Læsetid: 5 min.

Grisebassernes flugt under plankeværket

21. januar 1998

Eksklusivt grynterview med de nye engelske nationalhelte

Derude
LONDON - Information kan her øffentliggøre et oinklusivt grynterview med Butch Cassidy og the Sundance Pig efter deres flugt fra slagteriet i Malmesbury. I over en uge trynede de den forsamlede, britiske presse og ordensmagten med, men nu er friheden slut.
- Hvad skete der?
Sundance: "Jo, altså, vores ejer, gadefejeren, gennede os op i en pig-up truck, og vi troede, vi skulle på udflugt. Men pludselig så vi et skilt, hvor der stod 'slagteri' på, og så vidste vi godt, hvad klokken var slået. Så vi spurtede alt, hvad skankerne kunne holde over til plankeværket, krøb under, og så var vi fri".
Butch: "Men vi kunne jo godt se, at mændene i de hvide kitler kom efter os, så jeg sagde til Sundance - se nu at komme videre, ellers bliver vi fanget. Og så stæsede vi ned til floden Avon".
- Jamen grise kan da ikke svømme?
Butch: "Nej, det troede jeg heller ikke, vi kunne. Men Sundance, som er meget modig, sprang lige ud i det frådende vand og gjorde bare, som om han stadigvæk løb, og så kom han over. Og når han kunne, så kunne jeg også. Viste det sig".
- Var I bange?
Sundance: "Overhovedet ikke".
Butch: "Jeg var meget, meget bange. Især for alt det vand i floden. Men det allerværste var nu, da vi troede, vi havde fundet et roligt sted at være i noget tornekrat, og så pludselig var der både en helikopter, flere biler og en masse mennesker rundt omkring os. Først troede jeg, det var de hvidkitlede igen. Men det var det ikke. Det var næsten værre. De var allesammen fotografer eller journalister, som ville have fat i os, fordi vi var blevet berømte. Nu forstår jeg, hvordan det er at være Elizabeth Taylor og hende den stakkels Diana, som døde. Men det ærgrede mig, at de kaldte mig Butch, for jeg er faktisk en pige. Det havde været bedre, om de havde holdt sig til Bonnie og Clyde, som folk først døbte os, men det er nok for sent nu".

Kan bedst lide dyr
- Hvorfor blev I berømte
Sundance: "Det blev vi selvfølgelig, fordi det ikke sådan er hver dag, at to dødsdømte porker undslipper fra et maksimalsikkert slagteri. Folk identificerede sig med os. Vi går jo allesammen rundt i et evigt fængsel, og når der så er nogen, der slipper væk, så synes folk, det er enormt fedt. Solidaritet, du ved. Og så ved du jo også godt, at englændere hader andre mennesker men elsker dyr, så derfor blev vi pludselig enormt populære".
Butch: "Det hjalp også, at vi er grise - ikke køer, dumme får eller sådan noget. For vi ligner jo mennesker meget. Ved du, hvad Churchill sagde?"
- Nej.
"Han sagde, at hunde ser op til mennesker, katte ser ned på dem, men grise betragter dem som ligeværdige. Og det er helt rigtigt. Det er jo heller ikke tilfældigt, at det er grisene, som får overtaget i Animal Farm".
- Alligevel blev I fanget?
Sundance: "Ja, men der skulle hele ti reportere fra Daily Mail til, og dyrlægen måtte skyde bøssen med den bedøvende pil af hele tre gange, før han fik ram på mig".
Butch: "Jeg må indrømme, at efter en uges tid var jeg blevet lidt træt af at rode rundt efter halvrådne æbler og visne kålblade ude i naturen. Så da hende den søde fra Daily Mail lokkede mig ud af krattet, gav jeg efter. Og jeg må sige, de behandlede mig pænt. Jeg fik privatchauffør, som kørte mig til et fint, dyrt dyrehjem med rent strå og min egen mudderpøl. Men Sundance holder måske mere af frihed for frihedens egen skyld end jeg, så han lod sig ikke lokke af nogen. Der gik flere dage til, før de fangede ham".
Sundance: "Ja, og så de tåber til journalister fra den der åndssvage regionalavis - de troede, at de kunne lokke mig ud ved at hente Sammy the Tammy. De fik hende til at gå og svinge med laktasken lige foran snuden på mig, men det reagerede jeg overhovedet ikke på. Troede de virkelig ikke, jeg kunne gennemskue det? Men så hentede de hundene. Dem kan jeg ikke fordrage. Sådan nogle galpende krabater kan få enhver til at blive tosset i hovedet. Så da Pepsi - en lille skvalderbasse af en spaniel - mavede sig gennem krattet, blev jeg så gal, at jeg røg ud af bar arrigskab. Det skulle jeg ikke have gjort, for der ventede dyrlægen og alle de andre. Øv. Men i det mindste fik jeg da Butch at se igen, her på dyrehjemmet".
- Hvad sker der nu?
Butch: "Først og fremmest er vores dødsdom jo altså blevet omstødt. Vi skal ikke længere slagtes. For så ville der blive revolution i England. Vi er blevet for populære. Det er forøvrigt også godt det samme, for en gris, der har været oppe at slås - som vi har både med elementerne og med menneskene - kan man ikke slagte. Det er noget med, at man ikke smager så godt, når man har været stresset. Nå, men ellers er der snak om, at der skal laves et tv-show om os, og et af de store legetøjsfirmaer her i landet vil lave tøjdyr ligesom os og sælge dem i butikkerne til små drenge og piger for lidt under ti pund stykket. Bare de nu får farven til at passe. Vi er jo ikke lyserøde som andre grise. Vores race - Tamworth hedder den - er nærmest orangefarvet".

Tvivlsomme ejerforhold
Sundance: "Det næste bliver vel, at de kommer rendende fra Hollywood og vil have os til at lave film. Babe var jo meget sjov og gav vist også kasse, så hvorfor ikke. Det ville passe mig fint. Så kunne jeg komme ud at løbe og rode rundt i jorden i det fri igen. Ligesom mine vilde forfædre. Måske vil jeg prøve at forbedre min svømmeteknik. Men jeg siger dig, mine advokater kommer til at endevende den kontrakt. Ikke noget med grisebasse her - jeg er faktisk meget bornert, og vil de have nøgenscener, bliver det uden mig. Jeg vil have fuld, kunstnerisk kontrol".
- Hvem ejer jer nu?
Butch: "Det ved vi faktisk ikke. Vi har hørt, at vores ejer, gadefejeren, er blevet tilbudt 15.000 pund (ca. 170.000 kroner, red.) af Daily Mail for os, men vi er ikke helt sikre på, om han har accepteret".
Sundance: "Ærligt talt så jeg helst, at han solgte os. For det var jo ham, der ville have os gjort til flæskesteg og stribet bacon. Ham har jeg ikke meget til overs for. Så hellere ejes af den der avis, Daily Mail. De er jo dygtige forretningsfolk. Vores royalties er vist i bedre hænder der end hos gadefejeren".
Butch og Sundance befinder sig i dag i på et dyrehjem i Kington Langley. Da de kun taler og forstår galtisk, er grynterviewet foretaget med velvillig bistand fra Born Free Society i Midtengland.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu