Læsetid: 2 min.

Grænser for fordele ved store landbrug

27. januar 1998

På et tidspunkt holder landbrugets stordrift op med at være en fordel for samfundet, siger professor på Landbohøjskolen

På et eller andet tidspunkt vil landbrugets strukturudvikling med stadig færre - men større - gårde nå et punkt, hvor de samfundsøkonomiske omkostninger vil begynde at stige. Derefter vil strukturudviklingen være en skidt forretning for samfundet. Alt andet vil det være absurd at forestille sig.
Det siger professor i økonomi ved Landbohøjskolen Søren Kjeldsen-Kragh.
Information talte med Kjeldsen-Kragh i går, hvor også det såkaldte Strukturudviklingsudvalg afleverede sin betænkning til fødevareminister Henrik Dam Kristensen.
Betænkningen offentliggøres først i dag, men dele af indholdet er allerede sevet ud til pressen.
Således skrev Aktuelt mandag, at betænkningen fra det sagkyndige udvalg viser, at de afgørende årsager til strukturudviklingen er den teknologiske udvikling og de stadig skrappere miljøkrav.
Begge dele påvirker de store landmænd til at købe endnu mere jord og udvide deres produktion.

Mellemstore bedst
Søren Kjeldsen-Kragh har ikke været med i udvalget, og han understreger, at han endnu ikke har set endsige læst betænkningen.
Men ud fra hans kendskab til landbrugsøkonomi advarer han mod automatisk at betragte store ejendomme som mere produktive end mindre.
Analyser, som Kjeldsen-Kragh selv lavede i midten af 80'erne, viste, at på det tidspunkt var de størrrelsesøkonomiske fordele udtømt ved mellemstore brug med 50-60 årskøer. Kom man op på større enheder, var der ikke noget at hente.
Det er dog muligt, at grænsen har flyttet sig siden Kjeldsen-Kragh lavede analyserne, påpeger professoren selv. Det kan kun nye analyser vise.
Han understreger, at der er store problemer med at påvise sammenhænge mellem landbrugs størrelse og produktivitet.
"For alle bedriftstørrelser gælder det, at der er meget stor variation i deres resultater, og variationen er knyttet til driftslederens indsats. Det vil sige, at dygtige landmænd får betydeligt mere ud af det end mindre dygtige. Det kan vi se for alle brugsstørrelser".
Kjeldsen-Kragh ser heller ikke nogen automatik mellem på den ene side den teknologiske udvikling og stadig skrappere miljøkrav og på den anden side strukturudviklingen.
"Den teknologiske udvikling falder jo ikke ned fra himlen. Teknologien er i høj grad tilpasset lovgivningen og andre samfundsmæssige forhold. Hvis man for eksempel lægger stor afgift på pesticider vil man udvikle nye metoder til løsning af det problem".
"Man siger også, at udviklingen af stadig større traktorer og andre maskiner fremmer udviklingen hen mod større gårde, fordi kun de store gårde kan udnytte de store maskiner. Men man kan lige så godt forestille sig de store maskiner udnyttet effektivt i et system med maskinstationer eller med maskinfællesskab for en gruppe af selvstændige landmænd", mener Kjeldsen-Kragh.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her