Læsetid: 6 min.

Familie ingen hindring for kvindelige forskere

28. januar 1998

Men kvinderne skal aktivt ledes gennem det usynlige glasloft i forskningsmiljøet - nyt udvalg under Forskningsministeriet får tre måneder til at vise vejen

Formanden for et nyt ligestillingsudvalg under forskningsministeriet, socialdemokraten Sonja Mikkelsen, er på forhånd imod etablering af særlige arbejdsvilkår for kvindelige forskere. Men går til gengæld ind for positiv særbehandling.
Sonja Mikkelsen mener ikke - som f.eks. prodekan ved Det naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, lektor Flemming M. Nicolaisen - at det er i sammenstødet mellem forskning og børn, "hunden ligger begravet."
"Forklaringen på, at vi har så få kvindelige forskere, skal snarere søges i det usynlige glasloft i et forskningsmiljø, der er skabt af mænd. Mændene sorterer simpelthen kvinderne fra - ubevidst. Jeg siger ikke, at de gør det bevidst. Der er tale om en systemfejl, og den må vi finde nogle praktiske løsninger på," siger Sonja Mikkelsen til Information.
Det Udvalg for Ligestilling i Forskning, forskningsminister Jytte Hilden har bedt hende være formand for, skal på kun tre måneder lægge nogle konkrete bud frem på, hvordan kvindelige forskere bedst kan få del i de faste stillinger og i de midler fra forskningsrådene, som i dag for 95 procents vedkommende går til kvindernes mandlige kolleger.
Udvalgets korte funktionsperiode skal - siger Sonja Mikkelsen - ses i lyset af den hensigt at få indflydelse på allerede næste års fordeling af forskningsmidler.

Rystende skævhed
"Det kan ikke gå hurtigt nok - skævheden er simpelthen rystende. Der er f.eks. ikke kun færre kvinder, der søger midler til at forske for. Der er også færre kvinder end mænd i forhold til deres del af ansøgningerne, der får penge," siger den nyudklækkede udvalgsformand.
Sonja Mikkelsen siger, at der ligger masser af dokumentation fra efterårets ligestillingsdebat.
"Udvalger skal først og fremmest diskutere og prioritere: "Hvad kan der gøres? Hvem bør gøre det? Hvad koster det? Og i hvilken rækkefølge skal vi handle, hvis der ikke er penge til det hele?"
Udvalg for Ligestilling i Forskning er bredt sammensat både kønsligt og fagligt. Det består af Ph.d.-studerende Anja Andersen, Niels
Bohr Institut ved Københavns Universitet (KU), lektor Anette Borchorst, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, lektor Inge Henningsen, Afdeling for teoretisk statistik, KU, lektor Hanne Nexø Jensen, Institut for Statskundskab, KU, direktør Niels Elers Kock, Forskningscenter for Skov og Landskab, Hørsholm, dekan Karl Pedersen, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, koncerndirektør Kjeld Møller Pedersen, LEGO, museumsdirektør og medlem af Det Humanistiske Forskningsråd, Erland Porsmose og professor Gisela Sjøgaard, Institut for Idræt, Odense Universitet.
- Flemming M. Nicolaisen sagde her i bladet forleden, at han mener, skævheden først og fremmest kan forklares biologisk og foreslår et system, der giver kvinderne mere tid at kvalificere sig i?
"Sagen er, at ingen heller ikke mændene kan nå at kvalificere sig ordentligt, hvis de samtidig skal væ-
re undervisningsassistenter. Det handler om at skaffe de kvalificerede nogle ordentlige adjunktstillinger - nogle stillinger, der giver plads til både at undervise og forske. Som det er i dag, skal der forskes i fritiden Det er fuldstændig uacceptabelt."

Arbejdskapacitet
- Men hvorfor ikke give kvinderne mere tid? Vi ved allesammen, at en forsker skal kvalificere sig i netop de år, hvor kvinder normalt føder deres børn?
"Fordi problemet efter min mening ikke ligger der. Hvis du har et forskningspotentiale i dig, har du også en stor arbejdskapacitet. Så er familie ingen hindring."
- Mener du virkelig det?
"Ja. Vi taler jo ikke om masser her. Vi taler om en elite. Du kan ikke være forsker, hvis du ikke har en stor arbejdskapacitet, er hurtigtopfattende, intelligent, kan organisere og se sammenhænge. En forsker har lært nogle akademiske metoder, som også hjælper i familielivet."
- Man kan vel ikke organisere sig ud af sit menneskelige potentiale? Jeg mener - mennesker er forskelligt indrettet følelsesmæssigt, hvilket altsammen spiller en afgørende rolle i håndteringen af børn?
"Jeg tror ikke, du har ret. Arbejdskapacitet har ikke noget at gøre med, om man er blød eller hård. Der ligger efter min mening ingen modsætninger her. Det handler om at være i stand til at koncentrere sig og planlægge sin hverdag. Vi har en Ph.d.-studerende - Anja Andersen, med, og det er med velberådet hu, for hun har lige fået tvillinger. Hun vil fortælle mig det, hvis jeg tager fejl."
- Siger du også det, du siger, fordi du er bange for, at man ved at give kvinderne særlige arbejdsvilkår vasker børnene af på kvinderne?
"Yes. Jeg er meget påpasselig med at udnævne nogen til at have det hårdere end andre. Jeg tror, det generelt er børnefamilierne, vi skal kigge på."

Positiv særbehandling
- Positiv særbehandling - hvordan har du det med det?
"Det har jeg ingen problemer med. Jeg tror tværtimod, positiv særbehandling er forudsætningen for, at vi kan komme videre. Positiv særbehandling er et politisk middel, som mænd har brugt i masser af år. Det skal ikke bruges altid, men når det er nødvendigt."
Sonja Mikkelsen henviser til den Aktion for Kvindeforskning, folketingskvinder på tværs af partierne gennemførte i 80'erne, og som bl.a. rummede et vist antal kønsmærkede forskerstillinger til kvinder.
"Det var første gang vi intervenerede i den utilfredsstillende kønssammensætning i universitetsverdenen, og det kom der en masse spændende forskning ud af. Siden er der ikke sket noget. Men nu rykker vi igen," siger Sonja Mikkelsen.
- Hvad er forklaringen på, at der er en vilje til at skabe ligestilling i mange dele af samfundet, bare ikke på universiteterne?
Sonja Mikkelsen: "Jeg kan kun en forklaring: At nogen er bange for, at det skal gå ud over kvaliteten i forskningen, hvis man gør noget særligt for, at også kvinder skal synes, det er attraktivt at forske. Men det dogme mener jeg, vi er ved at komme til livs."
Om kort tid ventes resultatet af en landsdækkende undersøgelse, der søger at belyse det ømfindtlige spørgsmål om sammenhængen mellem kvalifikationer og stillingsbesættelser i forskningens verden. Undersøgelsen er for tre år siden sat i gang af undervisningsminister Ole Vig Jensen - en af de mænd, der ofte udtaler sig bekymret om forskningskvaliteten i forhold til positive særforanstaltninger for kvinder.
Sonja Mikkelsen: "Meget tyder på, at kvinderne fravælges, selvom de bedømmes kvalificerede. Det er jo mænd, der bestemmer, hvilke områder, der skal opslås professorstillinger indenfor, og der er masser af kvinder, der har skrevet doktordisputats, og som er internationalt berømte som de fremmeste på deres felter, men som aldrig har fået mulighed for at søge en professorstilling. Fordi der aldrig er blevet slået en professorstilling op på deres område."

Børn i Århus
Sonja Mikkelsen har også personligt måttet lægge en uafbrudt arbejdsindsats i sit ønske om at være folketingspolitiker. Hun, der er født af socialdemokratiske forældre og er vokset op i et arbejderhjem med to fagligt aktive forældre, har været poltisk aktiv siden sin ungdom. Hun er adskillige gange røget ind og ud af Folketinget. Indimellem har hun taget HD i organisation og virksomhedsledelse og arbejdet i Århus kommune. Hun bor stadigvæk i Århus - fik sit første barn som 37-årig og har i dag to børn, en pige på 6 år og en på halvandet. Forklaringen på, at det kan lade sig gøre, harmonerer med politologernes teori om kvindelige politikere: Hun har sit bagland i orden. Fortrinsvis i form af en mand, der har ansvaret for børnene fra tirsdag morgen til fredag eftermiddag.
"Hvis man ikke er tryg ved at overlade sine børn fuldt og helt til sin mand, skal man efter min mening lade være med at få børn med ham."
- Når du har siddet ved dit skrivebord i Folketinget i to-tre måske fire døgn til midnat, længes du så ikke efter mand og børn i Århus?
"Nu skal du huske på, at jeg komprimerer bare mit arbejde og er meget sammen med familien, når jeg er hjemme."
- Du føler ikke, at du ikke ser børnene?
"Jeg har det slet ikke sådan. Jeg arbejder fuldstændig roligt i tillid til, at Ole har tjek på tingene. Men der skal helt særlige forhindringer til, at jeg ikke ringer hjem og siger god nat."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her