Vi har ingen problemer på Cuba - overhovedet ingen - siger den kommunistiske familie Argudín
HAVANA
"Ti dollar om måneden er næsten umuligt at overleve på. Det er, hvad denne skjorte har kostet mig," siger den sorte cubaner bag bardisken.
I Havana er det ikke svært at få folk til at sige deres mening om Cubas vanskelige økonomiske situation. At kritikken svarer til virkeligheden, kan man konstatere ved at gå en lille tur rundt i storbyens centrum. Overalt ser man husvilde og tiggere på gaden.
Men hos familien Argudín i et middelklassekvarter få minutters gang fra Havanas kapitolbygning ser verden ganske anderledes ud.
"Vi mangler ikke noget," fortæller René Argudín, en pensioneret advokat og dommer.
Han lever med sin hustru, to voksne døtre og sit barnebarn Marvin i en lejlighed på Calle Lealtad 59. Familien råder over tre små soveværelser, en stue og et køkken.
Begge døtre arbejder, den ene som læge, den anden i rejsebranchen. Tilsammen tjener de 35 dollar om måneden. Forældrenes pension er 23 dollar.
Fyldt klædeskab
Med ca. 60 dollar kommer man ikke langt på Cuba, hvis pesos blev konvertibel med den amerikanske valuta i 1993. Men Argudín-familiens overhoved hævder, at cubanerne stort set kan købe alle nødvendige fødevarer og tøj i statsbutikkerne.
"Se blot," siger han og trækker sin gæst ind i soveværelset for at åbne klædeskabet på vid gab.
"Jeg fik en blodprop i den periode og måtte på sygehuset i lang tid. Ingen medicin manglede, heller ikke udstyr. Jeg fik så meget at spise, at jeg tog på i vægt. Og så var alt gratis. Sådan er det ikke i den kapitalistiske verden," siger fru Argudín
Som mangeårige medlemmer af det cubanske kommunistparti har hr. og fru Argudín gode grunde til at forsvare styret.
"Før revolutionen havde kun få sorte cubanere hæderlige jobs. Vi kunne ikke få adgang til badestrande reserveret til hvide. Vi var forment adgang til klubber. Mange negros levede i fattigdom, især på det østlige Cuba. Men nu har vi opnået fuld lighed mellem racerne. Ingen bliver diskrimineret. For sorte gælder det blot om at studere ihærdigt og arbejde hårdt," mener René Argudín.
Som eksempler nævner han en række sorte cubanere, der besidder topposter i partiet og staten.
Ren propaganda
- Folk siger, at den økonomiske situation på Øst-cuba ikke er så god som her i den vestlige del?
"Det er den rene propaganda. Nogle af de bedste hospitaler på Cuba finder man østpå. Regeringen har bygget ny boliger til alle," siger René Argudín, der i øvrigt tilføjer, at Cubas retssystem er det mest retfærdige i verden.
- Men i går besøgte jeg netop flere familier, som er flyttet til slumkvarterer i Havanas udkant, fordi de ikke kunne finde arbejde i øst. De fortalte, at politiet river deres huse ned og sender dem tilbage? (se hosstående artikel, red.)
"Det skal De ikke tro på. Disse sorte cubanere kommer hertil, fordi de kan lide at være i Havana. De lider ingen nød, og ingen af dem bliver selvfølgelig deporteret. Nogle af de unge sorte går rundt med guld i tænderne. Enhver kan bo, hvor han eller hun vil på Cuba. I vores system har vi fuld frihed og demokrati," siger fru Argudín.
Hendes mand tilføjer:
"Se blot hvad der sker i Østasien. Det var, hvad Fidel forudsagde for lang tid siden. Kapitalismen er i krise."
- Hvordan skaber man demokrati med kun et parti?
"Hvorfor skulle vi have flere partier. Det vil ikke løse vores problemer," svarer René Argudin.
- Hvilke problemer?
"Jamen, vi har ikke nogle problemer på Cuba."
