Læsetid: 5 min.

En glædelig hjemkomst

27. januar 1998

I sexskandalens land oplever pornobranchen gyldne tider. Og Ole Bornedal fejrer sin tilbagevenden til dansk arbejdsliv med en åndelig striptease

Mens præsident Clintons politiske opposition gør alt hvad den kan for at blæse til forargelsens bål under kulegravningen af præsidentens sexliv, kan det amerikanske filmfagblad Variety fortælle, at amerikanerne ser pornofilm som aldrig før.
Video-pornobranchen havde rekordstore indtægter på udlejning og salg i 1997 og stod for mere end en fjerdedel af den samlede omsætning i branchen. 4,2 billioner dollars lyder det pæne tal på, og det er steget 100 procent inden de sidste fem år. Og så har man endda ikke medregnet videokassetter solgt gennem postordre eller forbrug på internet og cd-rom.

Ny Clinton-atmosfære
Undersøgelsen, der baserer sig på opgørelser fra over 5.000 videobutikker, har vist, at 71 procent af kunderne var mænd, mens den stærkest voksende kundegruppe er par - dette klientel er vokset til over 20 procent. Enlige kvinder udgør to procent, kvinder sammen med kvinder en procent og mandepar syv procent.
Videoforhandlerne giver den mere liberale atmo-sfære under Clinton æren for meget af dette opsving (men de råber næppe højt med det i disse dage). Man er ikke længere så stærkt på vagt over for anklager for obskønitet som under Reagan og Bush.
En talsmand for pornoindustriens produktionsselskaber, Jeffrey J. Douglas, mener, at det også spiller en rolle, at de regulære mainstream-film i så høj grad satser på vold og ødelæggelse:
"Derfor vender flere og flere sig mod pornofilmene, som ikke skildrer vold som et anvendeligt alternativ," siger Douglas.

Gå i kirke!
Et sådant sædeforfald fra top til bund i dydens, familieværdiernes og medievoldens land kan godt få det til at svimle for én - og har måske gjort det for
filminstruktøren Ole Bornedal, der - nu hjemvendt efter et treårigt USA-ophold - toner frem på tv-skærmen og opfordrer os til at gå i kirke og læse biblen.
Dog vist ikke for at hæve seksualmoralen, men mere for at vi skal opruste sådan i al almindelighed. Bornedal maner til ro, fordybelse, ansvar og etisk holdning efter alle disse år præget af flaksende ironi og satire. Det har 'vi' brug for.
Måske burde Ole Bornedal overveje at give sig selv taleforbud over for pressen, i lighed med sin kollega Lars von Trier, der også har det med at tale over sig. Men en sådan mundkurv ville unægtelig berøve os forslugne læsere og tv-seere fornøjelsen af Bornedals tilbagevendende åndelige striptease: det tiltalende ved denne mand med et ego af en størrelsesorden, der kunne vække Norman Mailers forundring, er og bliver hans åbenmundede ærlighed.
Hvilket også indebærer, at Bornedal i et interview i dagbladet Politiken kan fortryde, at han så bastant har udstukket retningslinier for hvordan 'vi' nu skal opføre os:
"Det er forfærdeligt at sidde og sige sådan noget. Fordi 'vi'-begrebet er noget, jeg i virkeligheden hader. Men det må jo være os mennesker - danskerne."
Bornedal er, som rapporteret vidt og bredt, vendt hjem til Danmark for at arbejde, og det er der - sagt uden al ironi - grund til at glæde sig over. Talentet fejler jo ikke noget.
Nu skal han lave en efter Hollywood-målestok stilfærdig tv-dobbeltdækker kaldet Dybt vand, skrevet af en svensker, Ulf Ryberg, men bearbejdet af Bornedal til at handle om en stilfærdig dansk kommunalpolitiker i provinsen. Eller er stilfærdig det rette ord?
"En tour de force i løgn, falskhed, vådeskud, mord og kaos," er Bornedals egen beskrivelse i samme interview, og så forstår man jo bedre behovet for moralsk oprustning.

Dårligt behandlet
Der kan næppe være tvivl om, at Bornedal har fået en dårlig behandling af produktionsselskabet Miramax, der ellers er kendt for at tage sig håndfast, men hjerteligt af uafhængige filminstruktører.
Den evige udsættelse af premieren på den amerikanske udgave af Nattevagten med Nick Nolte og Ewan McGregor er vel noget nær det værste, man kan udsætte en instruktør for: det forhindrer ham i at komme videre og lægge en eventuel fiasko bag sig. Hvis der overhovedet er tale om en fiasko: filmselskabers hårde drenge har gang på gang taget fejl i så henseende. Også i det perspektiv er Bornedals hjemvenden og nye aktivitet glædelig.
Og så yderligere fordi Bornedal med sin ærlighed måske kan røre op i den hjemlige filmpolitiske andedam. Hans respekt for moderne dansk film kan
f. eks. ligge på et meget lille sted:
"Gå ind i Blockbuster og lej de ti bedste videoer, og de er alle sammen amerikanske. Der findes ikke noget på dansk, der tilnærmelsesvis når amerikansk film til sokkeholderne. Jeg synes stadigvæk, at dansk film er præget af dårligt manuskriptarbejde, for hurtige beslutninger og konsulenter, der ikke er gode nok."
Det fremgår også, omend mere mellem linierne, at de danske instruktører, der ikke kan samle publikum, i Bornedals øjne er "talentløsheder, der stiller sig op i kø og roser sig af, at der ikke er nogen, der for-står deres bullshit. Det er uhyggeligt, at den der mytologi stadig får lov at husere: At netop fordi jeg ikke har noget publikum, er jeg god. Det er rystende, at man stadig møder den holdning."
I øvrigt kan det hele være ligegyldigt, for "rigtigt talent fostres kun yderst sjældent på baggrund af fem millioner mennesker."

Truet nationalitet
Men heldigvis er Bornedal ikke kulturdefaitist. Snarere det modsatte. Han mener, det vil nytte at give de magtfulde filmkonsulenter en ordentlig løn i stedet for de håndører, de får nu, og at der overhovedet bør tilføres dansk filmproduktion flere penge:
"Selvfølgelig mangler dansk film penge. Man skal da brænde pengene af. Det er jo dansk kultur det handler om. Samtidig er der en kæmpe debat om, at vi er ved at miste vores nationalitet. Den yderste højrefløj mener, at det er indvandrerne, der ødelægger vores nationalfølelse, og venstrefløjen mener, at det er EU, der ødelægger den. Så lad os da blive enige om, at nationalfølelsen i hvert fald tegnes af kulturlivet - det, der bliver filmet, musiceret og malet. Og det kan man ikke bruge for mange penge på."
Talt som en dansk mand - og én med noget at have ordene i, nu efter den genoptagede danske aktivitet. Forhåbentlig er der tale om mere end et midlertidigt ophold, for det ville være spændende at se Bornedal på hjemlig grund tage kampen op mod den amerikanske dominans på videoshoppens top-ti-liste.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu