Læsetid: 4 min.

Hashimotos sidste skud i bøssen

7. januar 1998

Japans premierminister, Ryutaro Hashimoto, brød forgæves med sin egen politik - af frygt for en global økonomisk nedsmeltning

TOKYO
Værdien af den japanske yen er på et år faldet mere end 10 procent i forhold til dollaren. De japanske aktier faldt endnu mere. Aktiekapitalen i de japanske virksomheder er i dag 25 procent mindre værd end de var for et halvt år siden, viser Nikkei-indekset fra Tokyo børs.
Og nedturen er næppe slut. Mandag den 16. december nedskrev OECD sit skøn over væksten i Japan med 1,2 procent. Kort før jul fulgte IMF, den internationale valutafond, trop. IMF halverede sin egen prognose fra oktober og venter nu kun 1,1 procents vækst i verdens andenstørste økonomi i 1998.
I mellemtiden havde premierminister Ryutaro Hashimoto ellers gennemført en kovending i regeringens økonomiske politik. Hidtil havde regeringen holdt fast ved en stram finanspolitik der, ligesom i de EU-lande, der forbereder sig på ØMU'en, skulle holde underskuddet under tre procent af bruttonationalproduktet.
Men onsdag den 18. december - dagen efter et topmøde i Kuala Lumpur med de økonomisk endnu mere nødlidende ASEAN-lande - vendte Hashimoto på en tallerken
Han bekendtgjorde en overraskende ekstraordinær skattelettelse på to billioner yen. Lettelsen svarer til 800 kr. pr. indbygger og træder i kraft i februar.
ASEAN-landene ønskede større kreditter og gældssanering end Japan var villig til at give. Ifølge Malaysias premierminister Mahathir Mohamad afviste Hashimoto teorien om, at Japan skal spille rollen som økonomisk "førergås" i spidsen for den asiatiske flok. Men Hashimoto sagde på den anden side også:
"Hvad det end koster, vil vi aldrig tillade, at Japans økonomiske problemer udløser en global depression."

Pres fra USA
Så snart Hashimoto var hjemme igen, bøjede han sig for kravet om at forøge statens underskud for at skubbe gang i den hjemlige vækst.
I Washington greb Bill Clinton straks telefonen og takkede Hashimoto for hans "bemærkelsesværdige lederevner". Så sent som mandagen i forvejen havde den amerikanske Tokyo-ambassadør, Thomas Foley, lagt pres på Japans finansminister, Hiroshi Mitsuzuka for at "stimulere økonomien og stabilisere finanssektoren" for at "genskabe markedets tillid".
Skattelettelsen er ikke stor. Men meningen er, at den skal virke psykologisk. Den skal genskabe de japanske forbrugeres tillid til, at de trygt kan bruge løs af deres penge - og bankernes tillid til at de kan få deres udestående fordringer hjem.
Allerede den samme dag - altså 18. december - var der dog flere økonomiske kommentatorer, der advarede om, at de japanske familier snarere vil forøge deres opsparing, fordi deres tillid til fremtiden er dybere rystet end som så, efter at bobleøkonomien er bristet, svindel er kommet for dagen, en række store selskaber er gået konkurs og den ene direktør efter den anden offentligt har erkendt deres uansvarlige ledelse og udlån.

Stakket frist
Skattelettelsen var kombineret med løfter om flere skattelettelser og en plan for hjælp til de nødlidende banker og andre finansieringsselskaber.
Et beløb på 10 billioner yen (ca. 500 mia. kr.) skal stilles til rådighed for rekonstruktion af pengeinstitutter der har givet for mange usikre lån både i Japan og i udlandet. I det omfang garantierne indløses, vil staten sælge ud af sine aktier i det nationale teleselskab NTT.
Nationalbanken gik ind og støttede valutaen ved at bruge løs af de store dollar-reserver. Det lykkedes at banke kursen op fra 131 til 127 yen pr. dollar.
Men det hele varede kun kort. Samme dag brød endnu et børsnoteret selskab, handelsfirmaet Toshuku, sammen. Og dagen efter viste en meningsmåling, at støtten til Ryutaro Hashimoto er nede på 30,7 procent, det laveste siden han overtog regeringsmagten i januar 1996.
Aktierne og valutaen er fortsat med at falde, og en række erhvervsorganisationer kræver yderligere skattelettelser.

Kædereaktion
I sin nytårstale bad Hashimoto de 123 millioner japanere om at vise tillid til den økonomiske fremtid.
"Japan vil aldrig blive årsagen til en global økonomisk krise. Jeg er fast besluttet på at stabilisere finanssektoren og genskabe tilliden til økonomiens fremtiden," sagde han.
Han henviste til de formidable reserver, Japan har bygget op: Private formuer på 1,2 billiarder yen (62.000 milliarder kr.), valutareserver på mere end 200 milliarder dollars og fire gange så meget i udenlandske tilgodehavender.
Men spørgsmålet er jo netop, hvad der vil ske med disse gigantiske beløb, hvis korthuset vælter i et eller flere af de sydøstasiatiske lande. Den frygtede økonomiske kædereaktion kan ende i en 'nedsmeltning' hvis f.eks. IMF's hjælpeaktion til Sydkorea slår fejl, så bankerne må afskrive meget store tab, samtidig med at de japanske investeringer i udlandet mister deres værdi og nye skeletter vælter ud af skabene hjemme i Japan...

Det sidste skud
Japanske banker har mere end 23 milliarder dollars til gode i Sydkorea. Men bankerne i EU har tilsammen mere end 35 milliarder dollars til gode. IMF står i spidsen for en redningsaktion til i alt 57 milliarder dollars, men den vil slå fejl, hvis ikke de internationale banker samarbejder, sagde USA's finansminister Robert Rubin i sidste uge.
De store banker i USA, Japan og Europa gik foreløbig med til at bevilge en kredit på 10 milliarder dollars til regeringen i Seoul. Den rækker til at udskyde betalingerne på de nødlidende kortfristede lån i 18 måneder, skrev avisen The Wall Street journal sidste tirsdag.
Mange tvivler på, at det er nok.
I sin årsrapport om Japan lige før jul, sagde IMF, at en yderligere økonomisk opbremsning i Japan på kort sigt indebærer den største risiko for, at de allerede alvorlige problemer i den finansielle sektor forværres, med mulige følgevirkninger i andre lande."
Det er en sårbar situation. Og mange økonomiske kommentatorer mener, at Hashimoto har affyret det sidste skud, han havde i bøssen, skrev Reuters korrespondent i Tokyo i sin nytårsoversigt. Med en svag regering og dalende popularitet i befolkningen kan han næppe gå ret meget længere imod sin egen erklærede politik uden at gå af.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her