Landsstyret fik besked om kommende tab i Færøbanken en uge før de gik med
til aktiebyttet
Bjarni Olsen og hans kolleger i Færøernes Økonomiske Råd, de såkaldte vismænd, forudså, at Færøbanken ville tabe flere penge, end den havde gjort allerede i marts 1993. Alligevel anbefalede Rådet, at landsstyret sagde ja til aktiebyttet med Den Danske Bank.
"Det er rigtigt, at vi anbefalede aktiebyttet uanset hvad", medgiver Bjarni Olsen i dag.
I de Færøske vismænds rapport til landsstyret bliver det klart anbefalet at undersøge, om der skal puttes flere penge i Færøbanken. Men samtidig understreger vismændene, at risikoen for nye bankkriser og fremtidige tab er meget stor.
"Faren for bankkriser (er) fortsat stor. Derfor bør man forberede sig til en sådan situation. Det er endnu ikke undersøgt, hvor store tab bankerne skal regne med oveni", skriver rådet. Men konkluderer alligevel, at landsstyret alligevel bør gennemføre aktiebyttet.
"Usikkerheden i forhold til Den Danske Bank vedrørende behovet for kapital vil bedst kunne svares af Den Danske Bank. Det tilrådes landsstyret at godkende aktieombytningen uanset FB's behov for at få ny kapital", lyder vismændenes anbefaling til landsstyret.
Det færøske landsstyre læste og drøftede rapporten i ugen op til den endelige godkendelse af aktiebyttet. Og det var med udgangspunkt i den, at daværende lagmand Marita Petersen spurgte Peter Straarup fra Den Danske Bank, om der var behov for kapitaltilførsel til Færøbanken.
Straarup svarede som bekendt nej.
Små lig i lasten
Den færøske vismand, Bjarni Olsen, forklarer i dag.
"Vi spurgte dengang både Finanstilsynet og Finansministeriet, om der var lig i lasten. Dét gav de ikke udtryk for. Derfor mente vi, at hvis der var lig, så var det ikke store lig. Jeg mener ikke, at man kan sige, at med vores udsagn var landsstyret tilstrækkelig advaret. Vi var i en nedadgående økonomisk retning, i en proces vi ikke kendte enden på. Men vi vidste da, at det ikke var slut endnu", siger han.
Holger K. Nielsen fra SF mener derimod, at det er bevist, at de på Færøerne kendte til Færøbankens dårlige økonomi, før den famøse handel.
"Der er ingen tvivl om at Landsstyret vidste at Færøbanken ikke havde det for godt, da de overtog den", siger han.
Forundring
Også Enhedslistens Frank Aaen mener, at papiret er belastende:
"Det understreger, at man på Færøerne har grund til mere selvkritik", siger han.
"Jeg er lidt forundret over den manglende interesse for hvad, hvem der vidste hvad hvornår, på Færøerne", siger han.
I Grønborg-kommissionens beretning er man også opmærksomme på den viden, som landsstyret lå inde med før det endelige ja.
"Det er muligt at Landsstyret ville have godkendt forslaget (om aktiebytte, red.) uanset en eventuel oplysning om, at Færøbanken havde behov for kapitaltilførsel. (..)
Kommissionen har som nævnt ikke grundlag for at foretage en bevismæssig vurdering af sandsynligheden for Landsstyrets politiske valg mellem forskellige alternativer i en hypotetisk situation", skriver Grønborg.
Dermed har Kommissionen, i henhold til sit kommissorium, holdt sig snævert til at fremlægge fakta. Der er ikke konkluderet på oplysningerne.
Det eneste Kommissionen kan fastslå med sikkerhed er, at Færøerne ikke var uvidende om at Færøbanken havde alvorlige problemer, da Landsstyret indvilligede i aktiebyttet.
Den videre diskussion af færøsagen fortsætter tirsdag, når Folketinget afholder en forespørgsselsdebat.
