Læsetid: 3 min.

Hævnspiralen drejer i Nordirland

20. januar 1998

Mens ekstremister i går dræbte endnu en nordirer, klagede Sinn Fein til Tony Blair over hans seneste fredsforslag. Men trods utilfredsheden og volden fortsætter fredsforhandlingerne

LONDON
Fire-to. Sådan står resultattavlen i dag i Nordirland, efter at en republikansk terror-gruppe i går skød en protestantisk butiksindehaver i udkanten af Belfast.
Blot i de seneste tre uger er seks mennesker døde i en mord-hævnmord cyclus mellem katolske republikanere, der vil have Nordirland forenet med Irland, og de protestantiske tilhængere af fortsat union med Storbritannien.
Af de seks er fire katolikker og to protestanter.
Men hidtil har blodfejden ikke forhindret de mindre ekstreme elementer i Nordirlands politiske liv i at forhandle om fred. Og selv om hævnspiralen vokser, er det heller ikke sikkert, at den kommer til det.
"De vigtigste parter er om bord. De, der ikke er der, er interesserede i at afspore fredsprocessen. Men det er yderligtgående grupper," siger Christian Scherrer fra Center for Freds- og Konfliktforskning i København.
"Der er ikke mange muligheder for at lægge pres på dem undtagen via den offentlige opinion. Men det er ikke afgørende vigtigt, hvad de gør, så længe de holder sig til lav-intensitets vold. De kan sikkert afspore processen, eller sinke den - men jeg tror mest på det sidste."

Kan ikke gøre større skade
Professor Harvey Cox fra Liverpool Universitets Institut for Irske Studier er enig. Og efter hans mening vil den ekstremistiske vold i Nordirland holde sig på det relativt lavt niveau.
"De er ikke i stand til at gøre større skade. De er ikke ret mange. De er ikke velorganiserede. De er ikke altid særligt kloge. De er i stand til at dræbe enkeltpersoner men ikke meget mere. Sådan noget som Canary Wharf bomben eller at dræbe en prominent person, tror jeg ikke, de kan," siger han.
Efter hans mening er det langt værre for fredsprocessen, at Sinn Fein har afvist det forslag, som den britiske og irske regering har fremlagt.
Det emne var genstand for intens debat i Downing Street i går, da Sinn Feins ledelse for anden gang på ganske få uger mødtes med Storbritanniens premierminister Tony Blair.
Det fælles irsk-britiske papir har tre hovedelementer: en forsamling i Nordirland, en nord-syd myndighed mellem Nordirland og Irland, og endelig et ministerråd med deltagelse fra både Irland, Storbritannien, Nordirland og de kommende regionale selvstyrer i Skotland og Wales.
Det er det sidste element, som Sinn Finn finder uspiseligt. Ikke mindst fordi forslaget oprindeligt kommer fra de pro-britiske protestanter. Sinn Fein er bange for, at nord-syd myndigheden vil blive opslugt i en bredere, stor-britisk enhed.
"Det råd er en ganske symbolsk ting. En snakkeklub med en vældig god middag," siger Harvey Cox.

Symboler har stor magt
Men symboler har stor magt i Nordirland. Efter hans mening får nord-syd myndigheden meget mere magt, og det burde være til Sinn Feins fordel. Men så længe ministerrådet opfattes som et unionist-symbol, uanset at den reelle magt ligger i nord-syd myndigheden, bliver det svært at nå til enighed.
"Vi har at gøre med nationalitet. Man kan godt tage til Belfast og sige, at uanset hvilket flag, der vejer dér, så er en hel masse magt flyttet til Bruxelles - eller til Japan for den sags skyld. Men den slags kan man ikke komme igennem med," siger han.
Efter mødet med den britiske premierminister sagde Sinn Feins Martin McGuiness dog på BBC, at Sinn Fein ikke "under nogen omstændigheder" vil forlade fredsforhandlingerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu