Læsetid: 3 min.

Fyrtårnsforløsning

8. januar 1998

Arketyper og nørder mødes i Morti Vizkis velsignet urealistiske 'Fyrtårnet' i Turbinehallerne

TEATER
Morti Vizki er underlig. Som dramatiker kaster han sig ud i alt det, de andre ikke gør i øjeblikket: Det mytiske og det fantastiske. Husets Teater spillede forrige år hans Kains Mærke, baseret på Biblens beretning om Kain og Abel, og nu har så Det Kongelige Teater åbnet porten i den lille turbinehal i Adelgade til hans Fyrtårnet - et forvrænget evighedseventyr om familiehad, krig og uopnåelige drømme.
Men Morti Vizki er først og fremmest digter, også når han skriver dramatik. Hans replikker vrimler med højtravende, poetiske udtryk, der netop sætter alt i et mærkeligt vandspejlingsskær - som om man næsten ikke kan have hørt rigtigt. Men jo. Udtryk som 'lungernes dunkle koralrev', 'solskinsbarnet' og 'indviet jord på pengehænder' trives side om side med kernesætninger som 'Frygter du også at være en mand, der lige pludselig bliver væk?'.

Lys i tågen
Derfor bliver det velsignet ligegyldigt, om denne historie er 90'er-relevant. Den sigter helt anderledes end den strøm af hyperrealistiske stykker, som ellers præger skabertrangen blandt de yngre dramatikere. For Vizki sigter bagud - helt tilbage mod tragiske, psykologiske forbilleder som Sofokles, men også mod fantasisprudlende idealer som Kjeld Abell. Det vigtige er imidlertid, at han dermed også sigter fremad - den cirklende lyskegle fra hans fyrtårn rammer også ind i tågen til det næste årtusind.
Som dramatiker lader Vizki desuden til at have haft den lykke vitterlig at blive forstået. Instruktøren Kasper Holten har i hvert fald ramt Vizkis mærkelige tone lige på kornet - han har befolket scenen med væsner, der er arketyper og nørder på samme tid, og som bevæger sig fuldkommen naturligt rundt på den isolerede ø, som et fyrtårn uvægerligt udgør. Og den unge scenograf Anja Tiefensee, der tidligere har skabt balletscenografi til Det Kongelige Teater, har her kreeret en mystisk fyrtårnsø i tegneseriesnit - enkel i linjerne og dog fuld af både synlige og usynlige klipper. Scenografien falder således fint ind i spændingskapløbet med replikker og instruktion, vel at mærke livligt matchet af lysdesigneren Lars Egegaard Sørensens macho-effekter.
Mikael Birkkjær har rollen som lykkebringeren Felix, der dukker op på fyrtårnsøen ved et tilfælde - og derved bliver indlemmet i en isoleret familiehævn af de sorteste. Med sine lynhurtige skift mellem mistroisk og truende, fortrolig og bekymret fremviser Birkkjær her flere nuancer, end han længe har haft lejlighed til.
Det skyldes også hans spændende og uforudsigelige modspil. Fra Paprika Steen, der her føjer endnu en surrealistisk - men denne gang også gravid - kvindefigur til sit brogede galleri af skrøbelige, bedårende og indtagende kvinder med horisontøjne og bortforklarende håndled. Fra Helle Hertz, der med Medea-kynisme skaber en skånselsløs karrierekvinde-figur fuld af fascinerende bitterhed og hersketrang. Og fra Lars Lippert, der som stykkets marionet leverer hormoner på kommando i en tværstribet habit, der ellers kunne tage pippet fra enhver.

Sandhedsseer
Forestillingens største overraskelse er dog den unge, debuterende skuespiller Søren Byder - en stor tamp med rundt, kronraget hovede og små øjne. Han spiller stykkets mongolske sandhedsseer Paris, der ikke forstår virkeligheden, men netop derfor forstår mere end alle andre. Og Søren Byder spiller ham overrumplende intuitivt - raskere end de normale, klogere end de intellektuelle - med en smilende aura af kærlighed, der gør ham aldeles uimodståelig. Scenerne mellem ham og Birkkjær bliver derved til møder mellem to verdener - mellem den beregnende fornuft og den spontane medfølelse. Og på fantastisk vis bliver det godheden, der sejrer.
Netop denne optimisme er måske det afgørende underlige ved Vizkis sortseende ensomhedsstykke - at tragedien besejres af troen på mennesket. Det er også det forunderlige.

*"Fyrtårnet" af Morti Vizki. Instr.: Kasper Holten. Scen.: Anja Tiefensee. Lys: Lars Egegaard Sørensen. Det Kgl. Teater i Turbinehallerne i Adelgade. Til 23. jan. Teksten er trykt i forestillingsprogrammet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu