Læsetid: 7 min.

Etik som praktisk ledelse

9. januar 1998

Etiske regnskaber bringer ledelsen af en virksomhed på forkant med medarbejderes og kunders forventninger

En af de yngste assistenter i Middelfart Sparekasse nægtede for nylig at oprette en ny konto til en kunde. Kunden kom nemlig til at nævne, at pengene, der skulle sættes ind på kontoen, ikke var hans egne men hans brors. Broderens virksomhed gik bare ikke så godt, og derfor skulle de ikke ind i den bank, hvor han havde konto. Den unge assistents helt spontane reaktion var at sige: "Beklager, så kan jeg ikke hjælpe dig. Sådanne forretninger medvirker vi ikke til" - til kundens store overraskelse. Han troede, at pengeinstitutter bare var ude på at tjene penge.
Direktøren i Middelfart Sparekasse, Hans Erik Brønserud fortæller historien til Information som eksempel på et konkret udbytte af sparekassens Projekt selvledelse :
"Vi forsøger at udvikle vores medarbejdere til at blive deres egne ledere. De skal have Sparekassens basale værdier liggende på rygraden. Vi vil opføre os ordentligt over for vores kunder. I visse tilfælde kan man være juridisk på det tørre, men hvis man ikke også er moralsk på det tørre, så vil vi ikke spille med." siger Hans Erik Brønserud.

Etisk regnskab
Projekt Selvledelse indgår i processen med at udarbejde sparekassens etiske regnskab. Op mod hundrede offentlige virksomheder, sygehuse, plejehjem og skoler, har sådanne regnskaber, men kun ganske få private virksomheder. Den ringe udbredelse i den private sektor overrasker ikke Peter Pruzan, professor på Handelshøjskolen, som har udviklet principperne for sammen med filosoffen Ole Thyssen:
"Vi er en i brydningstid, hvor der bliver udviklet et nyt sprog. Begrebet etik bruges almindeligvis i forbindelse med handlinger, som den enkelte synes er uetiske. Nu løftes debatten fra uetikken til etik som et konstruktivt perspektiv på beslutninger og identitet, fra det enkelte individs moral og etik til virksomhedsplan. Stort set alle mener, at virksomheder har et etisk ansvar, men det tager tid at udvikle et sprog, som kan bruges til at formulere hvad 'etisk ansvar' egentlig betyder," siger han.
Principperne for det etiske regnskab går i korthed ud at måle i hvor høj grad en virksomhed lever op til de værdier, den forpligter sig til at følge. Peter Pruzan forklarer den bagvedliggende ide bag slutresultatet - tal på papir - således:
"Bagved det konkrete produkt, det etiske regnskab, ligger en proces som er det vigtigste: Målet er at udvikle en dialogkultur i virksomheden, hvor værdier bliver levende integreret i den måde, virksomheden iagttager sig selv, måler sine egne præstationer på og vurderer sig selv. Det drejer sig om, hvordan vi forholder os til begreber som identitet, ansvar og succes."
Det etiske regnskab konkurrerer ikke med det økonomiske regnskab, men komplementerer det, understreger Pruzan:
"Et økonomisk regnskab oversætter alt til penge, ser kun på tal, og derfor bliver virksomhedens ledelse blind for mangt og meget, der ikke kan måles i penge. Eksempelvis hvordan medarbejderne har det på deres arbejdsplads, om de finder den inspirerende, om de har frihed til at udvikle sig personligt og fagligt, om de føler sig trygge og stoler på deres ledere."
"Et økonomisk regnskab siger heller ikke direkte noget om kunderne har tillid til at de får kvalitet for de penge, de betaler for virksomhedens produkter. Eller om aktionærerne er stolte over at være aktieejere, og er enige i virksomhedens investeringspolitik. Ligesom det traditionelle regnskab intet fortæller om, hvordan lokalsamfundet indgår i samspillet med virksomheden."

Ny følsomhed
Processen med at lave et etisk regnskab giver en helt anden følsomhed, et helt andet billede af virksomhedens relationer til dens væsentligste interessanter. Pruzan inddeler processen med at lave et etisk regnskab i følgende trin:
- Det første er at identificere virksomhedens væsentligste interessanter. Hvem påvirkes af virksomhedens handlinger, hvem påvirker virksomheden: Medarbejdere, kunder, leverandører, aktionærer, muligvis lokalsamfund, mulighvis konkurrenter.
- Næste trin er at indkalde repræsentanter for de pågældende grupper og i en dialog finde frem til, hvilke værdier de synes er væsentlige i samspillet med virksomheden. Det er altså ikke ledelsen, men interessanterne, der fastlægger værdierne og formulerer deres indhold. Eksempelvis er det ikke tilstrækkeligt at sige: Tryghed og faglig udvikling er en væsentlig værdi, det skal også formuleres, hvad der menes med de ord.
Pruzan henter et eksempel fra Sparekassen Nordjyllands etiske regnskab:
"Medarbejderne har fremhævet "personlig og faglig udvikling" som en overordnet værdi, og dernæst formuleret en række udsagn som konkretiserer indholdet, herunder at: "Sparekassen tilbyder medarbejderne uddannelse, så de er attraktive i job uden for sparekassen"; "Du tilbydes uddannelse uden for dit faglige område, som bidrager til din personlige udvikling"; "Du har mulighed for jobrotation", "Du kan anvende dine evner til at eksperimentere med nye ideer", og så videre."
- Når man så har formuleret de overordnede værdier og konkretiseret dem i en række udsagn, er det tredie skridt at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse for at finde ud af i hvor høj grad virksomheden bidrager til at opfylde de pågældende værdier. Disse informationer kan omsættes til tal, som kan stilles op i tabeller, det bliver muligt at sammenligne fra år til år og se et udviklingsmønster i medarbejdernes, kundernes osv. tilfredshed.
- Det giver ledelsen et udgangspunkt for at indkalde til en ny runde samtaler, hvor interessanterne formulerer konkrete ændringsforslag, som ledelsen forholder sig til og laver et "etisk budget" ud fra.
- Derefter begynder en ny runde i processen.

I den gamle ånd
Hans Erik Brønserud er blevet "meget klogere" af de seks etiske årsregnskaber, som sparekassen har udarbejdet:
"Vi kommer på forkant med de forventninger som medarbejder, kunder og lokalsamfundet har til os. De har opstillet nogle værdier - vi undersøger i hvor høj grad vi lever op til dem. Fra medarbejderne fik vi at vide, at ledelsen var for dårlige til at håndtere konflikter, og at vi søsatte projekter som hovsa-løsninger. I forhold til kunderne har vi blandt andet arbejdet med vores sprog."
"Kort fortalt er vores mission tredelt: For det første skal vi behandle vores kunder ordentligt, så de er tilfredse, omtaler os pænt og kommer igen. For det andet skal vi behandle vores medarbejdere, så de glæder sig til at komme på arbejde hver dag og er stolte over at fortælle, hvor de er ansat. For det tredje skal vi blive ved med at tjene så mange penge, at vi kan opfylde de to første formål. Det er det, vi bruger vores etiske regnskab til,", siger han.
Sparekassen er en selvejende institution, og en del af overskuddet flyder tilbage til Middelfart og omegn:
"I forbindelse med byens 500 års jubilæum som købstad brugte vi en halv million kroner på at sponsorere blandt ande en videofilm om byens historie, koncerter og ballet, og til at plante træer i det område, som bliver til Østskoven om hundrede år. For nogle år siden, da kommunen ikke havde budget til et hjem til nogle unge mennesker fra socialt belastede hjem, købte vi en ejendom, som vi lejer ud til kommunen. I det hele taget forsøger vi at være trofaste over for den ånd, som sparekassen blev oprettet i for 145 år siden," siger Hans Erik Brønserud.
Peter Pruzan har noteret en voksende interesse for at anskue virksomheder fra andre vinkler end den rent økonomiske:
"Dermed ikke sagt, at der er vandtætte skotter mellem etik og økonomi. Meget tyder på, at de virksomheder som ønsker at være i overensstemmelse med deres medarbejderes og kunders og det omgivende samfunds værdier og forventninger også er økonomisk succerige. Kynisk betragtet er etik altså en måde at tjene penge fremover."
Pruzans arbejde med det etiske regnskab er også et opgør med, at stort set alle lærebøger i økonomi sætter virksomhedens primære formål som at indtjene penge til ejerne:
"Dermed siges inddirekte, at medarbejderne og kunderne blot er instrumenter i en stor pengemaskine. Jeg vil tværtimod sige, at en virksomheds egentlige eksistensberettigelse er at have stolte og tilfredse medarbejdere, at lave fremragende produkter, som kunderne køber fordi de har tillid til kvaliteten, at have aktionærer, som er glade for virksomhedens resultater og et lokalsamfund, som er stolt over samarbejdet med virksomheden. For at opfylde det, skal virksomheden tjene penge. Mange penge. Og dermed er perspektivet vendt 180 grader, penge bliver midlet til at skabe en harmonisk helhjed i en lærende organisation," siger Peter Pruzan.

Troværdighedens top og bund.
Børsen offentliggjorde i denne uge en Greens-undersøgelse, der viste, at ISS og Cheminova er Danmarks mest utroværdige og uetiske virksomheder. Legos etik og troværdighed ligger derimod i top tæt fulgt af Vestas Wind Systems B&O og Carlsberg. Undersøgelsen er et signal om, hvor stor betydning begrebet etik har fået. Men kun ganske få virksomheder arbejder systematisk med dette spørgsmål. Sparekassen Nordjylland var den første private virksomhed, som udgav et etisk regnskab i 1989. Middelfart Sparekasse udgiver sit sjette regnskab i år. Et af de tre største rådgivende ingeniørfirmaer Rambøll har i år udgivet et tilsvarende "holistisk regnskab", stærkt inspireret af principperne for etisk regnskab.
Derimod har op mod hundrede offentlige virksomheder - hospitaler, plejehjem, skoler m.v - i en årrække udarbejdet etiske regnskaber

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her