn på preussiske troppebevægelser.
Fra Kolding blev der udsendt en patrulje med seks preussiske husarer. De skulle rekognoscere og rapportere tilbage til Kolding om der var tegn på at den danske hær ville gå til modangreb. Den danske patrulje nåede landsbyen Viuf uden at støde på fjender. De blev inviteret inden for på en af gårdene og budt på øl. Det sagde de ikke nej til.
Op ad formiddagen kom en dreng løbende og fortalte at tyske husarer nærmede sig byen syd fra. Danskerne fik travlt med at drikke ud og komme til hest. Korporalen gav ordre til at ride nord på. Men da havde de preussiske husarer allerede fået øje på dem og red ind på dem med trukne sabler.
En af dragonerne ved navn Korup kom godt nok i sadlen, men hans hest var stædig og ville ikke afsted.
Da de andre red forbi ham skal Korup have råbt: "Nu kniber det for den små fynbo". Han overgav sig uden kamp. Husarerne indhentede de øvrige danske dragoner. To af dem overgav sig, mens den tredje, dragon Kjeldsen, faldt. De to sidste nåede tilbage til Højen.
Derefter ser det ud til at preusserne havde fået nok. De trak sig tilbage mod Kolding med deres fanger. Bønderne vovede sig ud af deres huse igen og fandt den døde danske dragon på landevejen.
De fik ham læsset på en vogn og kørte ham til forposten i Højen, hvad de i øvrigt siden skal have fortrudt. Her blev de nemlig kommanderet til at køre videre med ham til feltlazarettet i Vejle, hvor en medikus kunne konstatere, at Kjeldsen var død af et skud der havde ramt ham i nakken.
Dagen efter skrev Vejle Amts Avis om episoden: "Tre af vore blev taget til fange, hvorimod en dragon, der havde forsvaret sig med overordentlig tapperhed og ikke ville overgive sig, blev skudt gennem hovedet og døde".
Historien gik videre til Fyens Stiftstidende, der tilskrev Kjeldsen æren for at have nedlagt to af de tyske husarer, og da den nåede til de københavnske aviser, var det blevet historien om den tapre dragon, der kæmpede mod et helt regiment, som udsatte ham for mishandling på det grusomste, før de aflivede ham.

Vort Forsvar
Så gik historien i glemmebogen indtil 1881, da den dukkede op igen i bladet Vort Forsvar. Her kunne man læse hele den sandfærdige beretning om dragon Kjeldsen. Ifølge denne dækkede Kjeldsen ene mand tilbagetoget for sine kammerater og omringet af preussere huggede han adskillige af dem ned med sin sabel. Da preusserne ikke kunne klare ham i ærlig kamp, blev Kjeldsen skudt bagfra af en preussisk officer. Den slags gør en soldat af ære ikke. En af de dragoner der havde deltaget i træfningen, Jørgen Jørgensen Espe, der levede i Fåborg indtil 1920, læste historien og kunne ikke helt få den til at passe med det, han havde oplevet. Han sendte et brev med sin version til Vort Forsvar.
Det blev aldrig trykt. Niels Kjeldsen var blevet en helt. I 1891 blev mindestenen rejst ved Viuf af Vejle og Omegns Forsvarsbrødre.
I 1901 udstillede Frantz Henningsen sit maleri "En helt fra 1864" på Charlottenborg. Her finder en lysstråle vej mellem skyer og vejtræer og rammer dragon Kjeldsen, der ligger udstrakt på vejen mellem preussiske husarer til hest og med dragne sabler. Hans banemand er på vej ud af billedet i højre side i fuld galop og med rygende pistol.
Billedet blev indkøbt og hængt op blandt de danske nationalklenodier på Frederiksborg Slot, og maleren udtalte, at hans billede var historisk korrekt.
Det gav forfatteren og journalisten Karl Larsen blod på tanden. Han opsøgte de overlevende deltagere i bataljen, både danske dragoner og tyske husarer og skrev en mindre heroisk version af hændelsen. Ifølge denne red Kjeldsen tilbage sammen med sine kammerater, bortset fra fynboen, hvis hest ikke ville med. De blev indhentet af de preussiske husarer. To af dem overgav sig, tre af dem red videre. De tyske husarer skød og ramte Kjeldsen, før de opgav forfølgelsen.
Denne version gav dengang anledning til langvarig polemik om Jyske Dragonregiments ære, maleriets historiske korrekthed og Karl Larsens manglende nationale sindelag.
Maleriet forsvandt i arkiverne kort før første verdenskrig. Da havde danskerne trukket sig helt ind i sneglehuset, hvor der ikke er brug for heltebilleder.
På mindestenen ved Viuf bliver der stadig nedlagt kranse hvert år den 28. februar.

*Søren Meltofte: Dragon Niels Kjeldsen og hans kammerater 28. februar 1864. Wisby og Wilkens

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Kjeldgaard

På Frantz Henningsens billede er det ikke Niels Kjeldsen, der ligger udstrakt på jorden, det er en af de prøjsiske husarer, han har fældet med sin sabel. Niels Kjeldsen er til hest og iført sin blå uniform. Rytteren yderst til højre i billedet gør klar til at skyde ham.