Læsetid: 3 min.

De Grønne har slugt den første kamel

20. januar 1998

Med De Grønnes beslutning om at forsætte regeringskoalitionen i Nordrhein-Westfalen trodser partiet alle gamle principper

Berlin
Med beslutningen om at fortsætte det rød-grønne regeringssamarbejde i delstaten Nordrhein-Westfalen på weekendens ekstraordinære partikongres i Jüchen, slugte Bündnis 90/De Grønne den første af en lang række politiske kameler, som valgåret 1998 vil bringe.
Efter seks timers intensiv debat besluttede cirka 60 procent af de 250 delegerede lørdag at fortsætte regeringssamarbejdet.
Derved valgte de at se bort fra, at de selv så sent som i april sidste år som grundlag for regeringskoalitionen i Nordrhein-Westfalen besluttede, at hvis planen for det økologisk "uheldige" brunkuls-værk Garzweiler II blev sat i værk - af delstatens socialdemokratiske erhvervsminister, Wolfgang Clement - så ville man forlade regeringen. Og det var lige præcis, hvad der skete den 22. december sidste år.
Løsningen, kompromisset, kamelen: At man fortsætter regeringssamarbejdet i Nordrhein-Westfalen samtidig med, at man fortsætter modstanden mod brunkuls-bruddet, Garzweiler II, med "alle juridiske og politiske midler".
Årsagen til den lokale grønne kamel-slugning er det åbenlyse pres, der er blevet lagt på delstatspolitikernes skuldre af De Grønnes forbundsdags-politikere her godt otte måneder før forbundsdagsvalget den 27. september.
En udtrædning af delstatsregeringen i Nordrhein-Westfalen ville have sendt et uheldigt landspolitisk signal. For hvis man ikke kan enes i en rød-grøn delstatsregering, hvordan så på forbundsplan?
Således faldt valget mellem at udvise "regerings-duelighed" og "gamle principper" endnu engang ud til magtens fordel.

Gammel strid
Der har længe været åben strid om det 48 kvadratkilometer store, åbne brunkuls-brud, Garzweiler II, i Rhin-området ikke langt fra den hollandske grænse.
I april 1997 afviste landsretten i Münster en administrativ klage fra De Grønne over, at beslutningsprocessen omkring Garzweiler II ikke var gået ordentligt for sig. I juni 1997 afviste retten ligeledes en klage fra seks omkringliggende landsbyer, der hævdede, at de som naboer til brunkulsområdet fik indskrænket deres selvbestemmelsesrettigheder. Ifølge planen skal cirka 7.600 mennesker eksproprieres over de næste 30 år og 11 landsbyer forsvinde.

Presset af minearbejdere
Desuden er man for at kunne udgrave kullene, der ligger omkring 210 meter under overfladen, nødt til at sænke grundvandet.
Det betyder ifølge de stedlige miljøorganisationer, at man risikerer at påføre den nærtliggende Schwalm-Nette naturpark "uoprettelige skader".
SPD har helhjertet støttet projektet, der med sine henved 40 millioner ton kul årligt skal dække Tysklands behov for brunkul indtil midten af næste århundrede.
Støtten kom ikke mindst som følge af måneders protest fra fyringstruede mine-arbejdere og førte til, at man i marts sidste år indgik et kompromis med Forbundsregeringen om kun at forringe statsstøtten fra 11,2 milliarder
D-mark i 1996 til 5,5 milliarder D-mark i 2005. Mine-arbejdernes organisationer hævder, at 50.000 stillinger står på spil, hvis De Grønne får sin vilje.

Strid på Autobahnen
Også i Schleswig-Holstein er der knagen i de rød-grønne geledder. Her gælder det byggeriet af Østersø-Autobahnen A 20, der skal forbinde den tidligere østtyske delstat, Mecklenburg-Vorpommern, med det internationale traffiknet.
Motorvejsprojektet skal i år 2005 strække sig fra Szczecin (Stettin) i Polen over Rostock og Lübeck og derefter knyttes sammen med motorvejs-området omkring Hamburg-Hannover.
Problemet er, at sporet går tværs igennem naturområdet Wakenitztal syd for Lübeck, hvilket egentlig var i strid med naturbeskyttelsesloven. Men ved at erklære motorvejsprojektet for et forbundsprojekt, har Schleswig-Holsteins trafikminister, Peer Steinbrück, SPD, kunnet omgå naturbeskyttelsesloven - til De Grønnes miljøminister, Rainder Steenblocks, store ærgrelse.

Krusninger på overfladen
Men disse delstats-stridigheder er blot krusninger i overfladen. Neden under ligger potentielle bomber og tikker. Således har De Grønne forud for valget i delstaten Niedersachsen, der er SPD's mest potentielle kanslerkandidat, Gerhard Schröders hjemstat, fået påbud fra forbundsledelsen om, ikke at gå til valg på en anti-Schröder kampagne.
Og sikkert er det, at der er langt fra den midtersøgende, let højreorienterede, erhvervsvenlige og populistisk anlagte Gerhard Schröder til Bündnis 90/De Grønnes venstrefløj med Jurgen Trittin i spidsen. Han ser helst, at Tyskland melde sig ud af NATO, halvere Bundeswehr over fire år, for siden at afskaffe det helt, og vil til Schröders ærgrelse ovenikøbet sætte benzinpriserne op til godt 18 kroner pr. liter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu