Læsetid: 7 min.

Grønborgs aften

16. januar 1998

Torsdag aften var Grønborgs aften i Tórshavn, forventningens og spændingens aften: Vil undersøgelsesrapporten, som offentliggøres fredag give færingerne oprejsning for den hån og de ydmygelser, danskerne har udsat dem for?

FRA VERDENS NAVLE
TORSHAVN - Verdens navle, kaldte forfatteren William Heinesen sin by Torshavn på færøerne. Umiddelbart et udtryk for det strøg af storhedsvanvid i færingernes karakter, som de af dem, jeg har truffet, har tilstrækkelig selvironi til fortælle om og smile af.
Men det er også et præcist udtryk for den følelse af at være i universets midte, som ethvert menneske har. Alt det andet er jo udenom, som Piet Hein skrev i et gruk.
Og Tórshavn er centrum i et mikrokosmos af en helt særegen karakter, gør Hans Pauli Strøm mig opmærksom på, da jeg besøger ham på Hagstuvan, den færøske udgave af talfabrikken Danmarks Statistik.
På Hagstuvan arbejder 12 personer, på Danmarks Statistik arbejder 700 personer. Forholdet mellem antallet af de danske og de færøske statistikere giver et meget godt billede af, hvor stort Danmark ser ud heroppe nordfra.
"Færøerne er et mikrosamfund med 44.000 indbyggere, placeret midt ude i Atlanten, og fuldstændig afhængig af en monokultur, nemlig fiskeriet. Det gør det svært at bruge samme målestokke her, som på kontinentet. At være afskåret fra omverden af et kolossalt hav er noget helt andet end at være en lilleputstat i Pyrenæerne", siger Hans Pauli Strøm.

Som før en højtid
Det er Grønborgsaften, som folkeviddet har døbt denne torsdag, dagen før rapporten om Færøbanken bliver offentliggjort - fordi advokaten, der står i spidsen for undersøgelsen hedder Grønborg og fordi stemningen er forventningsfuld og spændt ligesom aftenen før en højtid.
Alle de færinger, jeg har talt med om alt muligt andet i to dage, taler også om banksagen, med et forbavsende kendskab til forløb og persongalleri. Men det skal jeg nu ikke undre mig over, bemærker Strøm:
"Alle er selvfølgelig optaget af den sag, fordi man direkte kan se på sin skattebillet, hvor meget krakket kostede. Der er tale om et kontant og fysisk forhold: 44.000 færinger skal betale 3,5 milliarder tilbage. Det kan mærkes."
Måske spiller det ind, at jeg ved, der bor trolde i klippeblokkene mellem husene i den gamle bydel, måske er det fordi vinteren leger forår og temperaturen gør varmeapparater overflødige, måske er det fuldmånestrålerne, der leger regnbue i bløde skyformationer og tegner sølvstriber i fjordbølgernes mørke, der spiller mig et puds - men her er eventyr i luften.

Som et folkeeventyr
Den fornemmelse bekræfter Eydun Andreasen, som er etnolog på det færøske universitet:
"Banksagen har samme tema som folkeeventyr. Den fattige og naive Klods Hans kæmper mod Kongen på det store slot og hans onde rådgivere. Færingerne er selvfølgelig de naive og gode, Nyrup og regeringen er kongen på slottet, mens Finanstilsynet, embedsmændene, Færøgruppen og Den Danske Bank er de onde rådgivere."
"Der er en forventning om, at rapporten vil afdække hele forløbet, vise at Klods Hans i sin naivitet er en helt og at retfærdigheden til sidst vil sejre i kampen mellem de gode og de onde kræfter".

Stoler ikke på Nyrup
Mere prosaisk siger Eydun Andreassen kort og kontant om Nyrup:
"Man stoler ikke på den mand heroppe. Man er overbevist om, at Den Danske Bank fik hjælp til at frigøre sig for sine forpligtelser i Færøbanken, og at regningen blev sendt til Færøerne."
Både i denne og i andre samtaler får jeg opfrisket, hvor mange synonymer, der er for at "have mistillid til en person".
"Der er noget muggent ved hele det hele", siger den telefonreparatør, jeg dumper ind hos.
"Hvorfor ville hverken Nyrup eller Schlüter have en dommerundersøgelse - man får en mistanke om, at de vidste, at Færøbanken var insolvent, og at de gjorde den Danske Bank en tjeneste."
Hans revisor, som også dumper tilfældigt forbi, sammenligner rapporten med den Sydafrikanske Sandheds- og forsoningskomite efter apartheidstyret. Hans stemmeklang skifter til vrede:
"Nu skal der falde en afgørelse, og den skal være klar. Færingerne vil have oprejsning. De er blevet narret. Den milliard, som Den Danske Bank løb fra, skal betales af den danske stat eller af Den Danske Bank. I modsat fald er jeg sikker på, at protesterne og løsrivelsestendenserne vokser", siger han - ikke utilfreds med det sidste. Han er erklæret løsrivelsesmand, fortæller telefonreparatøren venligt drillende. Han er selv sambandsmand.
Nej, de giver ikke danskerne skyld for det økonomiske stormvejr landet kom ud i begyndelsen af 90'erne. De er helt på det rene med, at de færøske politikere førte en helt "vanvittig", "uansvarlig", "svindelagtige" politik. Ordene varierer, men meningen er den samme.

Levende tal
Tal er tit kedelige. Men i Hans Pauli Strøms mund bliver de levende, som når han for eksempel remser op fra tabellen over eksportvarer. Den største gruppe varer er fisk. Det er den næststørste og tredjestørste også. Fisk i forskellige forarbejdninger udgør 99 - og det er ikke overdrevet! - procent af eksporten. Og den sidste procent?
"Ja, det er godt nok ikke fisk, men en stor del af den procent er redskaber til fiskeri".
Mikrosamfundet har ingen industri. Hjemmemarkedet er simpelthen for lille. Færøerne er selvforsynende med mælkeprodukter og øl, men ellers skal stort set alt importeres. Også husene.
"Boligen er et importeret produkt. Bortset fra nogle små plantager med hårdføre grantræer, der skal bevise, at noget trods vejr og vind dog kan vokse her, er klimaet uvenligt for træer. Her bliver ikke en gang fældet til forbruget af tændstikker. Så alt tømmer skal importeres."
Et blik ud af vinduet over mod fjeldet, der rejser sig grønt på den anden side af havnen, er nok til forstå, hvad han taler om. Der er ikke et træ i øjesyn.
Hvad der gælder for tømmeret gælder også for glasset til vinduerne, betonen til fundamentet, de hårde hvidevarer til køkkenet, radioen og fjernsynet og lamperne til stuen. Og for bilerne, cyklerne og de andre transportmidler, tøjet til at tage på kroppen - bortset fra de strikkede uldvarer, som det store fårehold leverer råvarerne til.
Derfor skal danskere ikke undre sig over, at færingerne bor i dyre huse, mener Strøm:
"Vi har ingen indflydelse på prisen. Boligen er dyr, fordi den er importeret", bemærker han.

Lever af fangst
For et mikroland gælder samme regler for international handel, som for alle andre lande: Importen skal betales med eksporten. Med andre ord skal husene betales med fisk. Så når fisken forsvinder og importen går ned så går økonomien i .... ja, den dårlige vits ligger lige på tungen. Og ingen kan bestemme over naturen:
"Vi lever af fangst. Ingen kan planlægge fiskeriet næste år, sådan som man kan planlægge en industriel produktion. Torsk, kuller og sej udvikler sig hele tiden stik mod forventningerne," siger Strøm.
Naturens luner, overfiskningen som ødelagde fiskebestandens evne til at reproducere sig selv og den helt uansvarlige økonomiske politik, som de færøske politikere flottede sig med op gennem firserne, er de tre årsager til krisen, som færinger konsekvent fremhæver, her i blandt forfatteren Hanus Andreassen.
Han er "faktisk også vred", som han siger, over det fjendebillede af færingerne, som han spotter hos danskere:
"Jeg er bekymret over at se, hvordan danskernes gamle klichéforestillinger om færinger, der fisker og fanger søpapegøjer og danser kædedans i en blanding af en zoologisk have og et museum, nu bliver erstattet af en ny og mere farlig kliché om folk, der har levet over evne og bygget kæmpehuse, tunneler og havne, som der ikke er brug for - i den tro, at de bare kunne sende regningen til Danmark".
"Det er meget vigtigt, at danskerne begynder at tale ordenligt om almindelige folk heroppe, i stedet for at overføre uduelige politikeres fejl til os allesammen, og kalde os uansvarlige og urimeligt krævende under et."
"Den danske presse omtaler os i det hele taget respektløst - som når jeg for eksempel kunne læse i Weekendavisen, at "der kom en delegation af velklædte færøske tiggere til København" i 1993. Sådan omtaler man repræsentanter for vores parlament!"

Udvandring eksploderede
Krisens konsekvenser hænger som symmetriske kurver over den økonomiske udvikling i 1990'erne på Hans Pauli Strøms opslagtavle: Når fangstkurven daler, følger import, eksport, lønninger og bruttonationalprodukt med ned, mens arbejdsløsheden og antallet af tvangsauktioner af huse og udvandringer stiger.
I løbet af vinteren 1992 steg arbejdsløsheden fra omkring nul til flere end 4.000 mennesker - og husk lige på befolkningstallet her. Flere end 1.000 huse gik på tvangsauktion i årene fra 1991 til 1996. Det vil sige, at tusinde forholdsvis nyetablerede børnefamilier, der sad med de dyre lån, ikke alene mistede deres hjem, men må trækkes med en stor gæld mange år fremover.
Den panik, der bredte sig, ses i tabellen over udvandrere.
Færøerne har tradition for både høje ind- og udvandringstal, som giver omkring nul i nettoudvandring.
Tidligere var udvandringen domineret af unge, som tog til Danmark eller andre nordiske lande for at uddanne sig. Men pludselig skiftede billedet, udvandringen eksploderede, i løbet af 93 og 94 rejste lidt over 6.000 personer og en femtedel af dem var børn under ti år, der fulgte med på deres forældres flugt fra krisen.
Nu er mange vendt hjem, udvandring og indvandring balancerer igen, og det er nok den sikreste strømpil for færingernes tiltro til fremtidsudsigterne.
Men færingernes vrede over at blive taget ved næsen, over at se "vores politikere optræde som marionetter i et dukketeater uden at vide det", som Hans Pauli Strøm udtrykker det, er ikke vendt.
"Man tager det som en grov fornærmelse, at man oven i den biologiske krise, og den økonomiske krise også skal rydde halvanden milliard op efter Den Danske Bank. Det er folk vrede over. Det er ikke retfærdigt."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her