Læsetid: 3 min.

Færøsagen kan sikre mere åbenhed

26. januar 1998

Venstres ordfører mener, at Færø-sagen vil bevirke, at fremtidige undersøgelses-kommissioner kommer til at foregå for åbne døre

"Færø-sagen bekræfter, at undersøgelseskommissioner bør arbejde for åbne døre."
Det siger Venstres Birthe Rønn Hornbech til Information. Hun er sit partis ordfører ved Folketingets behandling af den fremtidige arbejdsform for undersøgelseskommissioner i skandalesager.
"Havde Grønborg-kommissionen arbejdet for åbne døre, kunne finansminister Mogens Lykketoft aldrig være sluppet afsted med forleden at forklare i TV-avisen, at han nu har modtaget en undskyldning for dén forklaring, som hans departementschef Anders Eldrup har aflagt over for kommissionen", siger hun.
"Det kan da godt være, at Eldrup over for Lykketoft har undskyldt, at han over for kommissionen måtte forklare, at Lykketoft i april 1993 ringede til Finanstilsynets chef for at få ham 'at skynde sig langsomt' med et kasseeftersyn i Færøbanken. Men den undskyldning bliver forklaringen ikke mindre sand af. Den er aflagt velforberedt, under vidneansvar og over for 10 kyndige mennesker. Nu bagefter kan departementschef Eldrup ikke svare for sig mod sin minister. Det kunne han have gjort, hvis disse ting var blevet offentliggjort løbende under kommissionens arbejde.", påpeger hun.

En uskik med tys-tys
I det hele taget er det en uskik, at en regering skal kunne pakke en ubehagelig sag ned og sige tys-tys, mens en kommission arbejder, mener Rønn Hornbech.
"Nu ser vi jo så, hvor uoverskueligt det hele bliver, når proppen endelig kommer af flasken. Sagen havde givet fået et andet forløb, hvis folk med viden havde kunnet følge forløbet og selv melde sig med forklaring", siger hun.
Om formen for fremtidige undersøgelseskommissioners arbejde finder Birthe Rønn Hornbech grund til fortrøstning efter Folketingets nybehandling i forrige uge af et lovforslag, der er blevet til på grundlag af indstilling fra et udvalg under tidligere ombudsmand Lars Nordskov-Nielsen:
"Socialdemokratiet er klart i bevægelse i retning mod åbenhed under kommissionsarbejdet. Og så må de konservative jo følge med. Socialdemokraterne lagde også op til, at en undersøgelseskommission skal kunne vurdere, om der er grundlag for at rejse sag for fejl og forsømmelser. Det kan jeg godt forstå, for så kunne vi undgå megen af den usikkerhed, der i dag omgiver Folketingets behandling af Færøsagen", siger hun.
"Men med mindre man gør det meget klart, at det kun er en foreløbig vurdering, kommissionen kommer med, ender vi jo der, hvor vi startede, og hvor vi blev så kritiserede: Med en undersøgelse ledet af en dommer, foretaget i fuld offentlighed og en vurdering af, om der muligvis foreligger et ansvarsgrundlag. Det kan så være, dét er det rigtige, og så er vi i hvert fald blevet klogere og gør det med åbne øjne," siger hun.

Tamil-slipstrøm
Nordskov-Nielsen udvalget blev nedsat i slipstrømmen på Tamilsagen, hvor der især fra de konservative var kraftig kritik af, at der til højesteretsdommer Mogens Hornslets beretning var knyttet en "domsvirkning," og at den satte de afhørte politikere og embedsmænd "i gabestok," fordi forklaringerne foregik for åbne døre.
Det forslag, som Nordskov-Nielsen udvalget er kommet med, har fulgt de konservatives kritik, som også embedsmændenes organisationer har tilsluttet sig. Dets forslag, som har været fremsat i Folketinget flere gange, lader kommissioner arbejde for lukkede døre, begrænser dommeres medvirken og gør en stillingtagen til mulige fejl og forsømmelser til undtagelsen.
Forslaget ville være blevet vedtaget allerede sidste år, hvis ikke Venstre havde fastholdt sit krav om åbne døre.
Med udviklingen efter offentliggørelsen af færø-rapporten er alle de omstridte spørgsmål - som Birthe Rønn Hornbech peger på - igen åbnet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her