Læsetid: 4 min.

Færingerne drømmer om selvstændighed

22. januar 1998

Hjemmestyreloven, lægger grobunden for de færøske politikeres mangel på ansvarsfølelse, mener en færøsk historiker

TORSHAVN
"Politi", står der på siden af den hvide Ford Mondeo, der passerer mig på havnen i Verdens Navle, som forfatteren William Heinesen kaldte sin by Thorshavn. Først der ser jeg den danske stats overherredømme i det, der kaldes rigsfællesskabets fællesanliggender. De bliver varetaget af den danske stats lokale institutioner, og herunder hører politi og domstole.
Når talen falder på slags symbolske magt-manifestationer hopper professor Hans Jacob Debes bogstavelig talt i sin lænestol. Han har skrevet doktordisputats om den færøske nationalismes og selvstændighedsbevægelses historie.
Og betegner sig selv som selvstændighedsmand.

Skyd en færing
Men ind imellem afbrydes den rolige strøm af sætninger af et... jah, fnys, som når han fortæller om at: "Det danske flag vajer over Rigsombuddets store smukke grå hus, der ligger højt og iøjenfaldende med udsyn over den gamle by, torvet og havnen, mens Lagtingshuset, ligger småt og ydmygt ved torvet som et sortmalet bådehus. Det ligner ikke et parlament, ingen korintiske søjler eller store hvælvede indgange dér... Fnys."
Tidligere på dagen har forfatteren Hanus Andreassen og hans danske kone Kirsten, som er gymnasielærer, fortalt mig, at en af de færøske aviser for kort tid siden skrev om nogle, der havde set en label i en dansk taxarude med teksten: "Spar i skat - skyd en færing."
Jo, de kunne godt aflæse den særlige form for rå dansk humor, men læsernes reaktioner viste, at humoren ikke når over Atlanterhavet. Og under aftenens samtale med professoren bliver det meget klart, at symboler og sprog kan bruges som våben i en krig.
Hans Jacob Debes lægger vægt på, at han er selvstændighedsmand. Ikke, gentager ikke, løsrivelsesmand:
"Jeg tilhører det parti, som direkte oversat, hedder Det Folkevalgte Parti. Altså det demokratiske parti. Det bliver tendentiøst oversat til Løsrivelsespartiet på dansk. Ligesom Folkeflokkurin bliver oversat til Folkeflokken. I har ingen "flokke" i Danmark. Flok er et nedsættende udtryk at bruge om en gruppe mennesker. Hvorfor ikke kalde det Folkepartiet? Og Det Demokratiske Parti? Vi er ikke og opfører os ikke som vilde flokdyr, der vil rive og flå Danmark og Færøerne fra hinanden. Fnys."

Danskerhad
Hans Jacob Debes understreger, at kravet om selvstændighed ikke handler om danskerhad, men om at færingene skal lære at tage ansvar for sig selv:
"Færingerne har benyttet sig af, jah udnyttet hjemmestyreloven efter bedste evne. Politikerne mente, at kunne tillade sig alting, fordi regningen kunne ekspederes videre til København. Man tillod for eksempel overbelåning af skibe i 120 millioner kroners klassen, selv efter fisken var borte. Landskassen betalte gildet - og det betaler vi nu for."
"Den uansvarlighed, som er indbygget i hjemmestyreloven, skabte denne uansvarlighed hos de færøske politikere."
Jeg fanger forhenværende lagmand Marita Petersen via telefonnettet søndag, hvor vind og sne i forening gør det tilrådeligt at holde sig indendøre. Hun har haft et par dage til at sunde sig over offentliggørelsen af Grønborgrapporten, som beskriver, hvordan hun som Færøernes lagmand blev taget ved næsen i spillet om at redde de to store færøske banker fra at gå fallit, og samfundet fra at gå i sort i 1993.
Dén rapport har gjort behovet for en revision af hjemmestyreloven klart for alle partier, uanset deres placering
på samhørigsheds-selvstændighedsskalaen, mener forhenværende Marita Petersen.
Hendes parti, det færøske Socialdemokrati, har et forslag i Lagtinget om at nedsætte en forfatningskommission:
"Mest vigtigt er at få slået fast, at Danmark og Fæøerne er to ligestillede lande. At aftalen om rigsfællesskab kan siges op af begge parter. Samt at alle forhold er særanliggender, med mindre andet er aftalt," siger hun og nævner retsvæsenet og udenrigspolitik som eksempler på mulige fællesanliggender.

Billig alliance
Hans Jacob Debes, som sad i Lagtinget i begyndelsen af 1980'erne, har gjort sig overvejelser om en ny form for samarbejde i Rigsfællesskabet:
"Man kunne danne en personalunion med fælles kongehus og samarbejde om diplomatisk repræsentation i udlandet. Inden for en sådan union har man fælles, gensidige rettigheder hos hinanden. De politiske rettigheder skal gælde for de mange tusinde færinge i Danmark. Færingene skal have adgang til danske uddannelsesinstitutioner og til Rigshospitalet - alle de institutioner, som et lille land ikke selv har råd til."
Om det ikke udelukkende er til færingernes fordel?
"Jo, man kan næppe forestille sig danskere foretrække at uddanne sig her eller lade sig indlægge på færøske sygehuse. Så alt vil være i vores favør."
Tanken om fortsat at skulle betale bloktilskud til et selvstændigt Færøerne får det til at gibbe i den danske skatteborger på kort visit i Verdens Navle. Det bemærker Hans Jacob Debes og siger: "Men det koster ikke ret meget for danskerne."
Præsenteret over for samme umiddelbare ulyst til at sende penge nordpå til et selvstændigt land ler Marita Petersen i telefonen og siger:
"Jamen synes du ikke, det er fantastisk at være i Rigsfællesskab med et land her midt ude i Atlanten, og med Grønland, for den sags skyld. Vi er ikke helt som I. Tænk på hvilke inspirationer, hvilken kulturrigdom, I får fra os."
"Men lad os blot undersøge, hvilke økonomiske fordele, danskerne har af os. For det første importerer vi stort set alt fra eller gennem Danmark. For det andet giver vi Danmark større vægt i både EU og andre internationale forhold. For det tredje er Danmark i mange år sluppet billigere i kontingent til NATO, på grund af de militære installationer på Grønland og her på Færøerne".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her