Læsetid: 3 min.

Fars

10. januar 1998

Hvad ville du være, hvis du ikke var blevet fysiker? blev en af årets nobelpristagere spurgt. Præst, svarede fysikeren. Så var det prismodtager i litteratur Dario Fo's tur: "Jeg havde ikke nøjedes med at blive præst, for præsterne befinder sig for ydmygende langt nede i hierarkiet. Minimum er biskop eller kardinal og hvis der fandtes en mulighed, gerne pave". Så var tonen lagt, fysikernes troskyldige bekendelser og dramatikerens djævelske latter.
Jeg havde ørerne åbne og øjnene på stilke. Ni ud af ti nobelpristagere på række i Rigsdagen i Stockholm i dialog om de store spørgsmål.
Forbedret uddannelse i de tidlige år blev efterlyst. En mere eksperimentelt indrettet undervisning i fysik og kemi. Specielt i Frankrig, sagde en fransk videnskabsmand, hvor matematik længe har været det centrale fag, hvilket danner for abstrakte hjerner. Men for at kunne undervise i naturvidenskab i underskolen må man uddanne nogle lærere, der er i stand til at kaste børn ud i en eksperimenterende praksis "så de får en håndgribelig kontakt med den fysiske verden", sagde en fysiker. Prismodtageren i økonomi mente, at "økonomi bør også indlæres i en tidlig alder", og her kom så matematikken ind i varmen igen. "Den kvantitative metode, evnen til at analysere forskellige alternativer forener os alle". En mediciner bekymrede sig over, at al den lærdom, man pumper i hovedet på folk, så hurtigt bliver irrelevant. Fra skole til universitet ændres de videnskabelige ideer. Ingen er indstillet på at tilegne sig den ny viden, at holde videnskaben levende.
Man faldt i staver. Tankerne gled tilbage til fysiklokalets original af en lærer, det spor han efterlod i erindringen er billedet af et fremmed væsen, opslugt af egne tanker, beskæftiget med kolber og slanger og måske en sjælden gang i et forklaret øjeblik med blikket hævet op over 'eksperimentet' henrykt som i en feber stirrende ud mod forsamlingen af middelmådige gymnasiaster, "frisvømmere i uvidenhedens mudderpøl". Det er jo det, man er blevet. Frisvømmer.
Ordstyreren tænkte måske på lidt af det samme,da han gav ordet til Dario Fo sådan: "Skulle jeg med en vis bæven spørge om undervisning i videnskab for fremtidens poeter og forfattere. Det er intet tilfælde, at videnskaben blomstrede i det gamle Grækenland og siden under renæssancen. Er der en sammenhæng?" Så sagde Fo: "Først vil jeg sige, at teater er en videnskab, mere end en kunstart". Han fortalte om improvisation som tilsyneladende er en kunstart, helt styret af fantasien, men i selve værket en videnskab, som blev 'opfundet' under renæssancen. De største videnskabsmænd beherskede erindringens videnskab. "Og således findes et stort kundskabsforråd, som vi bygger på inden for teatret. Man har altid troet, at skuespilleren står ved siden af menneskene og den ægte videnskab, og agerer tilfældigt. Sådan er det ikke." Denne viden, videnskab, udvikler Fo ved undervisning på universiteter. derved bliver han ustandselig korrigeret og belært af de unge. Istedet for at bekymre sig om deres ve og vel.
Sjældne gange blev ordet givet til sådanne unge, særligt inviterede ug-drenge og
-piger, der fik lov at stille nøje nedskrevne spørgsmål. Sært som i den omvendte verden at se på disse unge, der agerede som gamle og reducerede robotter overfor den gråhårede forsamling af entusiaster med blanke øjne som børn til juleaften. Fx sagde en glad gammel fysiker, da talen drejede ind på den frygt der møder videnskaben fra menigmand: "Man undrer sig over, hvorfor kloning er frygtet så meget," og han så lige så rar og glad ud som julemanden, så man kom til at sidde og tænke; "Ja, herregud, en Dolly her, en Molly der, er det ikke hyggeligt nok..." men så slog Dario the Devil for alvor til:
"Jeg har som den første i Italien, takket være Nobelprisen, kunnet tale i tv om genmanipulation, som jo overhovedet ikke er mit område: Man udfører en slags absurde troldkunster, når man fører hånden ind i et svin efter at have præpareret det med menneskelige komponenter. Så tager man et organ, en lever, en milt, en nyre og sætter den ind i et menneskes krop. Men denne menneskekrop må, inden operationen finder sted, for sin del præpareres med dyreceller. Således har vi et svin som delvis er menneske og et menneske, som er et svin - (noget som vi alle kender til, blot ikke indenfor videnskaben). Svin og menneske påvirker hinanden gensidigt. Det hele er som en fars."
Så griner vi, så vågner vi. Klovnen har talt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her