Læsetid: 2 min.

Færingerne bestemmer selv

12. januar 1998

Det vil være i strid med folkeretten, hvis danske politikere tager selvstyret fra Færøerne, siger topjurist

Danmark kan ikke tage selvstyret og retten til eventuelle oliefund fra færingerne ved ensidigt at ændre hjemmestyreloven eller den kommunale styrelseslov.
Det vil være i strid med folkeretten, siger folkeretsjuristen Frederik Harhoff, som i 1993 blev dr. jur. på den hidtil eneste sammenhængende fremstilling af Færøernes og Grønlands stilling i rigsfællesskabet med Danmark.

Kun et amt?
Påstanden om, at Færøerne kun er et amt i Danmark, blev fremført i Jyllands-Posten i går af docent Vagn Wåhlin fra Århus Universitet.
Kirsten Jacobsen fra Fremskridtspartiet krævede straks, at statsminister Poul Nyrup Rasmussen i et samråd giver præcise oplysninger om, hvem der bestemmer over den færøske undergrund.
"To statsministre efter hinanden (Poul Schlüter og Poul Nyrup Rasmussen) har gjort færingerne grundigt til grin ved at give dem indtryk af, at man kunne overdrage dem retten til undergrunden under en skåltale, hvis eksperten har ret" sagde Kirsten Jacobsen i går..
Men det har den såkaldte ekspert heller ikke, siger Frederik Harhoff.
"Hvis han læser min disputats vil han se, at statsministeren kunne handle som han gjorde i 1992 netop fordi retstilstanden er ændret." Siden hjemmestyret blev indført har både færinger og grønlændere selv opkrævet skatter, vedtaget ekspropriationslove og udbetalt erstatsninger for ekspropriationer. Det ville være i strid med grundloven, hvis Wåhlin havde ret.

Forældet synspunkt
"Når det er blevet accepteret fra dansk side gennem alle årene, kan det kun betyde at man i realiteten har accepteret, at forholdet mellem rigets dele er ændret sådan, at hjemmestyret har en grundlovsumiddelbar lovgivningskompetence. Dvs. at det rangerer på samme niveau som den danske regering i forhold til grundloven," påpeger Frederik Harhoff. Undtagelserne er udenrigs- og sikkerhedspolitik, valuta, det fælles kongehus mv. "Hjemmestyreordningen kan ikke fjernes ensidigt af Danmark. Den overlader uigenkaldeligt visse beføjelser til Færøernes og Grønlands hjemmestyrer. Vi kan ikke bare beslutte at tage magten tilbage igen. Det ville være i strid med folkeretten," siger Frederik Harhoff.
"Vagn Wåhlins udtalelser afspejler retsopfattelsen for 30 år siden. Hvis han havde ret, måtte man blandt andet konkludere, at alle skatter, der er betalt i 50 år, skal betales tilbage til befolkningen, selv om ingen på noget tidspunkt har taget initiativ til nogen særlov om skatteudskrivningen," tilføjer han.
Noget andet er, at selvstyret er svækket, fordi Færøerne og Grønland er økonomisk afhængige af bloktilskud fra Danmark. "Men Danmark har jo også fordele af rigsfællesskabet. Når det kommer til stykket tror jeg, de fleste almindelige danskere ville opleve det som et tab, hvis Grønland og Færøerne forlod rigsfællesskabet."
"Danmarks fordele ligger i den indflydelse, der følger af de arktiske og nordatalantiske områders betydning for det globale klima og miljø, fiskeri, biologi, geologi og militærstrategi", siger Harhoff.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu