Læsetid: 1 min.

FOLK

20. januar 1998

H. O. A. Kjeldsen
*Den tidligere landbrugsrådsformand og nuværende borgmester i Farsø, formand HOA, taler i dag i Skjern over emnet Fra Lerkenfeld til Axelborg og hjem igen.

Johannes V. Jensen
*Dagen er 125-årsdag for Johannes V. Jensens fødsel. Han fik Nobelprisen i litteratur i 1944. Hans hyldest til de tidlige nomader, der kravlede over alperne for at bosætte sig her højt mod nord, kan forekomme dybt uforståelig på en mørk januarmorgen.

Jean-Claude van Damme
*Det kan han ikke sparke eller slå sig ud af: Retten i Los Angeles har dømt action-stjernen Jean Claude van Damme til at betale ekshustruen Darcy LaPier og deres to-årige søn 112.000 dollar i underholdsbidrag. Om måneden.

Vaclav Havel
*I dag skal parlamentet i Prag udpege Tjekkiets præsident for de næste fem år.
Vaclav Havel er på trods af sin svækkelse efter lungekræft favorit til at fortsætte på posten.

Giorgio Armani
*Modekongen Armani donerer over 1 mio. francs til restaurering af vinduerne i St. Germain-des-Pres kirken i Paris. Den ligger over for den nye Armani-butik.

Lars von Trier
*Den 25. filmfestival i Bruxelles løber af stabelen i dag. Lars von Triers Breaking the Waves er blandt de nominerede til titlen Bedste film i Europa de sidste 25 år.

Birte Weiss
*Sundhedsminister Weiss indleder i dag en høring på Christiansborg om Børn og alkohol. Høringen er arrangeret af Børnerådet og Red Barnet.

Redigeret af Flemming Kyed

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her