Læsetid: 4 min.

Finansekspert: Færørapport må koste Straarup jobbet

17. januar 1998

Rapporten fastslår, at Den Danske Bank løj over for Landstyret på Færøerne - en retssag mod banken er på trapperne

Direktøren for den Danske Bank, Peter Straarup, har løjet over for det færøske Landsstyre. Han, Finanstilsynet og Finansieringsfondens daværende formand har dermed et afgørende ansvar for, at landsstyret overtog et fallitbo og stod tilbage med et milliardunderskud.
Det står klart efter, at Færø-kommissionens rapport blev offentliggjort i går. Peter Straarups urigtige oplysninger til færingerne er så alvorlige, at lektor, dr. phil. Ole Lange fra Handelshøjskolen i København ikke tøver med at spå, at Peter Straarup må gå af efter skandalen. En løgn af den kaliber må nødvendigvis få alvorlige konsekvenser, mener han.
"Den danske banks bestyrelsesformand, Poul J. Svanholm, har ry for ikke at kunne fordrage uærlighed, og på den baggrund kan man tvivle på, om Peter Straarup kan overleve i direktionen i banken og som formand for Finansrådet," siger Ole Lange til Information. Finansrådet er de danske bankers organisation.
En af konklusionerne i rapporten lyder: "Peter Straarups udsagn om, at FB (Færøbanken, red.) i den aktuelle situation ikke havde behov for kapitaltilførsel, ikke har været dækkende for den faktiske situation, som FB befandt sig i."
Historien er, at Peter Straarup på et møde med det færøske landstyre forsikrede, at Færøbanken, som landstyret skulle overtage, "ikke havde behov for kapitaltilførsel" - en sætning som direktøren åbenbart ikke brød sig om og senere fik slettet i referatet fra mødet. Straarups udsagn var for færingerne en klar forudsætning for at overtage den kriseramte bank.
Udover at benægte at der var behov for kapitaltilførsel, forholdt Den Danske Bank også landsstyret andre væsentlige oplysninger om kapitalforholdene, før færingerne accepterede at overtage den kriseramte bank fra Den Danske Bank. Og banken lod i 1992 færingerne forstå, at Den Danske Bank ville tilføre kapital til den kriseramte Færø-bank. Det skete ikke - i stedet gjorde man alt for at slippe af med problemet.

En sort løgn
Ole Lange er overrasket over, at bankdirektøren har "fortiet sandheden" så voldsomt.
"Det er ikke overraskende, at bankfolk lyver - det har de altid gjort, når det var nødvendigt. Det overraskende er, at Peter Straarup, der er førstedirektør i landets største bank, nu bliver grebet i at lyve."
"I erhvervslivet opererer man med to slags løgne - sorte løgne som er de rigtige løgne og hvide løgne, som ikke er rigtige løgne. Hvide løgne bruger erhvervslivets top, når det er nødvendigt - og det betyder bare, at man ikke fortæller sandheden. Hvide løgne slipper man altid godt fra, for de kan være en nødvendighed i givne situationer," siger Lange.
Peter Straarup benægter selv at have løjet. Han mener heller ikke, at han er dén skurk i banksagen, som han udråbes til.
"Jeg er ikke enig i tonen i bemærkningerne. Man må spole filmen tilbage til dengang. Jeg er uenig i de vinkler, der er anlagt af kommissionen, og jeg mener, at kritikken er lidt forkert. Jeg havde ikke indsigt i Færø-bankens bogføring under drøftelserne, men tog udgangspunkt i det seneste regnskab," siger Peter Straarup til Information.
"Jeg mener, at man i rapporten burde have skrevet, at vi ikke informerede om de tab, som blev opdaget tre måneder efter aktiebyttet."
"I øvrigt mener jeg ikke, at Den Danske Bank har et retligt ansvar i sagen. Og jeg mener ikke, at vi kan retsforfølges. Der er ikke taget stilling til eventuelt at udbetale et beløb pr. kulance," siger Peter Straarup.

Den store synder
Ifølge bankdirektøren er den store synder på Færøerne ikke ham eller hans bank. Det er færingene, der brugte for mange penge. Og i øvrigt, understreger Straarup, tabte Færøbanken ikke nær så mange penge som den konkurrerende Sjovinnubank.
"De andre banker havde en endnu mere uforsigtig udlånspolitik," siger Straarup til Information.
Reaktionen fra regeringen på Den Danske Banks rolle i sagen er, at den vil tage kontakt til Landsstyret for "at drøfte den rigtige procedure for at fastlægge en passende kompensation til Landsstyret, herunder de skridt der bør tages over for Den Danske Bank."

Mulig erstatningssag
Det står endnu ikke klart, hvad regeringen præcist vil gøre i forhold til Banken.
Den formelle ejer af Færøbanken er i dag Finansieringsfonden af 1992.
Formanden for fonden, Knud Heinesen, finder, at det er alt for tidligt at udtale sig om et eventuelt erstatningsansvar. "Det ville være uprofessionelt," siger han til Information.
"Men Finansieringsfonden har et juridisk beredskab, der gennemgår rapporten ud fra den synsvinkel, at der kunne være et erstatningsansvar. Jeg véd, at landsstyret har det samme, og jeg vil tage kontakt til landsstyret for at høre, om de, vi, eller begge parter skal fortsætte arbejdet," siger Knud Heinesen til Information.
Enhedslisten anbefaler regeringen, at der rejses erstatningssag mod Den Danske Bank - at den mulighed ikke er urealistisk fik i går kursen på bankens aktier til at falde. Aktiehandlerne siger, at risikoen for sagsanlæg i kølvandet på Færørapporten kan have fået en del investorer til at sælge ud.
Retssager mod Den Danske Bank er set før, men aldrig i så stort et omfang som en eventuel Færø-retssag, fortæller Ole Lange.
Det har ikke været muligt at få en kommentar til sagen fra bestyrelsesformanden i Den Danske Bank Poul J. Svanholm.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu