Læsetid: 3 min.

Færø-erstatning kan smuldre

20. januar 1998

Den Danske Banks tilbud om kompensation vil ikke give færingerne ret mange penge

Den Danske Banks forslag om at betale færingerne en kompensation for det tab, som øerne har lidt ved at overtage den kriseramte Færøbank i 1993, er ikke meget værd i praksis.
Årsagen er, at Den Danske Bank ønsker at beregne en eventuel kompensation på grundlag af en ny undersøgelse af Færøbankens økonomi i årene efter overtagelsen.
Færørapporten vurderer, at Den Danske Bank i 1993 satte mindst 200 millioner for lidt af til tab i forbindelse med overdragelsen af Færøbanken. Men en sammenligning af Færøbankens og Sjovinnubankens økonomi i årene 1993-97, som Den Danske Bank ønsker sig, vil ifølge Informations oplysninger resultere i et langt mindre tal.
Og dermed sandsynligvis en billigere løsning for Den Danske Bank.

Indviklet regnestykke
Den Danske Bank har stadig ikke beregnet sig frem til et præcist eller anslået tal for deres kompensation til Færøerne.
"Det er stadig vores opfattelse, at der intet retligt grundlag er for en sag imod Den Danske Bank. Men i det omfang, der var forskel på hensættelserne i de to banker, vil vi gerne bidrage med et beløb," siger bankens direktør Peter Straarup.
"Det er rigtigt, at jeg tidligere har anslået, at vi var bedre til at drive bank end øernes anden kriseramte bank, Sjovinnubanken. Færø-beretningen siger noget andet, og vi bliver kritiseret. Men postulatet om, at Den Danske Bank skal betale mere end 200 millioner kroner vil blive efterprøvet, når tabene bliver gjort endeligt op i de to banker", siger Straarup.
Den Danske Banks model går ud på, at Den Danske Bank skal dække det mertab, Færøbanken måtte have haft i forhold til den ligeledes kriseramte Sjovinnobank.
Men sammenligningen skal udregnes som det gennemsnitlige tab pr. engagement, foreslår det danske pengeinstitut.
"De kunder, som var i bankerne, kan vi godt følge. Og hvis én kunde har skyldt ti kroner i den ene bank og 35 kroner i den anden, og den nye fusionsbank (Den nuværende Færøbank, red.) samlet har tabt 15 kroner på kunden, så må der laves en nøgle, så tabet vurderes forholdsmæssigt. Dermed kan kvaliteten i den ene bank vurderes i forhold til den anden bank", siger Peter Straarup.
Dermed vil Den Danske Bank også få efterprøvet Straarups påstand i Information forleden, om at Færøbanken var mindre elendig til at drive bankvirksomhed end Sjovinnubanken.
Og er dét rigtigt, kan Den Danske Banks kompensation smuldre ganske meget.
Ét af de interessante forhold er nemlig, at de penge, der i sin tid blev hensat til at dække kommende underskud, ikke allesammen er tabt.
"Hensættelser bygger på fornemmelser. Tab er den virkelige verden", siger Peter Straarup i dag.
Selv om Den Danske Bank ender med at betale de 200 millioner, som Færørapporter, sjusser sig frem til, vil det under alle omstændigheder ikke være nok til at reducere Færøernes gæld mærkbart. De små øer har en gæld på godt seks milliarder kroner.

Masse-samråd
De politiske konsekvenser af Færøsagen er stadig uklare. Onsdag skal både finansminister Mogens Lykketoft (S), statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) samt økonomiminister Marianne Jelved (R) i samråd i Folketingets politisk-økonomiske udvalg.
Statsministeren skal blandt andet svare på, hvad det havde kostet Den Danske Bank, hvis ikke banken havde afhændet sine aktier i Færøbanken.
Det er SF's Aage Frandsen, der har kaldt i samråd. Han vil meget gerne have Den Danske Banks tal efterprøvet.
"Jeg tror ikke, at modellen fra Den Danske Bank vil frembringe et beløb, der står i forhold til dét, banken har tjent på at komme ud af sit engagement i Færøbanken. Når det er Den Danske Bank, der gør tallet op, så passer jeg i hvert fald på både hat og briller", siger Aage Frandsen.
Samtidig vil SF nødig afskrive en retssag mod Den Danske Bank på forhånd.
"Det er klart, at færingene skal have så stor en kompensation som muligt. Og det er klart, at det er Den Danske Bank, der må betale. Og hvis en retssag er en mulighed, må statsministeren ikke lade den gå fra sig", siger Aage Frandsen.
Frandsen vil dog ikke udelukke, at statslig kompensation kan komme på tale, hvis Den Danske Bank frikendes.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her